Billedkunsts formål: at skabe og undersøge billeder

Billeder er mere end tegninger på papir

Fagplanudkastet bruger et bredt billedbegreb: plane og rumlige billeder i både analoge og digitale formater. Eleverne skal udvikle praktiske færdigheder med materialer, redskaber og teknikker og undersøge, hvordan billeder får betydning. Læs formålet på side 4 og beskrivelsen af billedbegrebet på side 5.

Det betyder, at billedkunst ikke alene handler om at få en tegning til at ligne noget. Faget beskrives som praktisk, eksperimenterende og visuelt kommunikerende. Eleverne skal både skabe billeder og stille spørgsmål til dem.

Eksempel: Samme motiv, forskelligt udsnit

En elev har lavet et billede af et opdigtet rum med en stol ved et vindue. Eleven prøver derefter et tættere udsnit, hvor vinduet ikke længere er med. Det er vores tænkte eksempel, ikke en gengivelse af et kunstværk.

Sammenlign de to udsnit: I det første kan man se, hvor stolen står i forhold til vinduet. I det andet er den oplysning væk. Stolen fylder mere af billedet, selv om eleven ikke har tegnet den større. Spørg først, hvad I faktisk kan se, og derefter hvad det får jer til at tænke på. Et tæt udsnit kan opleves forskelligt; det gør ikke automatisk rummet mere hyggeligt eller mere utrygt.

Eleven kan forklare, hvilket udtryk der var hensigten, og vælge at beholde eller ændre udsnittet. En anden fortolkning er ikke automatisk en fejl, men den kan give anledning til at undersøge billedvalget nærmere.

Læreren vælger materialer og rammer. Eksemplet viser en forbindelse mellem praktisk bearbejdning og samtale om betydning. Det dækker ikke alle billedformer eller giver en generel opskrift på, hvordan billeder påvirker enhver tilskuer.

At prøve materialet og tænke med det

Udkastet lægger vægt på håndværksmæssige og æstetiske tilgange. Eleverne skal udvikle visuelle udtryksformer gennem praktisk arbejde og eksperimenter. Se side 5.

I eksemplet kan eleven opdage noget under afprøvningen, som ikke var klart i den første idé. Det giver en grund til at gemme eller beskrive et forsøg, selv om det ikke bliver det endelige billede.

Formålet beskriver også plads til fordybelse, egne interesser og undersøgelser samt deltagelse og oplevelse af mestring. Se side 4. Det er undervisningens sigte, ikke en garanti for, at alle elever oplever ethvert forløb ens.

Billeder indgår i sammenhænge

Faget skal give eleverne mulighed for at forstå og vurdere visuelle udtryks betydning lokalt og globalt. Det står i formålet på side 4. Beskrivelsen på side 5 forbinder elevernes egne billeder med andres billeder og de sammenhænge, de indgår i.

I en konkret undersøgelse må eleverne derfor vide noget om det billede, de ser: Hvor møder de det, hvem har lavet det, og hvad ved de om dets brug? Deres egen oplevelse kan være et udgangspunkt, men erstatter ikke kilder om billedets historie eller afsender.

Guiden giver ingen analyse af bestemte kunstværker. Den slags eksempler skal have deres eget kildegrundlag.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls formål beskriver allerede oplevelse, produktion og analyse af billeder samt billedsprog i kommunikation. Plane, rumlige og digitale billeder og lokale og globale kulturer indgår også. Se side 3.

Udkastet fremhæver praktiske og æstetiske kundskaber, eksperimenter og elevernes mulighed for at stille spørgsmål til billeder. Det brede billedbegreb og forbindelsen mellem fremstilling og forståelse er dog ikke nye i sig selv.

Sammenligningen gælder formål og karakter, ikke alle trinmål. Fælles Mål-dokumentet beskriver på side 1, hvilke dele der er bindende eller vejledende, og at dokumentet ikke er fuldt opdateret til reglerne. Artiklen bygger på et udkast.