Livet på Jorden i natur/teknologi i 4.–6. klasse

Hvad handler livet på Jorden om?

I fagplanudkastets 4.–6. klasse samler området livet på Jorden arbejdet med organismer, deres livsbetingelser og samspil, landskabets dannelse og menneskers brug af naturen. Eleverne skal selv opleve og undersøge naturen og bruge modeller til at forklare sammenhænge. Ophold ude skal også give dem mulighed for at føle sig forbundet med naturen. Se indledningen på side 10 og indholdet på side 11.

En tur til et grønt område kan derfor rumme flere spørgsmål: Hvad lever her? Hvordan hænger livet sammen? Hvem bruger stedet, og hvad ønsker de at bevare eller ændre? Eksemplerne nedenfor er vores forslag til at forstå indholdet, ikke officielle opgaver eller krav til hjemmearbejde.

Organismer og økosystemer

Udkastet nævner indsamling og observation af organismer i forskellige økosystemer, begyndende kendskab til biodiversitet og arbejde med at bestemme og gruppere organismer. Eleverne skal undersøge fælles træk, tilpasning til omgivelserne, fødenet og formering. Lys og vands betydning for planter indgår som eksempler på livsbetingelser. Se indhold og mål på side 11.

I et redaktionelt eksempel sammenligner klassen to små, afgrænsede steder på skolens område. Eleverne aftaler, hvor længe de observerer, og hvordan fundene registreres. Fotos og tegninger kan hjælpe dem med at sammenligne synlige træk. En bestemmelse, de er usikre på, skal stå som usikker, indtil den er undersøgt nærmere.

En enkelt observation viser, hvad klassen fandt den dag. Den giver ikke en fuldstændig liste over livet på stedet. Hvis eleverne finder flere forskellige organismer det ene sted, kan de undersøge mulige forklaringer uden straks at konkludere, at lys eller vand alene er årsagen.

Klassen kan derefter tegne et fødenet med udvalgte organismer. Eleverne skal forklare pilenes betydning og undersøge grundlaget for forbindelserne. To dyr på samme foto er ikke i sig selv dokumentation for, at det ene spiser det andet. Udkastets mål om egne modeller giver netop anledning til at spørge, hvad modellen bygger på, og hvad den endnu mangler.

Hvordan bliver et landskab til?

Landskabsdannelse omfatter i udkastet vandets og isens betydning. Eleverne skal undersøge et område og anvende eller udarbejde modeller af landskabets forandringer. Se side 11.

Et lærerstyret eksempel er at lade en lille mængde vand løbe gennem sand i en bakke og tegne overfladen før og efter. Eleverne beskriver kun de ændringer, de faktisk ser. Hvor flyttede materialet sig? Hvor blev det liggende? En ny afprøvning kan ændre én betingelse, for eksempel bakkens hældning.

Bakken er en forenklet model. Den viser ikke alene, hvordan et bestemt dansk landskab blev dannet, og den forklarer ikke isens arbejde. Det kræver andre oplysninger og modeller. Når klassen undersøger sit lokale landskab, må den skelne mellem spor, den selv kan se, og forklaringer, den henter fra faglige kilder.

Hvem skal bruge naturområdet?

Udkastet lader eleverne undersøge forskellige interesser og natursyn hos brugerne af et konkret område. Det skal give dem grundlag for at udvikle deres eget natursyn. Her handler natursyn om, hvordan mennesker opfatter naturen og mener, at vi bør bruge og passe på den. Se side 11.

I vores opdigtede eksempel overvejer en skole en sti gennem et grønt område. Klassen får disse to udtalelser. De er skrevet til guiden, ikke indsamlet hos virkelige brugere:

“Jeg vil gerne have en sti tværs over området, så vejen til skolen bliver kortere.”

“Jeg vil gerne beholde et hjørne uden gennemgang, hvor vi kan sidde i ro.”

Den første udtalelse lægger vægt på en kortere vej. Den anden lægger vægt på ro. Ingen af dem fortæller, hvilke arter der lever på stedet, eller hvad en sti ville betyde for dem. Klassen må undersøge det særskilt, hvis det skal indgå i vurderingen.

Eleverne kan markere på et kort, hvor de forskellige forslag berører området. Hvilke oplysninger mangler, før man kan vurdere dem? En påstand om, hvilke organismer der lever der, kræver et andet grundlag end et ønske om en kortere vej til skolen. Begge dele kan have betydning for beslutningen, men de bør ikke blandes sammen.

Et forslag i vores eksempel kunne være at undersøge en rute langs områdets kant. Det er endnu ikke en løsning: Vi ved ikke, om ruten kan anlægges, om den er kortere, eller om den bevarer roen. Barnet kan forklare, hvilke oplysninger der mangler, før det tager stilling.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Flere af emnerne findes allerede i Fælles Mål efter 6. klasse. Tabellen nedenfor sammenholder udvalgte formuleringer fra Fælles Mål, side 7, med fagplanudkastet, side 11.

Emne	Fælles Mål efter 6. klasse	Fagplanudkastets 4.–6. klasse
Undersøgelser ude	Feltundersøgelser og beskrivelse af naturområder ud fra egne undersøgelser.	Observation og indsamling i forskellige økosystemer med begyndende kendskab til biodiversitet.
Organismers samspil	Modeller af samspil samt viden om fødekæder og fødenet.	Fødenet og formering indgår; eleverne skal lave egne modeller af tilpasning og samspil.
Landskabsdannelse	Danske landskaber og betydningen af vand, vejr og den sidste istid.	Undersøgelse af et område og modeller af landskabets forandringer, herunder vand og is.
Naturens anvendelse	Interessemodsætninger i naturforvaltning og forskellige natursyn.	Undersøgelse af brugere, interesser og natursyn i et konkret område som grundlag for eget natursyn.

Det nye områdenavn betyder altså ikke, at naturundersøgelser, fødenet eller natursyn indføres for første gang. Udkastet samler og formulerer stoffet anderledes. Sammenligningen er ikke en liste over alt, der er tilføjet eller fjernet.

Fælles Mål-dokumentet skelner mellem bindende kompetenceområder og -mål og vejledende færdigheds- og vidensområder og -mål. Tabellens konkrete delbeskrivelser skal læses med den forskel for øje. Læs statusforbeholdet på side 1. Fagplanen er et udkast.

Hvad kan du spørge dit barn om?

Bed barnet vise sin model eller sine noter. Hvilken del bygger på egne observationer, og hvilken del kommer fra en kilde? Ved sti-eksemplet kan I tale om, hvad de to brugere ønsker, og hvad der skal undersøges, før en rute vælges. Det er vores forslag til en samtale, ikke en ekstra opgave til hjemmet.