Materialer og ressourcer i håndværk og design i 3.–4. klasse

Materialer reagerer forskelligt

Fagplanudkastet beskriver, at eleverne i 3.–4. klasse skal undersøge materialer gennem praktisk bearbejdning. De skal få erfaring med muligheder og begrænsninger og lære enkle faglige ord om det, de undersøger. Tekstil, træ og metal er nævnt i indholdet. Se side 8.

Området handler også om materialers oprindelse og fremstilling og om, hvordan egenskaberne påvirker en tings form og funktion. En egenskab er relevant i forhold til en bestemt opgave; et materiale er ikke bedst til alt.

Bomuld: fra fibre til vævet stof

Bomuld begynder som fibre på frøene inde i bomuldsplantens frøkapsler. Det er altså ikke færdige tråde, der vokser på planten. National Cotton Council beskriver fibrenes vækst.

På tekstilfabrikken bliver fibrene renset og rettet ind, før de spindes til garn. Garnet kan derefter væves: tråde i stoffets længderetning krydses af tråde på tværs. Det beskrives i National Cotton Councils forklaring af spinding og vævning.

Her kan barnet skelne mellem tre ord: fiber er udgangspunktet, garn består af fibre, og vævet stof består af krydsende tråde. Et nærbillede af en vævning kan vise trådenes retninger. Billedet kan derimod ikke alene fortælle, om fibrene er bomuld. Til det skal klassen have oplysninger om det valgte stof. Vores forklaring handler om vævet bomuldsstof; bomuld kan også bruges til strik.

Træ: spor af vækst i materialet

Træets ved dannes under barken. Et tyndt vækstlag danner nye celler, blandt andet indad mod veddet, så stammen bliver tykkere. Iowa State University forklarer, at årringenes mønster hænger sammen med forskelle i væksten og i det ved, der dannes tidligt og sent i vækstsæsonen. Læs afsnittet Trunk i universitetets træforklaring.

I en træskive, hvor ringene er tydelige, kan barnet derfor se et spor af, hvordan materialet er blevet til. Universitetets forklaring skelner mellem det lysere vårved og det mørkere sommerved. De to dele skal læses sammen, når man tæller årringe; de er ikke hver sit år.

Vores forslag er at bruge en træprøve eller et billede, læreren har valgt, og beskrive de synlige mønstre. Det er ikke en opgave om at fælde eller skære i træ. En iagttagelse af ringe fortæller heller ikke i sig selv, hvor stærkt et bestemt stykke træ er, eller hvad det kan bære.

Aluminium: fra råstof til plade og folie

Aluminium er et metal. Ved fremstilling fra nyt råstof begynder produktionen med bauxit, som udvindes fra jorden. Først fremstilles aluminiumoxid; derefter bruges en elektrokemisk proces til at fremstille metallet. Aluminium kan også fremstilles af genanvendt metalskrot. The Aluminum Association beskriver de to produktionsveje.

Den samme kilde forklarer, at støbte emner kan valses til flade plader og folie. Valsning er her en måde at give metallet form på. Folie er derfor et eksempel på et metal i en tynd form, ikke en vævning af tråde som stoffet ovenfor.

I et lærerudvalgt billede af aluminiumsfolie kan barnet se på overflade, folder og form. Det er noget andet end at fastslå produktets oprindelse: udseendet fortæller ikke, om netop den folie er lavet af nyt eller genanvendt aluminium. Guiden giver ingen anvisning på bearbejdning af metal og sammenligner ikke produktionsvejenes miljøbelastning.

Hvad kan vi se, og hvad skal vi vide fra en kilde?

I vores tænkte undervisningseksempel vælger læreren billeder af et kendt vævet bomuldsstof, en træskive med synlige ringe og aluminiumsfolie. Materialernes navne er oplyst på forhånd. Klassen skal ikke gætte dem alene ud fra billederne.

