En bæredygtig fremtid i biologi i 7.–9. klasse

Et fælles område for naturfagene

En bæredygtig fremtid er i fagplanudkastet fælles for biologi, fysik/kemi og geografi. Eleverne skal fordybe sig i problemstillinger om især klima, miljø og sundhed og forbinde naturfaglig viden med mulige konsekvenser, løsninger og handlinger. Både nærområdet og globale forhold med betydning for elevernes hverdag indgår. Se beskrivelsen på side 10 og indholdet og målene på side 11.

Udkastet inddrager teknologiske muligheder og udfordringer, interessemodsætninger og etiske overvejelser. Vores spørgsmål til et forløb er derfor: Hvilke oplysninger kræver forslaget, og hvilke hensyn skal eleverne afveje? Spørgsmålene er vores formulering, ikke citater fra fagplanen.

Hvad bidrager biologi med?

Biologi bidrager ifølge udkastet med viden om organismers form og funktion, evolution og biodiversitet, naturens kredsløb og omsætning af organisk stof samt menneskets anatomi, fysiologi og sundhed. Se side 11.

Det betyder ikke, at alt dette skal være med i hvert forløb. Eleverne skal koble relevant viden fra flere naturfag for at belyse den valgte problemstilling. En biologisk forklaring skal have en funktion i arbejdet frem for blot at være et ekstra afsnit om et dyr eller en plante.

Et eksempel: Et forslag til skolens grønne område

Dette er et redaktionelt forløbseksempel, ikke en officiel opgave eller en anbefaling til en bestemt skole. Klassen undersøger et forslag om at ændre brugen af et mindre grønt område. Eleverne begynder med at afgrænse spørgsmålet: Hvilken ændring overvejes, og hvilket problem skal den løse?

Biologidelen kan undersøge organismers livsbetingelser og områdets brug som levested. Andre relevante naturfaglige spørgsmål må vælges ud fra forslaget og det materiale, lærerne har til rådighed. Klassen skal være tydelig om, hvilke sammenhænge den undersøger selv, og hvilke den belyser med andres data og modeller.

Eleverne kan samle resultater og kildeoplysninger i en kort oversigt. Den skal også vise huller: Måske mangler der observationer fra andre årstider, eller måske er en forventet konsekvens kun beskrevet i materiale fra et andet område. Det er relevant for vurderingen af, hvor sikkert et forslag kan begrundes.

Kilderne skal kunne bære forklaringen

Udkastet nævner fagtekster, vurdering af teksters kvalitet og kildekritik med blik for afsenderforhold. Undersøgelse og modellering skal være knyttet til den aktuelle problemstilling. Se side 11.

Forestil jer et produktark med teksten: “Frøblandingen indeholder 20 plantearter.” Det er et opdigtet produktark til vores eksempel. En elev skriver på den baggrund: “Så får skolens område 20 flere arter.” Den konklusion følger ikke af produktbeskrivelsen. Klassen mangler blandt andet at vide, hvilke arter der allerede findes, og hvilke der faktisk vil vokse på stedet.

En mere præcis formulering er: “Produktarket oplyser, at blandingen indeholder 20 plantearter. Vi har endnu ikke undersøgt, hvor mange der er nye for området, eller hvor mange der vil vokse her.” Her kan læseren se både oplysningens afsender og grænsen for, hvad den dokumenterer. Det er stadig et tænkt eksempel, ikke en vurdering af et bestemt produkt.

Eleverne bør kunne følge en påstand tilbage til dens grundlag. En tydelig kildehenvisning gør ikke i sig selv påstanden rigtig, hvis kilden handler om noget andet. Omvendt gør en økonomisk interesse ikke automatisk alle oplysninger forkerte. Det kræver konkret vurdering.

Fra løsningsforslag til lokal handling

Målene omfatter indsamling og vurdering af information, argumentation, stillingtagen og lokal handling på problemstillinger inden for klima, miljø og sundhed. Teknologiske muligheder og udfordringer, interessemodsætninger og etiske overvejelser skal med i arbejdet. Se beskrivelsen på side 10 og indholdet og målene på side 11.

Klassen kan sammenligne to forslag med de samme spørgsmål: Hvad taler for løsningen? Hvem bliver berørt? Hvad er usikkert? Den kan også overveje at bevare den nuværende løsning, mens en bestemt mangel i viden undersøges.

I vores eksempel kan en lokal handling være at fremlægge et begrundet forslag for skolen og få svar på, hvad der kan lade sig gøre. Eventuelle praktiske ændringer kræver skolens aftale og tilrettelæggelse. Eleverne skal ikke ændre et naturområde på egen hånd som følge af denne guide.

Hvis et forslag afprøves, kan klassen på forhånd aftale, hvad den vil følge op på. Et gennemført tiltag er ikke automatisk dokumentation for den ønskede effekt. Forklaringen skal vise, hvad der faktisk blev observeret bagefter, og hvilke konklusioner det giver grundlag for.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse beskriver allerede sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger, interessemodsætninger ved bæredygtig udvikling og løsnings- og handlemuligheder ved naturgrundlagets anvendelse. Kildekritisk formidling og naturfaglig argumentation indgår også. Se tabellen på side 5.

Udkastet samler et fælles indholdsområde på tværs af de tre naturfag og beskriver, hvad biologi bidrager med. Det forbinder undersøgelser, fagtekster, forslag og lokal handling i samme områdes indhold og mål. Bæredygtighed og stillingtagen er dermed ikke nye temaer i sig selv; sammenligningen viser en ændret organisering og udvalgt indhold.

Fælles Mål-tabellens færdigheds- og vidensmål er vejledende. Læs statusforbeholdet på side 1. Fagplanen er et udkast.