Natur og årstider i natur/teknologi i 1.–3. klasse

Hvad kan børn opdage i den nære natur?

Natur/teknologiudkastets område natur tager i 1.–3. klasse udgangspunkt i lokalområdet og de organismer, der lever der. Børnene skal opleve naturen, undre sig og undersøge den. De øver sig i at beskrive deres iagttagelser med begyndende fagsprog og oplever samtidig sig selv som en del af naturen. Se side 8.

Det kan begynde med et spørgsmål til et sted, børnene allerede kender. Hvad vokser her? Hvilke forskelle ser vi fra sidst? Navne er nyttige, men barnet skal også have mulighed for at beskrive det, det ser, før det kender navnet på alt.

Årstider og levende organismer

Udkastet nævner observationer af organismer og indsamling af data om temperatur, lys og skygge. Eleverne skal arbejde med modeller af årstidernes kendetegn, blandt andet tabeller. De undersøger ligheder og forskelle mellem organismer ved at indsamle, sortere og illustrere og arbejder med sammenhænge som fødekæder og tilpasning til årstider. Se indholdslisten på side 8.

En samling tegninger kan vise, hvad klassen har fundet. En tabel med datoer kan gøre det lettere at sammenligne besøgene. Der er forskel på at finde færre dyr ved ét besøg og at have vist, at der lever færre dyr i området. Tidspunkt, vejr og måden at lede på kan give spørgsmål til næste undersøgelse.

Et eksempel: Følg det samme lille område

I vores opdigtede eksempel besøger en klasse det samme lille område to gange. Registreringerne er lavet til guiden og kommer ikke fra en virkelig klasse eller en officiel opgave. En aktivitet skal planlægges på et sikkert sted, hvor børnene behandler organismerne skånsomt. Ukendte planter og svampe skal ikke smages.

Børnene har tegnet områdets grænse på et kort. Deres skema viser:

Registrering	Første besøg	Andet besøg
Tid brugt på at lede	10 minutter	5 minutter
Snegle fundet	4	1

Klassen fandt 4 − 1 = 3 færre snegle ved andet besøg, men ledte også i kortere tid. Skemaet fortæller ikke, hvor mange snegle der i alt levede i området. Det fortæller heller ikke, om børnene ledte de samme steder inden for grænsen, eller om vejret var forskelligt.

Et svar i vores opdigtede eksempel kunne være: “Vi fandt færre snegle anden gang, men vi nåede ikke at lede lige så længe. Vi kan ikke sige, at der er blevet færre snegle i området.” Det er vores eksempel på en forklaring, ikke et citat fra en virkelig elev. Ved et nyt besøg kan klassen aftale en mere ensartet måde at lede på og notere betingelserne.

Vælg derefter én sammenhæng at undersøge nærmere. Hvis børnene vil tegne en fødekæde, kræver forbindelserne oplysninger om, hvad de valgte organismer lever af. At to organismer findes samme sted, dokumenterer ikke alene en føderelation. Læreren kan hjælpe med at finde relevant materiale og skelne det fra klassens egne observationer.

Vand i naturen og i en model

Udkastet beskriver observation af nedbør og fordampning og besøg ved steder med vand i naturen. Observationerne skal forbindes med enkle modeller af vands kredsløb. Se side 8.

Et tænkt eksempel er at følge en vandpyt fra et sikkert sted. Klassen kan markere dens udbredelse og vende tilbage senere. Hvis den bliver mindre, kan børnene foreslå forklaringer, men observationen alene viser ikke, hvor alt vandet er blevet af. Modellen kan hjælpe med at stille mere præcise spørgsmål til, hvad de kan undersøge eller få forklaret.

Hvad betyder pilene i vands kredsløb?

Fire ord hjælper med at læse en enkel kredsløbsmodel. Forklaringerne her bygger på den amerikanske geologiske undersøgelse USGS’ børneguide til vands kredsløb, ikke på nye krav til undervisningen.

Ord	Hvad sker der med vandet?
Fordampning	Flydende vand bliver til vanddamp, altså vand som gas. Vanddampen er usynlig. Solen leverer energi til fordampning i naturen.
Kondensation	Vanddamp bliver til små flydende dråber, når den afkøles tilstrækkeligt. Sådan kan skyer dannes. De små dråber er ikke det samme som den usynlige vanddamp.
Nedbør	Vand falder fra atmosfæren til jorden, for eksempel som regn eller sne.
Opsamling	Vand samles for eksempel i søer og havet. Noget vand trænger ned i jorden. Det er ikke et endepunkt, hvor vandet holder op med at indgå i kredsløbet.

En rund pil er en forenkling. Vand følger ikke altid de samme fire trin i samme rækkefølge. Det kan opholde sig i søer, is eller under jorden, og derfra bevæge sig videre ad forskellige veje. Det amerikanske vejrinstitut NOAA beskriver både processerne og vandets opholdssteder. Fordampning fra søer og jord er en naturlig proces; modellen kræver ikke, at vandet først koger.

Et eksempel: Hvor blev vandpytten af?

Det er vores tænkte modelopgave, ikke en gennemført måling: En vandpyt på jord er mindre ved klassens andet besøg. Tegningen skal vise mulige veje for vandet, ikke blot en pil med ordet “væk”.

Pil fra vandpytten	Mulig forklaring	Hvad mangler vi at vide?
Til luften	Noget vand kan være fordampet.	Hvor meget? Vanddampen kan vi ikke se.
Ned i jorden	Noget kan være trængt ned i jorden.	Hvor let trænger vand gennem netop denne jord?
Hen over jorden	Noget kan være løbet væk langs overfladen.	Var der en vej ud af vandpytten, hvor vand kunne løbe?

NOAA beskriver fordampning, nedsivning og afstrømning som forskellige processer. Vores tre pile betyder ikke, at de hver har ført en tredjedel af vandet væk, eller at alle tre nødvendigvis er sket ved denne vandpyt. En mindre pyt er heller ikke en måling af, hvor mange liter der er forsvundet.

Et muligt svar i vores tænkte opgave er: “Vi så, at pytten var mindre. Vandet kan være gået flere steder hen. Vi ved endnu ikke hvor meget ad hver vej.” Det er vores formulering, ikke et elevcitat. Modellen skiller dermed det, børnene har set, fra de forklaringer, de vil undersøge.

Hvad skal barnet kunne vise?

Målene forbinder sanseaktiviteter, observation og data med enkle modeller. Eleverne skal undersøge organismer i et afgrænset område gennem forskellige årstider og koble observationer af vand i naturen med kredsløbsmodeller. Se målene på side 8.

Se på barnets registrering sammen. I vores eksempel kan du spørge, hvorfor søgetiden står ved siden af antallet af snegle. Hvis en tegning viser alle fire årstider, men klassen kun har besøgt stedet om foråret, kan I også tale om, hvor oplysningerne om de andre årstider kommer fra. Det er vores samtaleforslag.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 2. klasse beskriver allerede indsamling og undersøgelse af organismer i den nære natur, ændringer knyttet til årstider samt undersøgelser af lys, vand og vejr. Modeller og illustrationer af organismer, vejr og årstider indgår også. Se tabellen på side 5.

Udkastet samler naturindholdet i et navngivet område for 1.–3. klasse og beskriver blandt andet forbindelsen mellem vandobservationer og kredsløbsmodeller direkte. Det er ikke i sig selv dokumentation for, at vand eller årstider er nye emner. Den detaljerede færdigheds- og videnstabel er vejledende ifølge statusoplysningen på side 1, og afslutningen efter 2. klasse svarer ikke til afslutningen på udkastets første trinforløb.