Folkeskolens formål og de nye fagplaner

Folkeskolens formål står i folkeskolelovens § 1. Det handler om elevernes faglige og personlige udvikling og deres deltagelse i samfundet. Paragraffen er gengivet før de fagspecifikke afsnit i matematikudkastet, side 3. Den er altså ikke et nyt matematikmål.

Her forklarer vi de tre stykker med egne ord. Den fulde ordlyd findes hos Undervisningsministeriet. Eksemplerne nedenfor er vores forslag til, hvordan man kan tale om formålet; de er ikke officielle undervisningskrav.

Kundskaber og færdigheder i samarbejde med forældrene

Det første stykke forbinder faglige kundskaber med videre uddannelse og lysten til at lære. Dansk kultur og historie indgår sammen med forståelse for andre lande, kulturer og forholdet mellem mennesker og natur. Elevens alsidige udvikling og samarbejdet med forældrene er også en del af teksten.

Et forløb om mad kan for eksempel give anledning til at undersøge både råvarer og madtraditioner. Eleverne kan regne på mængder, læse en opskrift og tale om, hvor ingredienserne kommer fra. Det illustrerer flere mulige forbindelser til formålet. Det betyder ikke, at enhver madopgave skal rumme alle disse aktiviteter.

For en forælder kan et brugbart spørgsmål være: Hvad er barnet ved at lære, og hvordan kan vi støtte det arbejde? En enkelt fejl i en opgave fortæller sjældent nok om barnets samlede udvikling. Bed gerne læreren om et eksempel fra undervisningen, når I taler om, hvad der går godt, og hvad barnet har brug for hjælp til.

Fordybelse og tillid til egne muligheder

Det andet stykke handler om skolens arbejdsmetoder og rammer. Eleverne skal have mulighed for oplevelse og fordybelse, udvikle fantasi og erkendelse og få mod på at tage stilling og handle.

Tænk på en elev, der prøver at bygge en bro af papir. Den første bro falder sammen. Eleven ændrer foldningen, prøver igen og forklarer, hvorfor konstruktionen nu holder. Som redaktionelt eksempel viser det, hvordan en opgave kan give plads til undersøgelse og vedholdenhed. Det er ikke en begrundelse for, at alle timer skal organiseres som byggeprojekter.

Når du læser en fagplan, er det derfor relevant at se på beskrivelserne af undervisningen sammen med indhold og mål. I matematik forklarer vi den forbindelse i guiden til undervisning og evaluering.

Deltagelse og demokrati

Det tredje stykke omfatter medansvar samt rettigheder og pligter i et frit, demokratisk samfund. Åndsfrihed og ligeværd skal præge skolens arbejde.

En klasses samtale om fælles regler kan være et eksempel: Eleverne fremsætter forslag, lytter til indvendinger og overvejer, hvem en regel hjælper eller gør hverdagen sværere for. Her er samtalens form også vigtig. At få ordet og at høre en anden begrundelse er noget andet end blot at stemme om resultatet. Eksemplet fastlægger ikke, hvilke beslutninger eleverne har ret til at træffe.

Skeln mellem skolens formål og fagets mål

Formålsparagraffen er den fælles ramme. Et fags formål beskriver fagets bidrag, mens afsnit om indhold og mål gør læsningen mere konkret. Et klassetrinsmål bør derfor hverken læses som hele skolens opgave eller som en fuldstændig beskrivelse af et barn.

Ved sammenligning med Fælles Mål skal den fælles formålsparagraf holdes adskilt fra ændringer i det enkelte fag. Vores introduktion til fagplanerne viser, hvor du kan begynde. Brug skole-hjem-samtalen til spørgsmål om netop dit barns undervisning.