Forældre · Engelsk · 7.–9. klasse

Engelsk i 7.–9. klasse i fagplanudkastet

Overblik over engelsk i udskolingen: præcist sprog, dialog, tekster og kulturmøder. Med eksempler og en afgrænset sammenligning med Fælles Mål.

Brug sproget mere selvstændigt

Engelskudkastets sidste trinforløb dækker 7.–9. klasse. Eleverne udvikler et mere nuanceret ordforråd, undersøger sprogbrug og deltager i spontan mundtlig og skriftlig interaktion. De arbejder med sammenhængende tekster og kulturmøder på engelsk. Trinforløbet begynder på side 11, dialog og tekstindhold står på side 12, og tekstmål og kultur på side 13.

Selvstændighed betyder her ikke, at alle hjælpemidler forsvinder. Udkastet nævner blandt andet digitale ressourcer, modeltekster og strategier. Det beskriver undervisning over tre år, ikke en færdighedsliste for begyndelsen af 7. klasse.

Præcision handler om mening

I sprog og sproglæring indgår mindre hyppige ord, fagsprog og slang sammen med varierede sætninger, stavning og tegnsætning. Elevernes egne interesser kan give anledning til selvvalgt ordforråd, men ordene skal passe til sammenhængen. Se side 11–12.

Guiden til sprog og præcision tager udgangspunkt i en opdigtet ændring af frokostpausen fra 20 til 30 minutter. “Ten more minutes for lunch” passer til tiderne. “Everyone likes the new timetable” kræver derimod oplysninger om elevernes holdninger. Præcision handler her både om formuleringen og om, hvad der er belæg for at sige.

Følg op på det, andre siger

Udkastet fremhæver respektfuld dialog, argumentation, konstruktiv uenighed og aktiv lytning. Eleverne skal både give og tage plads og tilpasse sproget til situationen. Korte skriftlige digitale udvekslinger indgår også. Se side 12.

I guiden til dialog og uenighed vil to opdigtede elever bruge et fællesrum til henholdsvis ro og gruppearbejde. Da behovet for ro viser sig at gælde frokostpausen, kan samtalen undersøge en tidsopdeling. Reaktionen bruger den andens begrundelse. Den fastlægger ikke, at lokalet faktisk er ledigt, eller at parterne er enige.

Tekster, kilder og egne udtryk

Området opleve, forstå og skabe tekster omfatter autentiske tekster, nyheder, fiktion og lyttetekster. Eleverne arbejder med skriveprocesser, kildeforståelse og argumenterende og billedskabende sprog. Refleksiv brug af kunstig intelligens nævnes. Se side 12–13.

Et spørgsmål til et værktøjs forslag kunne være, om det bevarer elevens mening og oplysninger. Den formulering er redaktionel. Udkastets omtale af AI fastlægger ikke i sig selv, hvilke værktøjer der må bruges ved en bestemt prøve.

Målene omfatter formidling af viden, erfaringer og synspunkter i egne mundtlige, skriftlige og multimodale tekster. Sprog og indhold skal passe til teksttypen, og eleverne sætter personligt præg på deres arbejde.

Guiden til tekster og kildeforståelse følger en opdigtet nyhed om en busrute fra referat til elevens egen kommentar. Overskriften lover mere, end brødteksten dokumenterer. Guiden sammenligner også to sætninger: I den anden er “may” blevet til “will”, og “all” er føjet til. De er konstrueret til guiden, ikke faktiske svar fra et AI-værktøj.

Kulturmøder og fremstillinger af andre

Eleverne undersøger personlige, samfundsrelevante og globale temaer, levevilkår og engelsk som globalt sprog. Kulturmøder gennem tekster, i klassen og online indgår, og fremstillinger af kultur, herunder stereotyper, skal undersøges. Se side 13.

Det kan give anledning til at spørge, hvis stemmer en tekst viser, og hvilke den ikke viser. En generalisering om en gruppe skal ikke behandles som dokumenteret viden alene, fordi den står på engelsk. Guiden til kulturmøder og perspektiver forklarer arbejdet med fremstillinger, levevilkår og kommunikation.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse omfatter allerede længere spontane samtaler, argumentation, nuanceret ordforråd, sammenhængende tekster og selvstændige kulturmøder. Se side 7.

Udkastets trinforløb slutter efter 9. klasse, som også er tidspunktet for den citerede Fælles Mål-tabel. Opbygningen er dog forskellig. Udkastet samler indholdet i fire områder og navngiver blandt andet AI og digital interaktion. Det viser ikke, at digital eller kritisk sprogbrug som helhed er nyt. Dokumentets side 1 forklarer, at færdigheds- og vidensmål er vejledende, mens kompetencemål fortsat er bindende. Siden beskriver ikke prøvekrav.

De opdigtede situationer og engelske replikker er vores egne undervisningseksempler, ikke officielle opgaver eller elevcitater. Guiderne giver indgange til de fire områder; de er ikke en årsplan eller en fuldt godkendt kortlægning af fagets krav.