Fransk · Valgfag

Fransk som valgfag: indhold og ændringer i fagplanen

Forstå fransk som frivilligt valgfag i 7.–9. klasse. Se indholdsområderne, vægten på samtale og forskellene fra Fælles Mål for valgfaget.

Et særskilt forløb for valgfaget

Denne side handler om det frivillige valgfag i fransk. Udkastet samler det i ét forløb for 7.–9. klasse. Det skal ikke forveksles med den almindelige fagplan for fransk, som har sin egen opbygning. Spørg skolen, hvilket forløb eleven følger, hvis du er i tvivl. Valgfagets fagplanudkast, fysisk side 6.

Udkastets formål forbinder sproglig kunnen med at bruge fransk i meningsfulde situationer og møde fransksprogede mennesker, medier og kulturer. Undervisningen skal give plads til at afprøve sproget gennem varierede, undersøgende og legende arbejdsformer. Den skal også udvikle elevernes mod til at deltage i flersproglige sammenhænge. Fysisk side 4.

Sprog og kultur hænger sammen

Fagets karakter beskrives gennem mundtligt og skriftligt arbejde med fransk. Elevernes nære verden er et udgangspunkt for at undersøge bredere kulturelle og samfundsmæssige emner. Erfaringer fra andre sprog kan bruges i arbejdet. Udkastet fremhæver blandt andet fælles ordforråd mellem fransk, dansk og engelsk som en mulighed for at gætte betydninger. Et gæt skal stadig prøves mod sammenhængen; ord, der ligner hinanden, giver ikke altid hele forklaringen. Fysisk side 5.

De fire indholdsområder

Område Hvad handler det om?
Sprog og sproglæring Udtale, ord, faste vendinger og sproglige mønstre samt strategier til at lære og bruge fransk.
Lytte, læse, opleve At forstå og opleve franske tekster, også når ord kombineres med lyd og billeder.
Tale, skrive, skabe At deltage i samtaler og skabe egne udtryk, der passer til situationen.
Kultur og interkulturel forståelse At undersøge fransksprogede menneskers liv og samfund og møde andre perspektiver.

Områderne skal bruges sammen. En samtale kan for eksempel bygge på en tekst, mens arbejdet med ord og udtale hjælper eleven med at deltage. Kultur giver emner og sammenhænge for sprogbrugen. Fysisk side 6.

Figuren på fysisk side 7 viser sprog og sproglæring i midten og kultur omkring arbejdet med at forstå og udtrykke sig. Den viser forbindelser, ikke timetal. De fire guider nedenfor introducerer områderne; de er ikke en fuldstændig samling af valgfagets emner.

Guider til områderne

Guiderne introducerer områderne. De detaljerede emner og den fulde sammenligning af kildeteksterne er stadig under udarbejdelse.

Et eksempel: vælg en aktivitet sammen

Dette er vores eget undervisningseksempel, ikke en opgave fra ministeriet.

To elever får kort med mulige fritidsaktiviteter og skal på fransk finde én, de begge har lyst til. De kan støtte sig til billeder og korte vendinger, som læreren har arbejdet med. Den ene foreslår en aktivitet, og den anden svarer. Hvis svaret er nej, skal den første reagere på det og prøve et andet forslag.

Eleverne skriver nogle stikord før samtalen. Efter samtalen undersøger de, om ordene hjalp dem med at svare på hinanden, eller om de blot læste hver deres forberedte replik op. Læreren kan give færre valgmuligheder eller lade en elev høre et spørgsmål igen.

Opgaven giver skriften en konkret funktion som støtte til mundtlig deltagelse. Et fælles valg er dog ikke i sig selv bevis for, at begge elever forstod alle ordene uden billedstøtte. Eksemplet fastsætter heller ikke et bestemt antal vendinger, eleven skal kunne.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget har tre kompetenceområder efter 9. klasse: mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation samt kultur og samfund. De to sproglige mål handler om forståelig og sammenhængende kommunikation; kulturmålet handler om at kunne indgå i et fransktalende fællesskab. Fælles Mål for valgfaget, fysisk side 4.

Udkastet har fire indholdsområder og giver sproglæring et særskilt områdenavn. Men sproglig bevidsthed, kulturmøder og lyst til at bruge fransk findes allerede i det tidligere formål. Det er ikke nye opgaver, blot fordi overskrifterne ændres. Fælles Mål, fysisk side 3.

En konkret vægtning står i udkastets område om at tale, skrive og skabe: Mundtligt sprog og samtale har særlig opmærksomhed, mens skriftlig fransk primært bruges som støtte til det mundtlige. Det betyder ikke, at skrivning er fjernet. Beskrivelsen omfatter fortsat korte skriftlige tekster. Udkast, fysisk side 8 og fysisk side 9.

Sammenligningen gælder valgfaget, ikke fransk i andre forløb. Et tidligere mål efter 9. klasse er heller ikke en forventning til alle elever fra begyndelsen af 7. klasse. Det arkiverede materiale har et statusforbehold på fysisk side 1 om ændrede regler og dokumenter, som ikke er opdateret.

Hvad er endnu ikke udfoldet?

Dokumentets versionsbetegnelse er ikke ens: Forsiden siger “Første udkast”, mens side 2 kalder det andet udkast. Her bruger vi betegnelsen udkast og henviser til den konkrete PDF. Fysisk side 1 og fysisk side 2.

Afsnittet om undervisning og evaluering er en pladsholder. Udkastet oplyser, at afsnittet afprøves i dansk, matematik og historie, før det færdiggøres i alle fagplaner. Vores aktivitetseksempel er derfor ikke en gengivelse af færdige evalueringsprincipper for fransk. Fysisk side 10.