Kultur og interkulturel forståelse i fransk som valgfag

Mød hverdagsliv gennem tekster og medier

I valgfagets kulturarbejde skal eleverne få indblik i mennesker og hverdagsliv i den fransksprogede verden. Udkastet tager udgangspunkt i temaer tæt på elevernes egen verden. Tekster, film, billeder og musik kan give materiale til at undersøge forskellige levemåder og forestillinger. Fagplanudkast, fysisk side 9.

Målet beskriver undersøgelser af fransktalende unges hverdagsliv, hvor eleverne bruger både egne og andres erfaringer. En personlig beretning kan fortælle noget om den, der fortæller. Den kan ikke alene vise, hvordan alle unge i et land lever. Det er en skelnen, læreren kan gøre konkret, når klassen sammenligner materialer.

Mere end en samling hverdagsord

Området omfatter også levevilkår, historiske og geografiske forhold samt baggrunden for fransk som globalt sprog. Eleverne skal undersøge egne og andres liv som grundlag for kulturmøder. Udkastet beskriver desuden kritisk brug af sprogteknologier til at søge viden om kultur og samfund. Fysisk side 9.

Nogle spørgsmål handler om, hvad en person gør i fritiden. Andre kræver baggrundsviden, for eksempel om hvorfor fransk bruges i et bestemt område. En kort sprogøvelse kan ikke besvare alle de spørgsmål. Historiske forklaringer skal bygge på relevante kilder, ikke udledes af et enkelt billede eller en oversat sætning.

Et eksempel: to unge fortæller om onsdag

Dette er vores egne opdigtede tekster til illustration. Personerne repræsenterer ikke bestemte lande eller grupper:

Lina : Le mercredi, je joue au basket avec mes amis.

Sami : Le mercredi, je dessine à la maison.

Lina fortæller, at hun spiller basketball med sine venner om onsdagen. Sami fortæller, at han tegner derhjemme. Eleverne finder først oplysningerne i teksterne: Hvilken aktivitet? Sammen med hvem, hvis det er oplyst? Hvor?

En elev siger måske, at Sami ikke har nogen venner. Klassen kan undersøge, om teksten faktisk fortæller det. Den beskriver en aktivitet derhjemme, men siger ikke noget om hans venskaber. Tilsvarende fortæller Linas sætning ikke, at hun altid er sammen med andre i fritiden.

Eleverne formulerer derefter et spørgsmål, der kunne give mere viden. Det kan være, hvad personen laver på en anden dag. Læreren kan give en enkel fransk spørgemodel. De kan også sammenligne aktiviteterne med noget, de selv kender, uden at gøre egne erfaringer til målestok for, hvordan andre bør leve.

I et faktisk kildearbejde kan læreren erstatte de fiktive personer med egnede, dokumenterede portrætter. Eleverne undersøger da også, hvem der har lavet materialet, og om det viser én persons fortælling eller oplysninger om en større gruppe. Vores to sætninger er en øvelse i afgrænset fortolkning, ikke dokumentation om fransksprogede unges liv.

Når en oversættelse lyder som en forklaring

Et sprogværktøj kan hjælpe med et ukendt udtryk. Men hvis svaret tilføjer en forklaring om, hvad “man plejer” i et land, skal den oplysning undersøges særskilt. Den står måske ikke i den oprindelige tekst. Dette er vores eksempel på kritisk brug af sprogteknologi; udkastet anbefaler ikke en bestemt tjeneste. Fysisk side 9.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget omfatter allerede fortællinger om jævnaldrendes hverdag, sammenligninger med egen hverdag og viden om kulturelle, sociale og historiske forhold. Tabellen nævner også fransksprogede medier og kontakt med sprogbrugere. Hverdagsliv og kulturmøder er altså ikke nye områder alene på grund af fagplanens overskrift. Fælles Mål for valgfaget, fysisk side 5.

Udkastet beskriver undersøgelser gennem hverdagsnære temaer og fremhæver blandt andet baggrunden for fransk som globalt sprog og kritisk brug af sprogteknologi. Vi kan sammenligne disse konkrete formuleringer, men de dokumenterer ikke, at tidligere undervisning kun handlede om Frankrig eller manglede kritisk arbejde. Udkast, fysisk side 9.

Den tidligere tabel har et målpunkt efter 9. klasse. Udkastet dækker valgfagsforløbet i 7.–9. klasse samlet. Se også Fælles Mål-dokumentets statusforbehold på fysisk side 1. Sammenligningen er en forklaring af kildeteksterne, ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende regler.

Spørg til materialet

Spørg læreren, hvilke portrætter, film eller tekster eleverne bruger, og hvordan de arbejder med forskelle mellem egne forestillinger og kildens oplysninger. Et nyttigt eksempel kan være en påstand, eleven ændrede efter at have læst materialet igen. Guiden fastlægger ikke, hvilken personlig holdning eleven skal nå frem til.