Kulturmøder og perspektiver i engelsk i 7.–9. klasse

Undersøg forskelle uden at gøre mennesker ens

Engelskudkastet forbinder kulturmøder i 7.–9. klasse med viden om normer, værdier og handlemåder. Eleverne møder forskellige stemmer fra den engelsksprogede verden og undersøger kulturelle forhold i samspil med deres egen kontekst. Ungdomskulturer og interesser indgår også. Trinforløbet begynder på side 11, og kulturområdet står på side 13.

Kultur kan være relevant for at forstå en situation, men en enkelt persons handling fortæller ikke, hvad alle med samme baggrund gør. En sammenligning skal kunne pege på konkrete tekster, erfaringer eller andre kilder og bevare deres begrænsninger.

Hvem får ordet i fremstillingen?

Forestil jer en opdigtet artikel om unges fritid, hvor alle interviewpersonerne går på den samme skole og deltager i den samme klub. Artiklen kan give indblik i deres fællesskab. Den kan ikke alene fortælle, hvordan alle unge i landet lever.

Vi kan give artiklen to opdigtede udsagn. Alex siger: “I go to the club to make films.” Sam siger: “I come here to spend time with my friends.” En dækkende sammenfatning er: “The two interviewees give different reasons for attending the same club.” Den holder sig til de to personers begrundelser. “Young people in this country prefer film clubs” går længere, end materialet tillader: Vi ved intet om andre unge eller deres valg.

Navne og udsagn er skrevet af os, ikke hentet fra interviews. Eksemplet viser en mulig læsemåde, ikke et faktisk resultat af en undersøgelse. En videre undersøgelse kan opsøge andre klubber og unge, der ikke går i klub. Flere stemmer giver flere perspektiver, men gør ikke automatisk udvalget repræsentativt.

Levevilkår og engelsk som globalt sprog

Udkastet nævner personlige, samfundsrelevante og globale temaer samt levevilkår i engelsksprogede lande og samfund. Engelsk sprogs globale udbredelse indgår. Se side 13.

Et tema kan eksempelvis være adgang til fritidsaktiviteter. En kilde kan beskrive afstande, en anden en persons oplevelse af at høre til. Eleverne kan undersøge, hvordan oplysningerne supplerer hinanden, uden at reducere alle forskelle til kultur. En forklaring kan også kræve viden om de konkrete økonomiske eller praktiske forhold.

Engelsk kan bruges til at formidle undersøgelsen til modtagere med forskellige førstesprog. Men at engelsk er udbredt et sted, fortæller ikke i sig selv, hvordan det blev sådan. Det kræver historiske kilder.

Et faktisk eksempel: Māori og engelsk i New Zealand

New Zealands parlamentsbibliotek beskriver, hvordan indvandring, skolernes pres for engelsk og flytning til byerne indskrænkede brugen af te reo Māori. Boligpolitikken spredte desuden Māori-familier mellem engelsktalende naboer. Sprogskiftet handlede altså også om institutioner og boligforhold. Læs baggrunden på PDF-side 2.

Her er tre forskellige kildespørgsmål: Hvem bestemmer skolens sprog? Hvor møder børn sproget uden for skolen? Hvad sker der, når familier bor langt fra andre, der taler det? De gør undersøgelsen mere konkret end en påstand om, at mennesker bare foretrækker engelsk.

I 1972 krævede en petition undervisning i Māori-sprog og kultur. Hana Jackson ønskede Māori ind i grundskolens undervisning og kritiserede regeringens indsats som symbolsk. Undervisningsdirektør A. N. V. Dobbs fremhævede derimod fremskridt og mangel på uddannede lærere. Det er forskellige vurderinger af indsatsen, ikke blot to forskellige kulturer. Se Jacksons krav på side 4 og begge perspektiver på side 5.

En elev kan skrive: “Jackson wanted stronger action. Dobbs pointed to progress and a shortage of trained teachers.” Det er vores engelske sammenfatning, ikke et historisk citat. Den identificerer uenigheden uden at afgøre, hvem der har ret. For at bedømme indsatsen skal man også undersøge, hvad skolerne faktisk tilbød.

På side 4 gengives parlamentsmedlemmet Whetū Tirikātene-Sullivans beskrivelse af sproget som “our identity; our self-respect”. Dobbs’ administrative vurdering på side 5 kan ikke alene besvare det identitetsperspektiv. Sammen viser kilderne, hvorfor et spørgsmål om undervisning også kan handle om tilhørsforhold. Vi læser udsagn gengivet i en parlamentarisk oversigt fra 2022, ikke en fuld optagelse af mødet.

Vil klassen diskutere sagen på engelsk, kan en deltager begynde: “Are you asking for more lessons, or for the language to have a different place in school?” Det er vores forslag til et afklarende spørgsmål, ikke noget deltagerne dengang sagde. Det giver den anden mulighed for at forklare sit synspunkt frem for at få det reduceret til en modvilje mod engelsk. Undersøgelsen viser én historisk konflikt; den beskriver hverken alle Māori eller skoleforholdene i New Zealand i dag.

Genkend en stereotyp fremstilling

Fremstillinger af kultur, herunder stereotyper, er udtrykkeligt nævnt i udkastet. En generaliserende tekst kan eksempelvis tillægge alle unge i en bestemt gruppe samme interesse eller holdning. Eleverne kan undersøge, hvordan ord som “all” eller “always” gør påstanden bredere.

At udpege generaliseringen er første skridt. Næste skridt er at spørge, hvad teksten faktisk har belæg for. Et enkelt modeksempel kan vise, at en absolut påstand ikke holder, men giver heller ikke et fuldt billede af gruppen. Eksemplet er redaktionelt og gentager ikke en bestemt stereotyp som en sand beskrivelse.

Tilpas samtalen til personen

Kilden beskriver kulturmøder gennem tekster, i klassen og online, både individuelt og sammen med andre. Målene omfatter respektfuld formidling af forskelle, forståelse for flere perspektiver og tilpasning til den konkrete samtalepartner.

Hvis en deltager ikke kender et lokalt udtryk, kan man forklare det frem for at antage, at personen deler ens baggrundsviden. Man kan også spørge, om ens forståelse af et svar er rigtig. Dette er forslag til kommunikation, ikke en opskrift på, hvordan man skal tale med alle fra et bestemt sted. Skolen fastlægger rammerne for eventuelle onlineforløb.

Sammenligning med Fælles Mål

Fælles Mål efter 9. klasse omtaler allerede internationale kulturmøder, kulturelle normer og værdier, mulige konfliktpunkter og engelsk som internationalt kommunikationsmiddel. Se side 7.

Udkastet fremhæver blandt andet forskellige stemmer, ungdomskulturer og stereotyper. Det gør bestemte undersøgelsesfelter tydelige, men respektfulde kulturmøder er ikke et nyt formål. Begge beskrivelser skal læses med deres egen opbygning og med Fælles Mål-dokumentets statusforbehold på side 1.