Madlavning i madkundskab som valgfag

Planlæg, lav mad og forklar valgene

I madlavningsområdet skal eleverne styrke deres håndværk og selvstændighed i køkkenet. Udkastet forbinder praktiske afprøvninger med forståelse af forandringer under tilberedning og med arbejdet med personlig smag. Eleverne skal kunne organisere madlavningen og begrunde brugen af fødevarer, redskaber og metoder med fagsprog. Udkast, fysisk side 7 og fysisk side 8.

Spørg for eksempel, hvem der lagde arbejdsplanen, og hvorfor gruppen valgte en bestemt metode. Hvis én elev traf alle beslutningerne, kan læreren følge op på, hvad de andre elever selv kan planlægge og begrunde.

Et eksempel: sammenlign to konsistenser

Dette er vores eget undervisningsforslag, ikke en opskrift. Læreren vælger egnet mad, fremgangsmåde og rammer for håndtering og smagning.

Gruppen arbejder med en tilberedt grøntsagsret og vil undersøge, hvordan forskellig bearbejdning påvirker konsistensen. Den ene prøve beholder tydelige stykker, mens den anden bearbejdes mere ensartet efter lærerens instruktion. Eleverne aftaler på forhånd, hvad de vil beskrive, for eksempel om strukturen opleves grov, jævn eller med tydelig modstand.

De prøver at holde de øvrige forhold så ens som muligt og noterer de forskelle, de ikke kan undgå. Hvis både krydring og konsistens ændres, kan gruppen ikke vide, hvilken ændring der forklarer en præference. Forsøget bliver mere brugbart, når eleverne viser disse begrænsninger i deres konklusion.

Før afprøvningen kan de udfylde denne plan. Den er et tænkt eksempel, ikke en rapport om et gennemført forsøg:

Forhold	Plan for de to prøver
Udgangspunkt	Brug den samme tilberedte ret som udgangspunkt efter lærerens instruktion.
Bearbejdning	Bevar tydelige stykker i den ene prøve; gør den anden mere ensartet.
Andre ændringer	Notér, hvis krydring eller andre forhold også ændres. Så er bearbejdningen ikke den eneste forskel.

Hvis gruppen opdager en ekstra forskel, skal den med i forklaringen. Eleverne kan stadig beskrive prøverne, men ikke tilskrive hele forskellen i oplevelse til konsistensen alene.

En elev kan foretrække den ene konsistens og en anden den anden. De skal kunne begrunde deres oplevelse, men opgaven kræver ikke, at klassen bliver enig om en vinder. Et flertal for én prøve siger noget om denne gruppes svar, ikke om alle menneskers smag.

Eleverne vælger til sidst, hvordan de vil bruge deres observationer i den ret, de arbejder med. De kan forklare, hvilken virkning de gik efter, og om forsøget gav grund til at ændre valget. Guiden fastsætter ingen tilberedningstid, temperatur eller maskinprocedure.

En arbejdsplan skal passe til retten

Udkastet omfatter valg, planlægning og fremstilling af både enkelte elementer og måltider samt organisering af det samlede praktiske arbejde. Fysisk side 8.

I eksemplet kan gruppen lave en plan, der viser, hvornår prøverne skal være klar, og hvem der noterer observationerne. Eleverne kan også overveje, hvilke opgaver der kan foregå samtidig, og hvilke der må vente. Hvis planen ændres, kan de forklare, hvad der udløste ændringen. At følge en udleveret plan er en anden opgave end selv at tilrettelægge arbejdet.

Flere metoder end én ret kan rumme

Udkastet nævner et bredt udvalg af råvarer, fødevarer og redskaber og metoder inden for kogning, stegning, jævning, stivning og bagning. Det omfatter også udvikling af fagsprog om teknikker, mad og smagsoplevelser. Fysisk side 7.

Konsistensforsøget introducerer en måde at undersøge mad på. Det dækker ikke alle de nævnte metoder eller de fysisk-kemiske forklaringer bag dem. En senere opgave kan undersøge en anden forandring, men den konkrete forklaring skal bygge på relevant faglig viden, ikke alene på, at resultatet ser anderledes ud.

Udkastet omfatter desuden udvalgte gavnlige og skadelige mikroorganismer i relation til opbevaring, madlavning og fødevareproduktion. Denne guide beskriver emnets plads i faget; den erstatter ikke særskilt undervisning og anvisninger om fødevaresikkerhed.

Smagning skal have et formål og aftalte rammer

Målet beskriver et bredt udvalg af fødevarer og eksperimenter med smag, hvor eleverne begrunder egne madvalg fagligt. Fysisk side 8.

Læreren fastlægger deltagelsen med hensyn til blandt andet allergier og andre aftaler om mad. Opgaven her skal ikke bruges til at tilsidesætte de hensyn. Elevernes observationer kan også være forskellige, og en elev behøver ikke ændre sin personlige præference for at kunne beskrive en undersøgelse præcist.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget beskriver allerede planlægning fra idé til præsentation, eksperimenter med ingredienser og metoder samt arbejde med madens egenskaber og egne smagsoplevelser. Fælles Mål, fysisk side 5.

Udkastet samler blandt andet selvstændig planlægning, organisering, udførelse og faglige begrundelser i områdets mål. Det nævner konkrete metodegrupper og mikroorganismer i indholdet. Disse formuleringer kan sammenlignes, uden at vi kalder eksperimenter eller selvstændigt køkkenarbejde nye.

Den detaljerede Fælles Mål-tabel på side 5 angiver 7.–8./8.–9. klassetrin. Den korte kompetenceoversigt på side 4 bruger betegnelsen efter 7./8./9. klassetrin. Udkastet beskriver forløbet i enten 7.–8. eller 8.–9. klasse. Læs også statusforbeholdet på fysisk side 1, før dokumentet bruges i planlægningen.

Spørg til en ændring, eleven foretog

Når eleven fortæller om timen, kan du spørge, hvad gruppen afprøvede, og om resultatet ændrede deres plan. Det gør det lettere at tale om håndværket og begrundelserne frem for kun, om retten smagte godt.