Håndværk og design: indhold og ændringer i fagplanen

To forløb med praktisk værkstedsarbejde

Fagplanudkastet beskriver håndværk og design i 3.–4. og 5.–6. klasse. Tre indholdsområder skal tilsammen understøtte elevernes arbejde med at udvikle og fremstille ting. Se side 6.

Denne oversigt handler om det almindelige fag. Valgfaget har et særskilt udkast og er ikke omfattet af de to forløb her.

Område	Hvad handler det om?
Håndværk og skabende processer	Praktiske teknikker og undersøgende arbejde med at udvikle og fremstille ting.
Materialer og ressourcer	At undersøge og vælge materialer med blik for egenskaber, holdbarhed og ressourceforbrug.
Ting og håndværkskultur	Hvordan ting fungerer og ser ud, og hvordan materialer og teknikker bruges i forskellige tider og kulturer.

Tabellen sammenfatter side 6. Det er ikke tre adskilte fag i faget. Undervisningen skal ifølge samme side inddrage elementer fra flere områder.

Et eksempel: en ting skal kunne bruges

Forestil dig en elev, der undersøger en lille beholder til opbevaring. Eleven begynder med at afklare, hvad der skal kunne være i den, og hvordan man skal kunne få det ud igen. En skitse og en enkel model kan vise, at den første idé er for smal eller svær at åbne.

Eleven ændrer formen og overvejer, hvad materialet betyder for løsningen. Samtidig kan klassen undersøge eksisterende beholdere: Hvilket behov er de lavet til, og hvilke spor af brug kan man se?

Det er vores tænkte eksempel, ikke en officiel opgave. Arbejdet med modellen knytter sig til skabende processer, materialevalget til materialer og ressourcer og undersøgelsen af eksisterende ting til håndværkskultur. Eksemplet giver ikke instruktion i værktøj eller maskiner. Det konkrete værkstedsarbejde kræver lærerens instruktion og tilrettelæggelse.

Sådan læser vi figuren

På side 7 står håndværk og skabende processer i en central cirkel. Udenom ligger materialer og ressourcer samt ting og håndværkskultur, adskilt af en stiplet linje.

Vi læser figuren sammen med teksten som en forklaring af sammenhængen mellem det praktiske arbejde og de undersøgelser, der følger med. Den fastlægger ikke en procentdel af timerne til hvert område. Teksten siger også, at forskellige områder kan være udgangspunkt for et forløb.

Læs mere om fagets formål og værkstedsfællesskab.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har kompetenceområderne håndværk – forarbejdning, håndværk – materialer og design. Oversigten omfatter forsvarlig brug af værktøj, bearbejdning i forhold til form og funktion samt enkle designprocesser. Se side 4.

Udkastet organiserer indholdet under andre navne. Designprocesser er stadig synlige, nu i beskrivelsen af håndværk og skabende processer. Ressourcer og kultur fremgår af områdenavnene, men de er også omtalt i Fælles Måls formål på side 3. Vi kan derfor ikke kalde dem nye alene på baggrund af overskrifterne.

Fælles Mål-tabellen angiver efter 3./4./5./6. klassetrin. Udkastets opdeling i to trinforløb skal læses for sig; tabellen er ikke to parallelle årsplaner. PDF’en har desuden et opdateringsforbehold på side 1 og forklarer forskellen på bindende og vejledende mål.

Værktøj, teknikker og arbejdsformer: hvor står de nu?

Fælles Mål har 12 færdigheds- og vidensområder fordelt på tre kompetenceområder. Nedenfor sammenholder vi dem med fagplanudkastet. Fælles Mål-kolonnen samler færdigheder og tilhørende viden fra tabellen på fysisk side 5. Det er vores læsning af forbindelserne, ikke ministeriets officielle oversættelsesnøgle.

De første fem områder hører under håndværk – forarbejdning. I udkastet findes de især under håndværk og skabende processer på side 7, side 8 og side 9.

