Historiefagets formål i den nye fagplan

Forstå fortiden gennem det, der er tilbage

Historieudkastets formål forbinder fordybelse i fortidige begivenheder og liv med et kronologisk overblik over Danmarks og verdens historie. Eleverne skal kunne forstå sammenhænge i tid og rum og bruge dem i deres hverdags- og samfundsliv. Se side 4.

Fortiden kan ikke besøges direkte. Fagets karakter beskriver derfor fortællinger og spor som indgange til at undersøge den. Historie er både en akademisk disciplin og noget, mennesker bruger, når de forbinder fortid, nutid og fremtid for at forstå sig selv og verden. Se side 5.

Et fotografi kræver et spørgsmål

Forestil jer et gammelt fotografi af et klasseværelse. Eleverne kan se bestemte genstande og personer, men billedet fortæller ikke alene, hvordan alle børn oplevede deres skoledag. Et spørgsmål som “Hvilke arbejdsredskaber kan vi se?” kan undersøges anderledes end “Hvordan havde eleverne det?”.

Eksemplet er tænkt, ikke en beskrivelse af et bestemt arkivfund. Det viser, hvorfor et spor skal undersøges i forhold til det spørgsmål, man vil besvare. Billedets tidspunkt, ophav og situation kan have betydning. Andre kilder kan være nødvendige, før en forklaring holder.

Skift mellem fordybelse og overblik

Udkastet beskriver en vekselvirkning mellem afgrænsede begivenheder og overblik på tværs af perioder. Se side 5. Klassen kan fordybe sig i en beretning om skolelivet og derefter placere den sammen med andre undersøgte nedslag.

Her er to opdigtede oplysninger til en tidslinje. Årstal og hændelser er valgt til guiden; de beskriver ikke en virkelig skole:

År	Oplysning i eksemplet
1930	Skolen åbner et nyt undervisningslokale.
1950	En elev skriver en beretning om sin skoledag.

Der er 20 år mellem de to nedslag. Rækkefølgen viser ikke, om eleven brugte det nye lokale, eller om lokalet ændrede undervisningen. Det kræver andre oplysninger. En tidslinje med disse to punkter er heller ikke en sammenhængende beskrivelse af, hvad der skete på skolen i de mellemliggende år.

Indlevelse med et kildegrundlag

Fagets arbejdsformer omfatter indlevelse, perspektivskifte, kildekritik og kildetolkning samt etablering og vurdering af historiske fremstillinger. Formålet nævner også menneskers samspil med naturen gennem tiden og undervisning, der fremmer alle elevers deltagelse. Se side 4–5.

Eleverne kan forsøge at forstå et valg ud fra de muligheder, en person havde dengang. Hvis de skriver en forestillet scene, bør det være synligt, hvad kilderne støtter, og hvad de selv har tilføjet. Indlevelse giver en måde at undersøge et perspektiv på, men er ikke bevis for, hvad en bestemt person tænkte.

Vi møder også historie i nutiden

Udkastet beskriver, at eleverne skal blive fortrolige med historiebrug og forstå sig selv og deres vilkår som både historieskabte og historieskabende. Det handler om, at livet er formet af tidligere forhold, og at menneskers handlinger også kan få betydning fremover.

Et lokalt mindesmærke kan eksempelvis undersøges som en nutidig fremstilling af fortiden. Hvad bliver fremhævet, hvem står bag, og hvilke spørgsmål efterlader det? Eksemplet er redaktionelt og handler ikke om et bestemt monument. Det forbinder kilder og fortolkning med fagets sigte mod historiebevidsthed, dømmekraft og deltagelse i samfundet.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls formål omfatter allerede kronologisk overblik, historiske problemstillinger, livsvilkår, kontinuitet og forandring samt historisk bevidsthed og identitet. Det beskriver også forståelsen af, at elevernes livsvilkår og samfund er historieskabte. Se side 3.

Udkastet navngiver blandt andet perspektivskifte, samspil med naturen og eleverne som historieskabende mere direkte i formålet. Det gør disse formuleringer tydelige, men dokumenterer ikke, at kildearbejde eller sammenhængsforståelse er nye i historie. Læs Fælles Mål-dokumentets statusforbehold på side 1.