Historie: fortællinger, kilder og livsvilkår

Hvordan undersøger vi fortiden?

Fortællinger og spor handler om arbejdet med historiske spørgsmål. De øvrige områder er verdensbilleder og fællesskaber, hverdagsliv og vilkår samt magt og frihed. Udkastet forbinder arbejdet med kilder med det historiske indhold, eleverne undersøger. Se side 6.

Historie har to trinforløb: 3.–6. klasse og 7.–9. klasse. Indholdet i de fire områder og kanonlisten udgør tilsammen kernestoffet. Områderne skal derfor læses i sammenhæng, ikke som fire løsrevne fag eller som en færdig årsplan.

Fire områder med forskellige spørgsmål

Fortællinger og spor fokuserer på, hvordan vi undersøger fortiden og etablerer viden om den. Et spor bliver brugt som kilde, når det indgår i arbejdet med et historisk spørgsmål. En bygning kan for eksempel undersøges som kilde til et steds udvikling; den giver ikke af sig selv svar på alle spørgsmål om menneskene, der brugte den.

Verdensbilleder og fællesskaber handler om kulturhistorie, forestillinger og normer. Hverdagsliv og vilkår omfatter økonomisk og social historie samt forholdet til naturen. Magt og frihed handler om politisk historie og ændringer i magtforhold og frihedsopfattelser på forskellige niveauer i samfundet. Se områdernes beskrivelser på side 6.

Arbejdet med de tre indholdsområder veksler mellem fordybelse i afgrænsede historiske sammenhænge og overblik på tværs af tid og sted. Et enkelt forløb kan godt forbinde flere områder. Læreren må stadig vælge et spørgsmål og et indhold, eleverne kan undersøge.

Sådan hænger områderne sammen

Udkastets figur viser verdensbilleder, hverdagsliv og magt som tre overlappende cirkler med fortællinger og spor i det fælles felt. Se figuren på side 7. Teksten præciserer, at fortællinger og spor indgår i al undervisning sammen med ét eller flere af de andre områder.

Figuren viser en faglig sammenhæng, ikke en procentfordeling af timer eller en rækkefølge for undervisningen. I vores eksempel med en bygning kan kildearbejdet være fælles for en undersøgelse af både hverdagsliv og magt. Det konkrete emne og materialet afgør, hvilke forbindelser der er relevante.

Trin og kanon

Se de 30 kanonpunkter og sammenligningen med Fælles Mål.

Udkastet beskriver 3.–6. og 7.–9. klasse. Kanonlisten indgår sammen med indholdsområderne i kernestoffet og skal bruges på tværs af områderne, når det er fagligt relevant. Listen på side 14 har 30 punkter; de skal alle have været inddraget mindst én gang ved afslutningen af 9. klasse. Udkastet kræver ikke kronologisk rækkefølge.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls kompetenceoversigt har mål efter 4., 6. og 9. klasse i kronologi og sammenhæng, kildearbejde og historiebrug. Allerede efter 4. klasse beskriver den brug af kilder til viden om fortiden. Efter 6. klasse nævnes kildekritiske begreber og fortolkninger. Se tabellen på side 4.

Udkastets to trinforløb og fire områder er en anden opbygning. Kildearbejdet er fortsat tydeligt: Fortællinger og spor indgår i al undervisning sammen med historisk indhold. De nye områdenavne dokumenterer ikke, at kronologi eller historiebrug forsvinder, og antallet af områder siger ikke, om faget bliver lettere eller sværere. Sammenligningen her vedrører strukturen, ikke alle de enkelte mål.

Fælles Mål-dokumentets statusoplysning på side 1 skelner mellem vejledende færdigheds- og vidensmål og fortsat bindende kompetencemål og kanonlister. Fagplanen er et udkast. Mål efter 4. klasse kan ikke sidestilles med udkastets samlede forløb fra 3. til 6. klasse.

Et fotografi er et udgangspunkt

Forestil jer et klassefoto med tre rækker børn foran en bygning. Det er en opdigtet situation til guiden, ikke et fotografi fra et arkiv. Vi har ingen oplysninger om sted, dato, fotograf eller børnene. Spørgsmålet er: Hvad kan sådan et billede bruges til at undersøge om skolelivet?

Beskrivelse eller påstand	Hvad er grundlaget?
Børnene står i tre rækker.	Det er en oplysning i vores opdigtede billedbeskrivelse.
Alle børn på skolen er med.	Vi har ingen elevliste at sammenholde billedet med.
Børnene stod altid sådan i frikvarteret.	En opstilling til et foto dokumenterer ikke en daglig vane.

En mere præcis elevtekst kunne være: “Billedet viser en opstilling, men vi ved ikke, om nogen mangler, eller hvordan frikvartererne foregik.” Det er vores formulering, ikke et elevcitat. Ved arbejde med et virkeligt foto må klassen undersøge dets oplysninger og sammenholde det med andre relevante kilder. Manglende oplysninger beviser hverken, at nogen var fraværende, eller at alle var med.

Find forklaringer til dit trinforløb

Lærere kan også læse guiden til undervisning og evaluering i historie.

Læs historiefagets formål og karakter, oversigten for 3.–6. klasse og oversigten for 7.–9. klasse. Første trinforløb har også en selvstændig guide til hvert af de fire områder.

De to oversigter linker til en selvstændig guide for hvert område. Kanonoversigten sammenligner de 30 navne, men erstatter ikke historiske forklaringer af hvert punkt. Find de officielle dokumenter.