Skrive og læse på modersmålet i børnehaveklassen–5. klasse

En tekst skal give mening for nogen

Det første trinforløb omfatter begyndende læsning og skrivning på modersmålet. Eleverne arbejder med enkle tekster og med at tilpasse dem til en modtager og en situation. De skal både kunne arbejde med skriftens tegn og forstå, hvad teksten fortæller. Udkastet nævner ordforråd og sproglige udtryk som en del af det arbejde. Billeder, lyd og bevægelse kan støtte forståelsen og hjælpe eleverne med at formidle noget selv. Fagplanudkast, fysisk side 8.

Forløbet dækker børnehaveklassen–5. klasse. En beskrivelse af begyndende skrivning er derfor ikke en fælles opgave, som alle elever i de seks år skal løse på samme måde. Læreren må tage hensyn til, hvilke erfaringer eleverne har med at bruge modersmålet på skrift.

Læse, undersøge og skrive selv

Udkastet omfatter både fagtekster og fiktion. Eleverne skal arbejde med teksternes opbygning og med, hvem der skriver til hvem og hvorfor. De undersøger også enkle sproglige træk og fortæller, hvordan de oplever dem som læsere. Når de skriver selv, skal de afprøve udtryk, som gør budskabet tydeligere, med hjælp og billeder efter behov. Det står i indholdsbeskrivelsen og målene på fysisk side 8.

Det giver forskellige spørgsmål til forskellige tekster. En kort fortælling kan undersøges for, hvordan et ord får en figur til at virke vred eller glad. I en besked kan spørgsmålet være, om læseren kan finde den oplysning, beskeden skal give. Det er vores eksempler på læsearbejde, ikke en fast opgaveliste fra ministeriet.

Et eksempel: beskeden til den nye elev

Dette er vores eget undervisningseksempel. Det er ikke en prøve eller et officielt krav.

Eleverne forestiller sig, at en ny elev skal finde klassens bøger. De læser en kort besked på modersmålet, som læreren har skrevet til øvelsen. Beskedens indhold er: “Bøgerne ligger i kassen ved døren.” En tegning viser både kassen ved døren og en kasse ved vinduet.

Eleverne finder ud af, hvilken kasse beskeden handler om. Læreren kan spørge, hvilke ord der hjælper dem med at vælge. Hvis tegningen alene afslører svaret, viser et rigtigt valg ikke, at eleven har læst teksten. Derfor er det nyttigt at tale om forbindelsen mellem ordene og det sted, eleven peger på.

Derefter skriver eleverne en besked om, hvor en anden ting kan findes. De kan få hjælp til ord og bruge en tegning. En besked som “Den er derovre” kan være forståelig, når afsenderen står og peger, men svær at bruge senere. Eleverne prøver at gøre den mere præcis: Hvilken ting? Hvilket sted?

En makker læser beskeden og fortæller, hvor vedkommende ville lede. Hvis de to elever mener forskellige steder, kan afsenderen ændre et ord eller tilføje en oplysning. Det giver et konkret formål med at læse teksten igen og arbejde med dens sammenhæng.

Læreren kan tilpasse opgaven med færre ord, oplæsning eller fælles skrivning. Notér, hvilken hjælp eleven får, hvis eksemplet bruges i en samtale om undervisningen. Oplæsning kan give adgang til indholdet, men fortæller ikke i sig selv, hvordan eleven afkoder skriften.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har efter 3. klasse et mål om at forstå og skrive enkle tekster. Den detaljerede tabel nævner blandt andet enkle sætninger, billedstøttet læsning om kendte emner og fiktion, som passer til elevens sproglige og aldersmæssige forudsætninger. Skrifttegn, læseretning og strategier til læsning og skrivning indgår også. Fælles Mål, fysisk side 5.

Arbejdet med tekstforståelse og billeder er altså ikke nyt i sig selv. Udkastet samler indholdet under “Skrive og læse” og beskriver blandt andet modtager, formål og afprøvning af sproglige virkemidler. Det er mere præcist at sammenligne de konkrete beskrivelser end at kalde hele området en ny tilgang. Udkast, fysisk side 8.

Den gamle tabel har et målpunkt efter 3. klasse; udkastets område gælder et samlet forløb fra børnehaveklassen til 5. klasse. De kan ikke bruges som to direkte sammenlignelige krav til et barn på ét bestemt klassetrin. Det arkiverede Fælles Mål-materiale har desuden et statusforbehold på fysisk side 1 om ændrede regler og dokumenter, som ikke er opdateret.

Når du taler med læreren

Bed om at se en tekst, barnet arbejder med, og spørg, hvad opgaven skal hjælpe barnet med at lære. Handler det om at læse skriften, forstå indholdet eller skrive til en bestemt modtager? Et barn kan have brug for forskellig støtte i de dele af arbejdet.

Hvis I læser på modersmålet hjemme, kan I tale om, hvad teksten siger, og hvor I finder det. Guiden fastsætter hverken et læsetempo eller et antal sider, barnet skal kunne læse. En enkelt besked eller øvelse dækker ikke hele området.