Kultur og hverdagsliv på modersmålet i børnehaveklassen–5. klasse

Kultur i det, børn gør sammen

I det første trinforløb undersøger eleverne kultur i hverdagen i de områder, hvor modersmålet tales. Udkastet retter opmærksomheden mod, hvordan kultur opleves og får betydning i menneskers liv. Det kan handle om familie og skole, fritid eller digitale fællesskaber. Her møder børn forskellige forventninger til, hvordan man er sammen. Fagplanudkast, fysisk side 8–9.

Området er altså bredere end en liste over højtider. Eleverne arbejder også med fortællinger, sproglige udtryk og almindelige handlinger. De skal undersøge traditioner og blive mere opmærksomme på deres eget ståsted i de fællesskaber, de indgår i. Fysisk side 9.

Forløbet dækker børnehaveklassen–5. klasse. Undervisningen må derfor tilpasses elevernes alder og sproglige erfaringer. En kort samtale om en kendt situation og en længere undersøgelse kan høre til samme område uden at stille de samme krav.

Undersøg en situation, før I drager en konklusion

Udkastet knytter hverdagsliv og traditioner til elevernes egne erfaringer. Det beskriver også arbejde med de erfaringer og forestillinger, forskellige fællesskaber rummer. Fysisk side 9.

I en undervisningssamtale kan det give anledning til at spørge: Hvem gør sådan, og i hvilken situation? Er det noget, vi har set i en fortælling, selv oplevet eller blot tror? De spørgsmål er vores forslag til arbejdet. De hjælper med at holde en konkret iagttagelse adskilt fra en påstand om alle mennesker i et land eller sprogområde.

Et eksempel: hvordan bliver man en del af legen?

Dette er vores eget undervisningseksempel. Situationerne er opdigtede og beskriver ikke bestemte lande eller befolkningsgrupper.

Læreren fortæller to korte historier på modersmålet. I den første står et barn ved siden af en leg, indtil en deltager spørger, om barnet vil være med. I den anden spørger barnet selv, og gruppen forklarer, at det skal vente til næste runde.

Eleverne undersøger, hvad der faktisk står i historierne. Hvem tager kontakt? Hvad siger deltagerne? Hvad ved det nye barn om legens regler? De kan fortælle om en situation, de kender, men behøver ikke dele private oplevelser.

En elev siger måske, at barnet i den anden historie bliver afvist. En anden mener, at barnet blot skal vente. Klassen kan vende tilbage til ordene i fortællingen og overveje, hvad der mangler for at afgøre det. Står der, at barnet får en tur bagefter? Hvordan kunne deltagerne gøre aftalen tydeligere?

Til sidst finder eleverne på en kort fortsættelse og afprøver den som en samtale. De kan ændre et udtryk og tale om, hvilken forskel det gør for den, der gerne vil deltage. Arbejdet forbinder sprog med en genkendelig måde at være sammen på.

Eksemplet viser en undersøgelse af fællesskabets forventninger. Det fastslår ikke, at en bestemt måde at spørge på altid er rigtig. Det kan heller ikke bruges til at bedømme et barns tilhørsforhold eller familiens kultur. Læreren må hjælpe eleverne med at holde sig til situationerne og give plads til forskellige begrundede læsninger.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har efter 3. klasse et kompetencemål om ligheder og forskelle i kultur- og samfundsforhold i hverdagen i Danmark og målsprogets lande. Tabellen beskriver samtaler og sammenligninger om hverdagsliv samt viden om traditioner; familie-, skole- og boforhold nævnes også. Hverdagslivet er derfor allerede en del af det tidligere materiale. Fælles Mål, fysisk side 5.

Udkastets område hedder “Kultur og hverdagsliv”. Det beskriver blandt andet kultur gennem handlinger, fortællinger og fællesskaber og nævner digitale fællesskaber blandt børns nære sammenhænge. Målet retter sig mod undersøgelser af traditioner og begyndende bevidsthed om eget ståsted. Det er de konkrete beskrivelser, man kan sammenholde med Fælles Mål, frem for at udlægge kulturarbejdet som noget helt nyt. Udkast, fysisk side 9.

Den gamle tabel gælder et målpunkt efter 3. klasse, mens det nye forløb dækker børnehaveklassen–5. klasse. En direkte sammenligning af krav til samme alder ville derfor være misvisende. Se også statusforbeholdet i Fælles Mål, fysisk side 1, om ændrede regler og materiale, som ikke er opdateret.

Når I taler om arbejdet hjemme

Spørg barnet, hvilken fortælling eller situation klassen har undersøgt, og hvad de fandt ud af. I kan tale om, hvorvidt I kender en anden måde at gøre noget på. En enkelt oplevelse behøver ikke føre til en generel forklaring om et helt samfund.

Til læreren kan du spørge, hvilke materialer eleverne bruger, og hvordan undervisningen giver plads til forskellige erfaringer. Guiden kræver ikke, at barnet kan repræsentere alle, der taler modersmålet, eller fortælle om familiens private forhold.