Materialer og ressourcer i håndværk og design som valgfag

Hvad skal materialet kunne i netop denne ting?

I valgfagets område materialer og ressourcer skal eleverne vælge og begrunde materialer gennem praktisk bearbejdning. Valgene skal ses i forhold til form, funktion og bæredygtighed. Udkastet beskriver også arbejde med materialernes oprindelse, fremstilling og ansvarlige bortskaffelse. Udkast, fysisk side 8.

Det er flere spørgsmål på én gang. Et materiale kan være let at forme, men passe dårligt til den belastning, produktet skal tåle. En rest kan mindske behovet for nyt materiale i opgaven, uden at det alene siger noget om produktets samlede miljøpåvirkning. Eleverne skal kunne forklare, hvilke hensyn deres valg bygger på.

Et eksempel: vælg stof til en lille opbevaringspose

Dette er vores eget undervisningseksempel. Det handler om at undersøge et valg, ikke om at udpege ét stof som bedst til alle formål.

Eleven skal lave en lille pose til tegneredskaber og sammenligner to stofstykker, som læreren har vurderet egnede til arbejdet. Eleven undersøger, om der er plads til de nødvendige dele, og afprøver små samlinger efter lærerens instruktion. Der skal også være plads til lukningen og den valgte konstruktion.

Eleven kan samle sine observationer sådan:

Spørgsmål	Hvilken oplysning kan bruges?
Kan delene være på stofstykket?	En placeringsskitse med de dele, konstruktionen kræver.
Passer stoffet til formen?	En lille model og observationer af, hvordan materialet falder eller holder formen.
Fungerer samlingen?	En prøve udført med den valgte teknik og den aftalte, begrænsede afprøvning.
Hvad bliver til rest?	En opgørelse over det, der er tilbage, og om det kan bruges i et andet arbejde.

Hvis prøven fungerer, kan eleven begrunde et foreløbigt valg. Det er ikke en holdbarhedsgaranti. En kort afprøvning i klassen viser ikke, hvordan posen klarer lang tids brug, vask eller alle tænkelige belastninger.

Mindre spild kræver en konkret sammenligning

Eleven tegner to placeringer af delene på samme stofstykke og sammenligner de rester, de efterlader. En placering kan give en større sammenhængende rest, som er nemmere at bruge senere, mens en anden giver flere små stykker. Hvad der er mest brugbart, afhænger også af de efterfølgende opgaver.

Hvis stofstykket og delenes areal er uændret, er det samlede restareal også det samme, når der ses bort fra tab ved bearbejdningen. Det, placeringen kan ændre, er resternes form og sammenhæng. I en rent geometrisk skitse med 100 cm² stof og dele på tilsammen 60 cm² er der 40 cm² tilbage i begge placeringer. Tallene er opdigtede og angiver ingen mål eller tillæg til en virkelig pose.

Derfor er det nyttigt at vise skitsen, når eleven siger, at et valg giver mindre spild. Hvis udsagnet handler om et mindre samlet areal af rester, må det kunne ses i målingen. Hvis det handler om bedre mulighed for at bruge resterne, er det en anden begrundelse. Udkastet nævner begrundelser for materialer, ressourceforbrug og mindsket spild i designarbejdet. Fysisk side 8.

Eleven bør heller ikke ændre konstruktionen for at spare stof uden at undersøge, om posen stadig fungerer. Et mindre materialeforbrug og en brugbar ting skal vurderes sammen.

Undersøg det, man ikke kan mærke på stoffet

Materialets udseende fortæller ikke alene, hvor det kommer fra, eller hvordan det er fremstillet. Udkastet omfatter organiske og syntetiske materialer og deres påvirkning af miljøet. Fysisk side 8.

I eksemplet kan læreren stille oplysninger om de valgte materialer til rådighed. Eleverne markerer, hvad der er oplyst om indhold og fremstilling, og hvad de ikke ved. En label kan give nogle oplysninger, men er ikke nødvendigvis en fuld beskrivelse af produktion og miljøpåvirkning. Guiden opstiller ikke en generel rangliste mellem naturlige og syntetiske materialer.

Ansvarlig bortskaffelse kræver også viden om det konkrete materiale og de rammer, skolen bruger. Eleverne bør ikke gætte en affaldstype ud fra farven eller en enkelt egenskab. Her er lærerens oplysninger og de lokale anvisninger en del af grundlaget for opgaven.

Materialekendskab skal bruges i værkstedet

Udkastet omfatter tekstil, træ, metal og andre materialer. Eleverne skal bruge fagbegreber i sammenligninger og eksperimenter og vurdere kvalitet, holdbarhed og ressourceforbrug. Fysisk side 8.

Stofopgaven viser kun én del af området. Den erstatter ikke undersøgelser i træ og metal. Læreren kan se efter, om eleven forbinder en iagttagelse med sit valg: Hvilken egenskab gjorde materialet anvendeligt her? Et korrekt materialebegreb er ikke i sig selv en begrundelse.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget beskriver allerede materialekvaliteter, materialers opbygning og selvstændige valg med hensyn til ressourcebevidsthed og bæredygtighed. Skemaet omfatter også kvalitet i forarbejdningen og materialernes betydning for produktets udtryk. Fælles Mål, fysisk side 5.

Udkastet kalder området materialer og ressourcer og beskriver blandt andet oprindelse, fremstilling, bortskaffelse og mindsket spild samlet med materialevalget. Det er konkrete formuleringer at sammenligne. Bæredygtighed og ressourcebevidsthed er ikke nye alene, fordi de fylder i det nye områdenavn og afsnit.

Den tidligere oversigt er mærket efter 7./8./9. klassetrin. Udkastet beskriver forløbet i enten 7.–8. eller 8.–9. klasse. Se også statusforbeholdet på fysisk side 1 i Fælles Mål, før skemaet bruges i planlægningen.

Spørg, hvad valget bygger på

Når eleven viser produktet, kan du spørge, hvilket andet materiale der blev overvejet, og hvorfor det blev valgt fra. Det åbner for at tale om både praktiske forsøg og manglende oplysninger. Guiden er en introduktion til materialevalg; konkrete miljøsammenligninger kræver egne kilder og afgrænsninger.