Håndværk og design · Valgfag

Håndværk og design som valgfag: indhold og ændringer

Få overblik over valgfagets tre områder, materialevalg og designprocesser. Med et konkret eksempel og sammenligning med Fælles Mål.

Et valgfag med mere fordybelse

Valgfaget bygger videre på den tidligere undervisning i håndværk og design og giver plads til større selvstændighed. Udkastet beskriver ét forløb placeret i enten 7.–8. eller 8.–9. klasse. Det er to mulige placeringer, ikke et samlet treårigt forløb. Udkast, fysisk side 5 og fysisk side 6.

Denne side handler om valgfaget. Den almindelige fagoversigt beskriver undervisningen før valgfaget. Skolen kan oplyse, hvilket forløb eleven følger.

Ting skal kunne bruges, opleves og undersøges

Formålet forbinder håndværksmæssige færdigheder med fantasi, kreativitet og formgivning. Eleverne skal skabe og opleve ting med blik for funktion, æstetik og bæredygtighed. Udkastet beskriver også, hvordan ting får betydning i hverdagen og er med til at forme vaner. Fysisk side 4.

Arbejdet foregår i værkstedsfællesskaber med praktiske erfaringer og sikker brug af redskaber, værktøj og maskiner. Eleverne skal udvikle dømmekraft som både skabere og forbrugere af ting. Det omfatter forbindelser mellem håndværk, materialer og kulturudtryk. Formuleringen er et fagligt sigte, ikke en tilladelse til at bruge bestemte maskiner uden instruktion.

Udkastets beskrivelse af fagets karakter omfatter tekstil, træ, metal og andre relevante materialer. Eleverne undersøger ting fra hverdagen og fra forskellige traditioner og tidsperioder, og de udvikler idéer alene og sammen med andre. Fysisk side 5.

Tre områder i værkstedsarbejdet

Område Hvad undersøger og øver eleverne?
Håndværk og skabende processer Teknikker, formgivning og tilrettelæggelse af designarbejdet.
Materialer og ressourcer Materialers egenskaber og konstruktion samt valg med blik for ressourceforbrug.
Ting og håndværkskultur Hvordan tings funktion og udtryk hænger sammen med teknikker, tider og kulturer.

Udkastet beskriver, at flere områder indgår i undervisningen, selv om begyndelsen kan være forskellig. Man kan starte med et materiale, en ting eller en designidé. Fysisk side 6.

Figuren på fysisk side 7 placerer håndværk og skabende processer i midten med materialer og håndværkskultur omkring. Den angiver hverken timetal eller en fast rækkefølge.

Læs guiden til håndværk og skabende processer for et eksempel på modeller, teknikvalg og ændringer af en arbejdsplan.

Guiden om materialer og ressourcer viser, hvordan elever kan begrunde et materialevalg og undersøge spild uden at love mere, end deres forsøg viser.

Et eksempel: en holder til fælles tegneredskaber

Dette er vores eget undervisningsforslag, ikke en opgave fra ministeriet.

Eleverne skal udvikle en lille holder, som gør fælles tegneredskaber nemme at finde og lægge tilbage. De begynder med at undersøge brugen: Hvilke redskaber skal den rumme, og skal den stå fast eller kunne flyttes? Et eksisterende opbevaringsprodukt kan give anledning til at undersøge ruminddeling og greb uden at blive kopieret som facit.

Eleverne laver en enkel papmodel, før de vælger konstruktion og materialer til et produkt. En anden gruppe prøver modellen med de aftalte redskaber og fortæller, hvad der er let eller besværligt. Hvis rummene er for smalle, bliver det en konkret grund til at ændre modellen. En vellykket afprøvning med få redskaber er ikke bevis for, at alle tænkelige redskaber passer.

Materialevalget kan tage udgangspunkt i rester, som læreren har vurderet egnede. Gruppen undersøger, om størrelserne passer, og om konstruktionen kan repareres. Genbrug alene dokumenterer ikke, at hele produktet er bæredygtigt. Holdbarhed, spild og bearbejdning kan også få betydning, og eleverne må være tydelige om, hvad de har undersøgt.

Fremstillingen følger værkstedets instruktioner. Opgaven her giver ingen maskinanvisninger. Til sidst viser eleverne en ændring fra model til produkt og begrunder et valg om funktion eller udtryk. Det er en måde at forbinde områderne på, men ikke en prøve i hele valgfaget.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget har kompetenceområderne håndværk – forarbejdning, håndværk – materialer og design. De omfatter sikker brug af værktøjer og maskiner, selvstændig materialeforarbejdning og komplekse designprocesser. Fælles Mål, fysisk side 4.

Udkastet har også tre områder, men grupperer indholdet anderledes. Designprocesser indgår sammen med håndværket, mens ressourcer og håndværkskultur fremgår af områdenavnene. Man kan derfor ikke sammenligne alene ved at tælle områder eller erstatte ét navn med ét andet.

Det tidligere formål beskriver allerede undersøgende og evaluerende arbejde, materiel kultur og forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling. Fælles Mål, fysisk side 3. Den nye organisering gør ikke disse emner nye i sig selv.

Den tidligere oversigt er mærket efter 7./8./9. klassetrin, mens udkastet angiver de to mulige placeringer af et forløb. Se statusforbeholdet på fysisk side 1 i Fælles Mål, før de detaljerede beskrivelser bruges i planlægningen.

Evalueringen er ikke færdigbeskrevet

Afsnittet om undervisning og evaluering er en pladsholder. Udkastet beskriver afprøvning i dansk, matematik og historie før færdiggørelse på tværs af fagplanerne. Der står ikke færdige evalueringsprincipper for dette valgfag her. Fysisk side 9.

Læs om de enkelte områder

Guiderne introducerer områderne. De er ikke en fuldstændig samling af håndværksteknikker, kulturhistoriske eksempler og undervisningsforløb.