Materiale i eksemplet	Et muligt notat om det synlige	Hvad kræver andre oplysninger?
Vævet bomuldsstof	“Jeg kan følge tråde i to retninger.”	Oplysningen om, at fibrene er bomuld.
Træskive	“Jeg kan se lysere og mørkere bånd.”	Hvordan væksten danner mønstret, og hvilken træart prøven kommer fra.
Aluminiumsfolie	“Jeg kan se folder i den tynde flade.”	Hvilken råvare og produktionsvej der er brugt til den konkrete folie.

Notaterne er vores opdigtede eksempler, ikke indsamlede elevsvar eller forsøgsresultater. De viser, hvordan barnet kan begrunde en beskrivelse uden at tillægge billedet oplysninger, det ikke giver. Ingen af notaterne afgør materialets holdbarhed eller gør det til det bedste valg til enhver opgave.

Oplysningerne om bomuld og aluminium kommer fra brancheorganisationer; træets vækst er forklaret af et universitet. Her bruger vi kilderne til afgrænsede forklaringer af materialer og fremstilling, ikke som belæg for reklame- eller miljøpåstande. I værkstedsarbejdet skal eleverne også erfare materialernes respons gennem bearbejdning. Billedøvelsen dækker kun den del, der handler om at se, beskrive og spørge til oprindelsen.

Planlæg delene på materialet

Her er vores tænkte eksempel: Eleverne skal bruge to ens dele til en model. Før de fremstiller dem, afprøver de placeringen med papirskabeloner på et stykke modelmateriale, læreren har valgt.

I den første placering ligger delene langt fra hinanden. I den anden ligger de tættere, men med den afstand, opgaven kræver. Eleverne sammenligner, hvad der bliver tilbage i de to forslag. Kan resten bruges til en anden del, eller bliver den opdelt i små stykker?

Eksemplet viser, hvordan planlægning kan indgå i arbejdet med spild. Det er ikke en anvisning om afstande, skæremetoder eller redskaber. Det konkrete arbejde kræver lærerens instruktion, og placeringen må også passe til materialets egenskaber og opgaven.

Man kan ikke ud fra denne ene sammenligning konkludere, hvilket materiale der samlet set er mest bæredygtigt. Forsøget siger noget om udnyttelsen af det valgte stykke materiale, ikke hele dets fremstilling eller levetid.

Holdbarhed er også et spørgsmål

Udkastet nævner holdbarhed, genbrug og reduktion af spild. Målet knytter omtanken til elevernes praktiske undersøgelse og bearbejdning af materialer. Se side 8.

I vores eksempel kan klassen derfor spørge, om materialet passer til det, modellen skal vise eller kunne. At bruge lidt materiale er ikke det eneste hensyn. En del skal også kunne opfylde sin funktion i opgaven.

En undersøgelse af oprindelse kræver andre oplysninger end selve forsøget. Forklaringerne om bomuld og aluminium ovenfor viser enkelte trin i fremstillingen. De dokumenterer ikke, hvor klassens konkrete materialer er produceret, eller hvilke certificeringer de har.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har allerede materialekendskab, materialeforarbejdning og kombination af materialer. Tabellen beskriver undersøgelser af bløde og hårde materialer samt bearbejdning i forhold til form, funktion og udtryk. Se side 5.

Udkastet har ressourcer i områdenavnet og nævner holdbarhed, genbrug og spild direkte i beskrivelsen for 3.–4. klasse. Ressourcehensyn er dog ikke nye i faget: Fælles Måls formål omtaler miljø og bæredygtighed i relation til materialer på side 3.

De to dokumenter har forskellige trinangivelser og opbygning. Vi læser derfor ikke Fælles Måls faser som en præcis parallel til udkastets 3.–4. klasse. Læs også statusforbeholdet på side 1.

Et spørgsmål til barnets materialevalg

“Hvad opdagede du, da du prøvede materialet?” kan give et konkret svar om, hvad der kunne lade sig gøre. Spørg derefter, om opdagelsen ændrede idéen. Der er ikke grundlag i kilden for, at familien skal købe særlige værkstedsmaterialer.

Læs videre om at undersøge ting og teknikker.