Tale og lytte på modersmålet i børnehaveklassen–5. klasse

At fortælle, så andre kan følge med

I det første trinforløb arbejder eleverne med at gøre sig forståelige på modersmålet i kendte situationer. Det kan være en kort fortælling, en forklaring eller en samtale om noget, der optager dem. Udkastet nævner tanker, oplevelser, følelser og idéer som indhold. Ordforråd og tydelig udtale indgår i arbejdet, ligesom eleverne skal øve sig i at tilpasse deres sprog til den, der lytter. Fagplanudkast, fysisk side 7.

Forløbet dækker børnehaveklassen til og med 5. klasse. Beskrivelsen er ikke et krav om, at et barn i børnehaveklassen skal fortælle på samme måde som en elev i 5. klasse. Læreren må vælge indhold og støtte, som passer til elevernes sproglige erfaringer.

Lytningen skal kunne mærkes i svaret

Området omfatter både mundtlige fremstillinger og samspil. Eleverne skal lytte til det, der bliver sagt, svare relevant og bygge videre på andres bidrag. En samtale kræver derfor mere end at vente på sin tur til at sige noget, man havde forberedt. Svaret skal hænge sammen med den andens udsagn. Det fremgår af både indholdsbeskrivelsen og målene på fysisk side 7.

En elev kan for eksempel vise forståelse ved at spørge til en uklar detalje eller samle op på en forklaring. Det er vores eksempler på, hvordan arbejdet kan se ud. Udkastet fastlægger ikke en bestemt samtaleøvelse eller et antal spørgsmål, eleven skal stille.

Et eksempel: hvilken vej gik figuren?

Dette er vores eget undervisningseksempel. Det er ikke en officiel opgave eller prøve.

To elever har den samme enkle tegning med et hus, et træ og en bro. Den ene elev vælger en rute for en figur og fortæller den på modersmålet, uden at pege på den andens tegning. Den anden prøver at følge forklaringen.

Den første forklaring kan være: “Den gik forbi træet og derhen.” Lytteren ved endnu ikke, hvor “derhen” er. I stedet for at gætte kan eleven spørge, om figuren gik hen til huset eller broen. Fortælleren svarer og prøver igen med den oplysning, der manglede.

Her er en opdigtet fortsættelse. Replikkerne gengiver indholdet på dansk; læreren tilpasser sproget til undervisningen:

Hvem?	Replik
Lytteren	“Mener du huset eller broen?”
Fortælleren	“Broen. Figuren stoppede ved broen efter træet.”
Lytteren	“Så flytter jeg den fra træet til broen.”

Den sidste replik viser, hvordan svaret kan bruges i næste handling. Samtalen er et skrevet eksempel, ikke en observation af elever eller en vurdering af deres sprog.

De sammenligner bagefter ruterne. Hvis de er forskellige, finder de det sted i forklaringen, hvor de forstod noget forskelligt. Måske begyndte de ved hver sin ende af broen. Så kan de aftale et startsted, før de gentager opgaven.

Her har begge elever noget at arbejde med. Fortælleren skal gøre rækkefølgen forståelig for en, der ikke kender ruten. Lytteren skal bruge svaret på sit spørgsmål i det næste træk. Øvelsen kan gøres enklere med færre steder og fælles pegestøtte, eller udvides med en længere rute. Støtten ændrer, hvad man kan slutte ud fra løsningen: En rigtig rute med hjælp er ikke bevis for, at eleven kan forstå hele forklaringen uden hjælp.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har et mundtligt kompetencemål efter 3. klasse om samtale om egne oplevelser og kendte emner. Den tilhørende tabel beskriver blandt andet samtale med støtte, lytning efter hovedindhold eller bestemte oplysninger og at bede om hjælp undervejs. Lytning og samtalestøtte er altså allerede til stede i det tidligere materiale. Fælles Mål, fysisk side 5.

Udkastet samler tale og lytning i et navngivet område og beskriver blandt andet, at eleverne skal respondere og bygge videre på hinandens udsagn. Sammenligningen viser en forbindelse mellem dokumenterne; den dokumenterer ikke, at relevant respons er en helt ny undervisningsopgave. Samtidig dækker udkastet her børnehaveklassen–5. klasse, mens den gamle tabel har et målpunkt efter 3. klasse. De to tidspunkter kan ikke sættes lig med hinanden. Udkast, fysisk side 7.

Læs også statusforbeholdet i Fælles Mål, fysisk side 1. De detaljerede beskrivelser i tabellen skal ikke uden videre behandles som gældende, bindende læringsmål.

Hvad kan du spørge læreren om?

Spørg gerne, hvad barnet arbejder med lige nu: at fortælle med sammenhæng, forstå en forklaring eller følge op i en samtale. Bed om et eksempel på, hvilken støtte barnet bruger, og hvordan læreren vil arbejde videre med det.

Hvis I bruger modersmålet hjemme, kan en almindelig samtale give plads til at forklare noget, den anden ikke ved. Du behøver ikke gøre den til en test. Denne guide giver ikke grundlag for at vurdere barnets samlede sproglige niveau ud fra en enkelt fortælling eller øvelse.