Tale og lytte på modersmålet i 6.–9. klasse

Et oplæg skal passe til dem, der lytter

I 6.–9. klasse arbejder eleverne med at udtrykke sig nuanceret på modersmålet og tilpasse sproget til situationen. Udkastet omfatter både dialog og længere mundtlige fremstillinger. Eleverne skal kunne formidle synspunkter, argumenter, følelser og idéer og vælge ord, der understøtter det, de vil sige. Fagplanudkast, fysisk side 9.

Det giver forskellige opgaver alt efter modtageren. En forklaring til nogen, der allerede kender emnet, kan begynde et andet sted end et oplæg til en ny gruppe. Eleverne arbejder med en tydelig disposition og sammenhæng, så lytteren kan følge fremstillingen. Udkastet angiver ikke en bestemt længde i minutter eller en fælles oplægsskabelon.

Kritisk respons begynder med at forstå

Lytning indgår både i samtaler og i situationer, hvor én person taler længere ad gangen. Målene beskriver, at eleverne lytter aktivt, responderer kritisk og bygger videre på andres udsagn om et bredt udvalg af emner. Fysisk side 9.

Kritisk respons kan i en opgave være et spørgsmål til begrundelsen for en påstand. Men eleven må først forstå, hvad den anden faktisk foreslår. Ellers bliver svaret let rettet mod noget, som ikke blev sagt. Den forklaring er vores pædagogiske læsning af arbejdet, ikke en særskilt regel fra ministeriet.

Et eksempel: hvem skal høre forslaget?

Dette er vores eget undervisningseksempel. Forslaget og samtalen er opdigtede.

En elev forbereder et oplæg på modersmålet om at indføre en byttedag for bøger i et fritidsfællesskab. Første version lyder: “Alle vil have nye bøger, så vi skal holde en byttedag.” Makkeren spørger, hvordan eleven ved, at alle ønsker det.

Eleven ændrer begyndelsen til et forslag: “Jeg foreslår en byttedag, hvor de, der har lyst, kan tage bøger med.” Nu påstår oplægget ikke, at alle har samme ønske. Eleven forklarer derefter, hvordan byttet kunne foregå, og hvilke spørgsmål gruppen endnu skal afklare. Hvad gør man eksempelvis, hvis nogen gerne vil deltage, men ikke har en bog at bytte?

Eleverne prøver oplægget med to tænkte modtagere. De øvrige deltagere vil måske vide, hvilke bøger man kan tage med. Den, der lægger lokale til, har også brug for at høre om oprydning og opbevaring. Eleverne vælger derfor forskellige oplysninger og forklarer, hvorfor de har ændret rækkefølgen.

Lytteren samler kort forslaget op, før vedkommende stiller et spørgsmål eller kommer med en indvending. Hvis lytteren siger, at alle skal aflevere en bog, kan taleren præcisere, at deltagelsen var tænkt som frivillig. Derefter kan de diskutere den faktiske idé.

Opgaven handler om sproglig præcision, sammenhæng og respons. Den dokumenterer ikke, at en byttedag vil få børn til at læse mere. Eleverne behøver heller ikke blive enige for at vise, at de har lyttet og forholdt sig til hinandens begrundelser. Læreren kan støtte med stikord eller fælles forberedelse og tilpasse emnet til gruppen.

Fra Fælles Mål til fagplanen

I Fælles Mål er mundtlig kommunikation efter 9. klasse knyttet til et nuanceret og præcist modersmål. Den detaljerede tabel omfatter begrundede sproglige valg samt at diskutere, fremlægge og formidle fagligt stof. Argumentations- og fremlæggelsesteknikker er også nævnt. Det er derfor misvisende at beskrive argumenter og oplæg som helt nyt indhold. Fælles Mål, fysisk side 7.

Udkastet samler tale og lytning i et område og beskriver blandt andet aktiv lytning, kritisk respons og tilpasning til modtageren. Den ændrede opbygning gør det muligt at læse arbejdet med fremstilling og samspil samlet. Den viser ikke i sig selv, at tidligere undervisning manglede disse forbindelser. Udkast, fysisk side 9.

Sammenligningen bruger et tidligere målpunkt efter 9. klasse. Udkastets beskrivelse gælder et forløb fra 6. til 9. klasse, ikke samme forventning til alle fire år. Se også det arkiverede dokuments statusforbehold på fysisk side 1 om ændrede regler og materiale, som ikke er opdateret.

Hvad kan du spørge læreren om?

Bed om et eksempel på, hvordan eleven bruger respons til at ændre et oplæg eller en forklaring. Arbejder klassen med at gøre rækkefølgen tydelig, vælge mere præcise ord eller forstå den andens argument, før man svarer?

Et færdigt oplæg fortæller ikke alt om elevens mundtlige arbejde. Det er også relevant at vide, hvilken støtte eleven havde, og hvordan samtalen undervejs forløb. Denne guide er en forklaring af området, ikke en bedømmelsesrubrik.