Krop og sundhed i biologi i 7.–9. klasse

Hvad handler kend din krop om?

I fagplanudkastets område kend din krop arbejder eleverne med udvalgte organer og organsystemer og med kroppen som et sammenhængende system. De skal bruge biologisk viden til at skelne mellem fakta og holdninger og tage stilling til spørgsmål om krop og sundhed. Se side 9.

Det er undervisningens indhold, denne guide beskriver. Den giver ikke råd om det enkelte barns helbred eller udvikling. De følgende eksempler er redaktionelle forslag, ikke officielle opgaver.

Organer skal forstås i sammenhæng

Udkastet omfatter organers og organsystemers opbygning og funktion. Eleverne skal undersøge og sammenligne med brug af egne og andres undersøgelser og modeller. Dissektion nævnes som en mulighed i det undersøgende arbejde. Se side 9.

I vores eksempel vælger læreren en model af hjertet og en oversigt over blodkredsløbet. På hjertemodellen leder eleverne efter de dele, modellen navngiver. På kredsløbsoversigten følger de en forbindelse mellem hjertet og resten af kroppen. Begge modeller skal være fagligt kontrolleret af læreren.

Spørg: “Hvilken tegning hjælper os med at finde en navngiven del af hjertet, og hvilken hjælper os med at følge en vej gennem kredsløbet?” Svaret afhænger af, hvad de valgte modeller faktisk viser. Eleverne skal læse farver og pile i tegnforklaringen og udpege mindst én detalje, som oversigten udelader. En større tegning af hjertet betyder for eksempel ikke, at hjertet er større end alle de øvrige organer.

Valg af materiale, praktisk fremgangsmåde og sikkerhed hører til hos læreren. Omtalen af dissektion er ikke en opfordring til at udføre det hjemme.

Følg blodet mellem lunger, hjerte og krop

I lungerne passerer ilt fra luften i lungeblærerne over i de små blodkar omkring dem. De røde blodlegemer binder ilten til proteinet hæmoglobin. Kuldioxid går den modsatte vej, fra blodet til lungeblærerne, og forlader kroppen med udåndingsluften. NHLBI, det amerikanske institut for hjerte-, lunge- og blodforskning, forklarer gasudvekslingen.

Her er en forenklet læsemodel af blodets vej. Læs trinene som et kredsløb: Efter trin 4 begynder turen igen. Den biologiske forklaring følger NHLBI.

1. Fra kroppen kommer blodet til hjertets højre side, som sender det til lungerne.
2. I lungerne afgiver blodet kuldioxid og optager ilt.
3. Blodet kommer tilbage til hjertets venstre side og pumpes ud til kroppen.
4. I kroppens væv afleveres ilt til cellerne, og kuldioxid går fra cellerne til blodet, som vender tilbage til hjertet.

Modellen viser, hvorfor lunger og hjerte må ses sammen: Lungerne står for udvekslingen med luften, mens hjertet driver blodet rundt. Den udelader blandt andet hjerteklapper og de enkelte hjertekamre. Den viser heller ikke, hvor hurtigt blodet bevæger sig. En pil angiver her en vej, ikke en måling.

Prøv at placere ordene “ilt til blodet” og “ilt til kroppens celler” ved hvert sit trin. Det første hører til ved lungerne i trin 2, det andet ved kroppens væv i trin 4. Spørgsmålet kontrollerer, om man følger transporten, frem for blot at huske fire navne.

Kroppens processer og påvirkninger udefra

Målene beskriver, at eleverne skal identificere og forklare, hvordan indre biologiske processer og påvirkninger fra omgivelserne har betydning for kroppen. Egne og andres empiriske data samt aktuelle problemstillinger og cases indgår. Se side 9.

I et redaktionelt eksempel får klassen en opdigtet dataserie fra læreren. Materialet skal tydeligt være mærket som et regne- og fortolkningseksempel, ikke som målinger fra personer. Eleverne undersøger, hvad akserne og enhederne betyder, og hvilke oplysninger der ville være nødvendige for at forklare en virkelig måling.

Hvis et diagram viser to forhold, der ændrer sig samtidig, har eleverne fundet et mønster. Det er ikke alene bevis for, at det ene forårsager det andet. Klassen kan diskutere mulige forklaringer og beskrive, hvordan de kunne undersøges. Den skal ikke bruge et undervisningsdiagram til at vurdere en klassekammerats helbred.

Et pulstal fortæller ikke hele historien

Når man er fysisk aktiv, kan hjertet øge sin hastighed, så musklerne får mere ilt. Nervesystemets signaler og hormoner er med til at regulere, hvor hurtigt og kraftigt hjertet slår. Puls er antallet af hjerteslag pr. minut. Se NHLBI’s forklaring af hjerteslag og puls.

I vores opdigtede dataserie står der 72 slag pr. minut før en aktivitet og 108 bagefter. Forskellen er 108 − 72 = 36 slag pr. minut. Tallene er lavet til læseøvelsen og stammer ikke fra en elev eller et forsøg.

Dataserien passer med en model, hvor kredsløbet tilpasser sig aktivitet, men de to tal alene fastslår ikke årsagen. Vi mangler at vide, hvilken aktivitet der menes, hvornår pulsen blev registreret, og hvordan den blev målt. Oplysningerne kan ikke bruges til at vurdere kondition eller afgøre, om en person er rask. Der er ingen opfordring til at måle eller sammenligne klassekammeraters puls.

