Madkundskab: indhold og ændringer i fagplanen

Madlavning fylder mest

Fagplanudkastet beskriver madkundskab som ét forløb i 5.–6. klasse. Faget har fire indholdsområder, og madlavning udgør den største del af indholdet. Det praktiske arbejde er også en måde at undersøge de øvrige områder på. Se side 6.

Denne side handler om det almindelige fag. Madkundskab som valgfag har et særskilt udkast og skal ikke blandes ind i dette forløb.

Indholdsområde	Hvad handler det om?
Madlavning	Håndværk, tilberedning og smag i arbejdet med mad.
Fødevarer	Kendskab til råvarer og fødevarer og til, hvordan de kan bruges.
Mad, krop og klode	Madvalg og madlavning i forhold til sundhed og bæredygtighed.
Mennesker og måltider	Madens betydning i fællesskaber og forskellige kulturer.

Tabellen sammenfatter side 6. Områderne er ikke fire adskilte dele, som nødvendigvis undervises i hver for sig.

Ét måltid kan give flere spørgsmål

Forestil dig en klasse, der planlægger et fælles måltid. Eleverne skal aftale rækkefølgen i arbejdet, undersøge de valgte råvarer og overveje, hvordan maden skal serveres. Undervejs kan de tale om, hvorfor den samme ret spises på forskellige måder hjemme hos dem.

Det er vores tænkte eksempel. Det praktiske arbejde knytter sig til madlavning, råvarevalgene til fødevarer og samtalen om servering og vaner til mennesker og måltider. En undersøgelse af madspild kan desuden knytte arbejdet til mad, krop og klode. Det kræver et konkret fagligt indhold; et måltid dækker ikke automatisk alle mål.

Eksemplet er ikke en opskrift eller en anvisning om tilberedning og opbevaring. Den konkrete undervisning kræver lærerens planlægning og instruktion.

Sådan læser vi figuren

Figuren på side 7 viser tre overlappende cirkler for fødevarer, mad, krop og klode samt mennesker og måltider. Madlavning står i det fælles område i midten.

Vi læser figuren sammen med teksten på side 6: madlavning forbinder de forskellige undersøgelser og har samtidig værdi som praktisk kunnen. Figurens flader er ikke en opgørelse over lektioner. Selvom teksten siger, at madlavning fylder mest, angiver den ikke her en bestemt procentfordeling.

Læs også om fagets formål og arbejdsformer.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls kompetenceoversigt har områderne mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning samt måltid og madkultur. Den omfatter allerede begrundede madvalg, bæredygtighed, praktiske teknikker og forståelse af måltiders kulturelle betydning. Se side 4.

Udkastet samler sundhed og bæredygtighed under navnet mad, krop og klode og bruger andre betegnelser for fødevarer og måltider. Det er derfor misvisende at fremstille bæredygtighed eller kultur som helt nye emner. En præcis sammenligning må se på de enkelte indholdspunkter og deres placering.

Fælles Mål-tabellen har overskriften efter 4./5./6./7. klassetrin, mens udkastet angiver 5.–6. klasse. Vi gengiver den forskel uden at udlede gældende skemaregler eller en ny startdato af tabellen alene. PDF’en gør på side 1 opmærksom på, at materialet ikke er fuldt opdateret til ændrede regler, og skelner mellem bindende og vejledende mål.

Hvad mangler i udkastet?

Kapitlet om undervisning og evaluering er en pladsholder, der skal færdiggøres efter afprøvning i andre fag. Se side 10. Det giver ikke grundlag for at beskrive færdige evalueringskrav til madkundskab.

Find alle fire områdeguider i oversigten til 5.–6. klasse. Følger eleven valgfaget, findes en særskilt oversigt over madkundskab som valgfag med fire områdeintroduktioner. Flere detaljerede emneguider er under udarbejdelse.