Fælles Mål-område	Hvad beskriver Fælles Mål?	Hvor kan indholdet genfindes i udkastet?
Håndværktøj og redskaber	Eleverne skal kunne navngive og bruge grundlæggende værktøj og senere vælge efter hensigt. Viden om redskabernes anvendelse følger med.	I 3.–4. klasse skal eleverne afprøve redskaber og værktøj i enkle designprocesser. I 5.–6. klasse bruges de i skabende og undersøgende arbejde. Navngivning står ikke som et særskilt mål her.
Teknikker	Grundlæggende teknikker til bløde og hårde materialer skal bruges og beherskes med blik for produktets hensigt.	Side 7 nævner grundlæggende teknikker, opdeling, sammenføjning og dekoration. Side 9 beskriver flere teknikker og tilføjer konstruktion. Der er fortsat både materialebearbejdning og et formål med arbejdet.
Arbejdsformer	Eleverne skal undersøge, læse instruktioner og planlægge, beskrive og udføre enkle arbejdsprocesser.	I 3.–4. klasse nævnes mesterlære, vejledning og enkle instruktioner. I 5.–6. klasse beskrives undersøgelse, idéudvikling, afprøvning, fremstilling og vurdering. At læse instruktioner er ikke udskilt som eget mål i disse afsnit.
Maskiner	Eleverne skal bruge tilladte maskiner og vælge mellem dem efter hensigt. De skal kende maskinerne og deres anvendelsesmuligheder.	Målet på side 8 nævner elevtilladte maskiner. Side 9 omtaler sikker anvendelse og afprøvning af relevante maskiner. Ingen af disse formuleringer giver i sig selv tilladelse til en bestemt maskine.
Sikkerhed	Eleverne skal færdes sikkert i værkstedet og arbejde sikkert med redskaber, maskiner og materialer. Viden om risici og sikkerhedsforanstaltninger indgår.	Sikker værkstedsadfærd er en del af læringen på side 7. Sikker brug indgår også på side 9. Sikkerhed er altså fortsat beskrevet, selv om den ikke har samme plads som i den gamle tabel.

Faserne i Fælles Mål-tabellen er ikke skoleår. Vi har derfor ikke sat lighedstegn mellem dens fase 1–2 og udkastets 3.–4. klasse eller mellem fase 3–4 og 5.–6. klasse. PDF’ens statusmeddelelse på side 1 skal også læses med: færdigheds- og vidensområder og -mål er vejledende, mens blandt andet kompetenceområder og kompetencemål fortsat er bindende ifølge meddelelsen.

Materialer: egenskaber, bearbejdning og udtryk

De næste tre områder står under håndværk – materialer i Fælles Mål, side 5. Udkastets materialebeskrivelser findes på side 8 og side 9. Arbejdet med form og udtryk indgår også i ting og håndværkskultur på side 10.

Fælles Mål-område	Hvad beskriver Fælles Mål?	Hvor kan indholdet genfindes i udkastet?
Materialekendskab	Eleverne skal genkende, undersøge og bruge bløde og hårde materialer og skelne mellem deres anvendelsesmuligheder.	I 3.–4. klasse er materialernes respons, muligheder og begrænsninger i fokus. I 5.–6. klasse skal eleverne begrunde valg ud fra funktion, konstruktion og holdbarhed. Tekstil, træ og metal nævnes direkte.
Materialeforarbejdning	Eleverne skal undersøge materialer og bearbejde dem under instruktion og vejledning i forhold til funktion og form.	Udkastet beskriver undersøgelse gennem håndværksmæssig bearbejdning og valg ud fra materialernes egenskaber. For 5.–6. klasse nævnes også industriel fremstilling, reparation og vedligeholdelse. Det udvider beskrivelsen af materialets vej ud over selve fremstillingsopgaven.
Materialekombination og udtryk	Eleverne skal sammensætte materialer, arbejde med produktudtryk og få viden om farver, formsprog og æstetik.	Form, funktion og udtryk går igen på side 8–10. Side 10 knytter valg af materialer og formelementer til elevens hensigt. Kombination af materialer og farver har ikke tilsvarende, særskilte formuleringer i disse afsnit; det er ikke dokumentation for, at de skal udgå.