Pubertet og seksuel sundhed

Udkastet nævner fysiske pubertetsforandringer, kønsorganers anatomi og fysiologi, sex, sexsygdomme, prævention, biologisk drift og seksuel sundhed. Se indholdsbeskrivelsen på side 9.

En undervisningscase kan give et fælles spørgsmål uden at kræve personlige fortællinger. Klassen kan for eksempel undersøge, om et udsagn fra en opdigtet dialog er en biologisk oplysning, en holdning eller et spørgsmål, der kræver en faglig kilde. Læreren vælger og kontrollerer materialet.

Vores redaktionelle anbefaling er, at eleverne kan stille spørgsmål uden at skulle dele egne seksuelle erfaringer, kropslige forandringer eller helbredsoplysninger i plenum. Det er en anbefaling til rammerne, ikke en ordlyd, vi tillægger udkastet. Guiden angiver heller ikke bestemte aldre, hvor kroppen skal have udviklet sig på en bestemt måde.

Hvad sætter pubertetens forandringer i gang?

Puberteten er kroppens udvikling mod kønsmodenhed. Et område i hjernen, hypothalamus, sender et hormonsignal til hypofysen. Hypofysen udsender derefter hormonerne LH og FSH, som påvirker æggestokke eller testikler til at frigive kønshormoner. De er med til at sætte kroppens pubertetsforandringer i gang. Se NICHD’s forklaring af hormonernes samspil.

Det giver et eksempel på et indre samspil mellem organer. Æggestokke og testikler indgår i denne forklaring som hormonproducerende kønsorganer. En synlig ændring som vækst fortæller ikke alene, hvad der foregår i hele hormonsystemet.

Forandringerne kan blandt andet være vækstspurt, mere kropsbehåring og uren hud. Brystudvikling og senere menstruation indgår typisk i pigers pubertet. Hos drenge omfatter forandringerne blandt andet vækst af testikler og penis samt en dybere stemme. NICHD beskriver disse pubertetsforandringer. Det er en beskrivelse af kropslige processer, ikke en tjekliste, som klassen skal udfylde om hinanden.

I en tænkt klassesamtale siger en elev: “Vi går i samme klasse, så vores kroppe må være nået lige langt.” Klassetrinnet fortæller imidlertid ikke, hvilke forandringer den enkelte har oplevet. I kan bruge udsagnet til at skelne mellem en antagelse og en oplysning, uden at nogen skal fortælle om deres egen krop. Spørgsmål om et konkret barns udvikling hører til i en privat samtale med en sundhedsprofessionel.

Hormonforklaringen dækker kun en del af områdets indhold. Prævention, sexsygdomme og seksuel sundhed kræver også særskilte forklaringer og aktuelle sundhedskilder. De er ikke forklaret færdigt på denne side endnu.

Livsstil, levevilkår og aktuelle sundhedsspørgsmål

Kost, motion og søvn indgår i udkastet i relation til trivsel, sundhed, livsstil og levevilkår. Undervisningen skal tage fat i aktuelle sundhedsproblemstillinger med betydning for elevernes liv og give grundlag for informerede valg. Se side 9.

En case kan beskrive en fiktiv hverdag og bede eleverne undersøge, hvilke forhold personen selv kan ændre, og hvilke der hænger sammen med omgivelserne. Klassen skal kunne begrunde sine forslag med lærerens udvalgte faglige kilder frem for at bedømme personens karakter eller familie.

Der er forskel på at undersøge et generelt sundhedsspørgsmål og at give et menneske personlige råd. Vi gengiver derfor ikke konkrete søvn-, kost- eller motionsanbefalinger her. De skal kontrolleres mod aktuelle officielle sundhedskilder, når et konkret forløb tilrettelægges.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse indeholder allerede undersøgelser af organer og organsystemer, modeller af reproduktion og menneskets udvikling samt sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår. Tabellen omtaler også påvirkninger og reaktioner i kroppen og arbejde med sundhedsproblemstillinger. Se side 5.

Udkastet samler indholdet i kend din krop og navngiver blandt andet søvn og de nævnte emner om seksuel sundhed direkte. Det fremhæver kroppen som system og brug af data og cases i forklaringerne. Det er ikke grundlag for at sige, at kroppen, reproduktion eller sundhed først kommer ind i undervisningen med fagplanerne.

Sammenligningen er afgrænset til biologi. Den kortlægger ikke skolens samlede sundheds- og seksualundervisning på tværs af fag og emner. Fælles Måls konkrete færdigheds- og vidensmål er desuden vejledende og skal ikke sidestilles med de bindende kompetencemål. Læs statusforbeholdet på side 1.

Fagplanen er et udkast.

Hvad kan du spørge skolen om?

Spørg, hvilke modeller og kilder eleverne bruger, og hvordan de kan stille spørgsmål om følsomme emner. Det er også relevant at høre, hvordan klassen arbejder med personlige oplysninger i eventuelle undersøgelser. Du behøver ikke bede barnet fortælle om private forhold for at følge med i det faglige arbejde.