Historie i 3.–6. klasse med de nye fagplaner

Fire områder med spor og fortællinger som fælles arbejde

Historieudkastets første trinforløb dækker 3.–6. klasse. Eleverne møder fortællinger og spor fra fortiden og undersøger verdensbilleder, hverdagsliv og magtforhold. Indholdet i de fire områder og kanonlisten udgør tilsammen kernestoffet. Se side 6–9.

Området fortællinger og spor indgår ifølge udkastet i al undervisning sammen med ét eller flere af de øvrige områder. Kildearbejde er derfor ikke kun et afgrænset tema, som først skal afsluttes, før eleverne kan undersøge det historiske indhold.

Fortællinger og spor

Læs guiden til fortællinger, spor og kildearbejde.

Eleverne møder blandt andet genstande, bygninger og landskab i og uden for skolen. Historisk fiktion, familiefortællinger og sange kan give anledning til indlevelse, og eleverne undersøger, hvorfor fortællinger om det samme kan være forskellige. Se side 7.

I guidens opdigtede eksempel ses ingen bold på et klassefoto, mens en erindring fortæller om boldspil i frikvartererne. De to beskrivelser kan handle om forskellige tidspunkter. Fotografiet beviser hverken, at der aldrig blev spillet bold, eller at erindringen er rigtig.

Målet beskriver, at eleverne skaber egne fortællinger om undersøgte temaer og viser, hvordan de har brugt spor og kilder. Vores eksempel er en illustration, ikke en officiel opgave.

Verdensbilleder og fællesskaber

Læs guiden til verdensbilleder og fællesskaber.

Dette område omfatter forskellige tiders holdninger, normer og værdier og deres historiske sammenhæng. Børnesyn og forestillinger om et godt børneliv nævnes med perspektiv til nutiden. Eleverne skal både kunne fordybe sig og skabe visuelle overblik over fællesskaber. Se side 8.

Guiden bruger en opdigtet regel om, hvornår børn må tale. Den viser en forventning, men fortæller ikke, om børnene fulgte reglen eller var enige i den. En historisk undersøgelse kræver en virkelig kilde; øvelsessætningen er kun til at vise forskellen.

Hverdagsliv og vilkår

Læs guiden til hverdagsliv, arbejde og samfundstyper.

Udkastet nævner jæger-samlersamfund, landbrugssamfund, industrisamfund og videnssamfund. Eleverne undersøger blandt andet arbejdsdeling, familiemønstre, kønsroller og samspil med naturen gennem fordybelse, sammenligning og varierede aktiviteter. Se side 8.

I guidens opdigtede notat tager en afprøvning fire minutter. Tiden gælder det tænkte forsøg, ikke en erfaren persons arbejde før i tiden. Eleverne må undersøge mængder, redskaber og arbejdsforhold, før de kan sammenligne.

Magt og frihed

Læs guiden til magt, styreformer og forskellige perspektiver.

Eleverne undersøger, hvem der bestemte over hvem, hvordan det blev begrundet, og hvordan magt og frihed blev oplevet fra forskellige positioner. Styreformer i Danmark, eksempler uden for Danmark samt forskellige perspektiver på krige og konflikter indgår. Se side 9.

I guidens opdigtede eksempel beder brugere om længere åbningstid, og et råd beslutter senere at ændre den. Henvendelsen viser et forsøg på at få indflydelse. Eleverne må finde belæg for, om den også var årsag til beslutningen.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har afslutninger efter både 4. og 6. klasse. De omfatter allerede ændringer i hverdag og livsvilkår, sammenligning af perioder, kilder og historiske fortællinger. Se kompetenceoversigten på side 4.

Udkastet samler første forløb i 3.–6. klasse og organiserer det i fire områder. Det er ikke i sig selv dokumentation for, at et bestemt emne skal flyttes til en bestemt klasse. Læs også statusforbeholdet på side 1. Den detaljerede sammenligning af alle områder og kanonpunkter er endnu ikke afsluttet.