Her er der både kontinuitet og mere udfoldede beskrivelser. Ressourcehensyn findes allerede i Fælles Måls formål, side 3. Det præcise sammenligningspunkt er derfor udkastets konkrete omtale af eksempelvis reparation og livscyklus, ikke blot at det bruger ordet ressourcer.

Design: idé, afprøvning, fremstilling og vurdering

De sidste fire områder står under design i Fælles Mål, side 5. I udkastet er designprocesser beskrevet sammen med håndværket. Se 3.–4. klasse på side 7 og 5.–6. klasse på side 9.

Fælles Mål-område	Hvad beskriver Fælles Mål?	Hvor kan indholdet genfindes i udkastet?
Idéudvikling	Eleverne skal fortælle om og skitsere idéer. Senere skal de udvikle idéer fra omverdenen, også med digitale værktøjer, og kende informations- og inspirationskilder.	Idéudvikling står direkte i 5.–6.-forløbet på side 9. Inspiration fra kulturers ting beskrives på side 8 og 10. Digitale værktøjer er ikke udtrykkeligt nævnt i disse afsnit, så netop den formulering har vi ikke en direkte parallel til.
Idéafprøvning	Eleverne skal prøve idéer i forskellige materialer og teknikker og undersøge form, funktion og udtryk.	Enkle designprocesser indgår i 3.–4. klasse. Side 9 beskriver afprøvning og form- og materialeundersøgelser frem mod endelig form, funktion og udtryk. Afprøvning er dermed fortsat en del af arbejdet.
Produktrealisering	Eleverne skal fremstille produkter efter et oplæg og efter egne idéer, alene eller sammen. Viden om arbejdstilrettelæggelse og designprocesser hører til.	Side 9 beskriver udvikling og fremstilling til bestemte brugere, steder og begivenheder. Værkstedsfællesskabet er rammen, og eleverne skal vælge teknikker til deres formål. Det kan ikke læses som en fast liste over produkter.
Evaluering	Eleverne skal fortælle om og præsentere produkter og senere evaluere både designproces og produkt. Viden om præsentationsformer og vurdering indgår.	Vurdering er nævnt i arbejdsprocessen på side 9. Det er en forbindelse til evaluering af eget arbejde, men ikke en fuld parallel til alle de gamle formuleringer om præsentation. Udkastets særskilte evalueringskapitel på side 11 er endnu ikke skrevet færdigt.

I vores beholder-eksempel kan eleven gemme den første skitse, vise den ændrede model og forklare, hvorfor åbningen blev større. Det gør idéudvikling, afprøvning og vurdering synlige i samme opgave. En forklaring af modellen er dog ikke det samme som at have fremstillet og undersøgt et færdigt produkt. Det er vores eksempel på at læse områderne sammen, ikke et officielt bedømmelsesskema.

Når et ord ikke går igen

Digitale inspirationsværktøjer, farver og bestemte præsentationsformer er eksempler på formuleringer, der står i den gamle tabel, men ikke har en lige så direkte formulering i de sammenholdte indholdsafsnit. Vi lader den forskel stå åben. At et ord mangler, afgør ikke alene, om et undervisningsindhold er fjernet eller kan indgå under en bredere beskrivelse.

Det samme gælder formålene. Fælles Mål nævner produkters kommunikative værdi og innovative og entreprenante kompetencer på side 3. Udkastets formål på side 4 bruger i stedet blandt andet formuleringer om dømmekraft som skaber og forbruger og om tings betydning i hverdagen. De formuleringer er ikke ordrette erstatninger for hinanden. En vurdering af, hvad det betyder i undervisningen, kræver mere end at sammenligne nøgleord.

Hvad er endnu ikke færdigt?

Kapitlet om undervisning og evaluering er en pladsholder. Se side 11. Det kan ikke bruges som en færdig beskrivelse af fagets evalueringskrav.

Læs guiderne til 3.–4. klasse og 5.–6. klasse. Flere emneguider og valgfagsindhold er under udarbejdelse.