Spørgsmål til skole-hjem-samtalen

Bed om et eksempel

Hvilken opgave eller situation viser noget, barnet er blevet bedre til? Hvad er stadig svært? Bed gerne om at se arbejdet sammen. En tegning, et tekstudkast eller lærerens beskrivelse af en samtale kan give jer noget konkret at undersøge.

Denne guide er vores forslag til forberedelse. Den beskriver ikke officielle krav til mødet eller en bestemt procedure, alle skoler skal følge.

Inden samtalen

Spørg barnet, hvad det selv gerne vil have, at I taler om. Er der en opgave, det er tilfreds med, eller en situation, hvor det ikke ved, hvordan det skal komme videre? Tag udgangspunkt i det, barnet kan fortælle, uden at kræve en færdig forklaring på problemet.

Notér det vigtigste spørgsmål. Hvis du har et eksempel hjemmefra, så beskriv, hvad der skete: Hvilken opgave sad I med, hvad prøvede barnet, og hvor gik det i stå? Undgå at gøre én svær aften til en konklusion om, hvad barnet generelt kan.

Du behøver ikke gennemgå hele fagplanen inden mødet. Brug eventuelt en fagguide til at få forklaret et begreb. Bed læreren vise, hvordan opgaven hænger sammen med det, klassen arbejder med.

Eksempel: Svaret er rigtigt, men forklaringen er uklar

Dette er et tænkt eksempel, ikke en beskrivelse af et bestemt barn. Barnet har skrevet, at to fjerdedele er en halv. Du er i tvivl om, hvorvidt barnet kan vise hvorfor. Spørg læreren: Hvilken tegning eller forklaring bruger I, når eleverne arbejder med dette?

I vores matematikeksempel til hjemmet sammenlignes dele af to lige store rektangler. Eksemplet kan hjælpe med at præcisere spørgsmålet. Det fortæller ikke i sig selv, hvad læreren har undervist i, eller hvad barnet bør kunne på dagen for samtalen.

Spørg også, om læreren har hørt barnet forklare løsningen mundtligt. Et kort skriftligt svar alene afgør ikke, om barnet kan forklare sin tanke. Hvis I finder et sted, hvor forklaringen mangler, kan I aftale, hvilken hjælp barnet skal have dér.

Der er faglig grund til at spørge til forklaringen: Fælles Mål beskriver ræsonnement og kommunikation efter 6. klasse på side 7. Fagplanudkastet beskriver begrundelser for fremgangsmåder og løsningsforslag på side 11. Begge afsnit vedrører fagligt arbejde. De kræver ikke netop denne opgave eller en bestemt samtaleprocedure. Fælles Mål-PDF’ens statusforbehold på side 1 skal læses med, når I sammenligner.

Spørg til hjælpen i skolen

Hvordan hjælper I barnet videre, når det går i stå? Er der en bestemt fremgangsmåde, vi også kan bruge hjemme? Bed om et lille eksempel på hjælpen, så det er tydeligt, hvad I taler om.

Spørg også, hvad barnet allerede gør selv. Måske finder det relevante oplysninger, men er usikkert på, hvordan svaret skal formuleres. Så er det netop formuleringen, I kan spørge videre til. Det er ikke nødvendigvis hele emnet, der skal begyndes forfra.

Hvis du ikke selv kan faget, så sig det. Aftalen hjemme kan handle om at hjælpe barnet med at finde materialet eller notere et spørgsmål til læreren. Guiden forudsætter ikke, at en forælder skal overtage undervisningen.

Spørg konkret til overgangen til fagplaner

Hvis overgangen fra Fælles Mål fylder på mødet, kan du spørge, hvilket materiale eller hvilken forventning samtalen handler om. Hvad gælder for klassens arbejde nu, og hvad drøfter I som kommende ændringer?

Bed om at få forskellen forklaret med en opgave eller et forløb. I matematikeksemplet beskriver begge dokumenter ræsonnement og forklaringer. Den forbindelse fortæller ikke, om barnets aktuelle opgave er blevet lettere eller sværere. Vores sammenligninger viser udvalgte forbindelser mellem kilderne; de er ikke individuelle vurderinger af barnet.

Aftal, hvad I følger op på

Slut med en aftale om, hvad skolen gør, hvad I eventuelt gør hjemme, og hvornår I taler sammen igen. Brug spørgsmålene i venstre kolonne til egne noter. Højre kolonne viser en tænkt aftale om brøkeksemplet, ikke en aftale med en virkelig familie eller en anbefalet frist for alle:

Spørgsmål	Eksempel på en aftale
Hvad arbejder barnet videre med?	Vise på to lige store rektangler, hvorfor 2/4 og 1/2 fylder lige meget.
Hvilken hjælp gives i skolen?	Læreren beder barnet tegne og forklare ved en kommende matematiktime.
Er der noget at gøre hjemme?	Ingen ekstra regneark. Forælderen hjælper kun med at finde tegningen, hvis barnet vil vise den.
Hvad ser I efter ved opfølgningen?	Om barnet kan pege på de lige store dele og forklare den farvede mængde, og hvilken hjælp det fik.
Hvornår og hvordan følger I op?	Læreren sender en kort besked ugen efter: hvad barnet viste, og hvad næste skridt bliver.

Skabelonen er ikke et officielt skema. I eksemplet er der ingen ekstra øveopgave hjemme. En opfølgning kan godt føre til en ny aftale om hjælp; den skal ikke på forhånd love, at barnet kan det hele ugen efter.

Efter mødet

Tal med barnet om, hvad aftalen betyder i hverdagen, og giv plads til dets spørgsmål. Hold jer til det, der faktisk blev aftalt. Hvis noget er uklart, så spørg læreren frem for at udfylde hullerne med egne krav.

Ved opfølgningen kan I vende tilbage til det valgte eksempel: Hvad er lettere nu, hvad kræver stadig støtte, og skal aftalen ændres? Se guiden til støtte hjemme for flere konkrete måder at spørge til barnets arbejde på.