Fag · Billedkunst

Billedkunst: indhold og ændringer i den nye fagplan

Se billedkunsts to trinforløb og tre indholdsområder. Med et konkret eksempel, forklaring af figuren og sammenligning med Fælles Mål.

To trinforløb og tre områder

Fagplanudkastet organiserer billedkunst i 2.–3. og 4.–6. klasse. Tre indholdsområder udgør fagets kernestof. Se side 6. Denne side handler om det almindelige fag. Leder du efter valgfaget, kan du læse oversigten over billedkunst som valgfag.

Område Hvad handler det om?
Billedbearbejdning At prøve materialer, redskaber og teknikker og udvikle praktiske færdigheder og visuelle udtryk.
Billedfremstilling At skabe billeder fra idé og motiv til præsentation af udtryk og hensigt.
Billedudforskning At undersøge kunstens og kulturens billeder og bruge opdagelserne som inspiration til egne billeder.

Områderne er sammenfattet fra side 6. De beskriver forskellige sider af arbejdet, ikke tre faste lektionstyper i en bestemt rækkefølge.

Et billede kan ændre sig gennem flere forsøg

Forestil dig en elev, som vil vise et sted, der føles lukket. Eleven prøver først tætte former og derefter større afstand mellem dem. En samtale om forsøgene giver anledning til at se på andre billeder, hvor placering og mellemrum spiller en rolle.

Det er vores tænkte eksempel, ikke en officiel opgave eller en analyse af et bestemt kunstværk. Arbejdet med materialer og teknikker knytter sig til billedbearbejdning. Elevens valg af motiv og udtryk knytter sig til billedfremstilling. Undersøgelsen af andres billeder kan bidrage gennem billedudforskning.

Eleven kan vende tilbage og ændre sin idé efter undersøgelsen. Det er derfor ikke nødvendigvis et forløb, hvor den ene del afsluttes helt, før den næste begynder. Udkastet beskriver netop, at områderne påvirker hinanden, og at vægtningen varieres. Se side 6.

Sådan læser vi figuren

Figuren på side 7 har billedpraksis i midten. De tre indholdsområder ligger omkring den, adskilt af stiplede linjer og forbundet af pile i begge retninger.

Vi læser den sammen med teksten som en forklaring af gensidig påvirkning. Den fastsætter ikke, at præcis en tredjedel af tiden skal bruges på hvert område, eller at alle opgaver skal indeholde samme blanding.

Læs også om fagets formål og brede billedbegreb.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls kompetenceoversigt har billedfremstilling, billedanalyse og billedkommunikation med mål efter 3. og 6. klasse. Se side 4.

Udkastet beskriver billedbearbejdning, billedfremstilling og billedudforskning. Navnene er altså ændret, men Fælles Mål omfatter allerede praktisk billedarbejde, samtaler og vurderinger af billeder samt visuel kommunikation. Man kan ikke alene ud fra overskrifterne konkludere, at analyse eller kommunikation er fjernet.

Fælles Mål-dokumentet oplyser på side 1, at faget allerede har fået et senere starttidspunkt, og at de vejledende faser er opdateret. Det er altså ikke en ændring indført af fagplanudkastet. På samme side kan du læse, hvilke mål der er bindende, og hvilke der er vejledende.

Mål efter 3. og 6. klasse er ikke årsplaner for hvert enkelt skoleår. En detaljeret sammenligning kræver læsning af indholdet i de konkrete forløb, ikke kun deres sluttrin.

Hvad er endnu ikke færdigt?

Udkastets kapitel om undervisning og evaluering er en pladsholder. Afsnittet skal færdiggøres efter afprøvning i andre fag. Se side 11. Vi udleder ikke færdige evalueringskrav til billedkunst af den tekst.

Læs guiderne til billedkunst i 2.–3. klasse og 4.–6. klasse. Herfra kan du gå videre til eksempler på de enkelte indholdsområder. Leder du efter det senere valgfag, har det sin egen oversigt.