Fællesskab i børnehaveklassen: at finde sin plads i skolen

At være med i klassens hverdag

Hvordan kommer man med i en aktivitet? Hvad gør man, når to børn gerne vil noget forskelligt? Den slags situationer hører til arbejdet med fællesskaber og tilhørsforhold i børnehaveklassen.

Fagplanudkastet beskriver et område, hvor børnene lærer skolen at kende og får erfaring med at deltage i både sociale og faglige fællesskaber. Undervisningen skal give dem mod på at bidrage og hjælpe dem med at forstå hinandens oplevelser og følelser. Se side 7.

Det handler også om klassens relationer: hvordan børnene er sammen, og hvilke muligheder de har for at være med. Beskrivelsen placerer dermed arbejdet i undervisningen og klassens fælles liv. Den er ikke en liste over sociale færdigheder, som børnene skal have på plads inden skolestart.

Rutiner og traditioner

Udkastet nævner skoledagens tilbagevendende rutiner, skolens rammer og arbejdet med egne og andres traditioner og højtider. Se side 7.

En rutine kan i vores forklaring være det, klassen gør, når en fælles aktivitet begynder eller slutter. Børnene skal kunne lære, hvad der sker, og hvordan de kan deltage. PDF’en foreskriver ikke én bestemt morgenrutine eller en fælles kalender for alle skoler.

Arbejdet med traditioner kan give anledning til at tale om forskelle mellem hjem og skole. Man kan ikke udlede af området, at alle børn skal fejre de samme højtider. De konkrete aktiviteter må beskrives af skolen.

Et eksempel: hvem får lov at bestemme?

En klasse skal lave en fælles tegning af en fantasiby. To børn vil tegne på det samme sted. Den voksne beder dem forklare deres idéer og hjælper dem med at finde en aftale. Måske kan vejen flyttes, eller de kan tegne én bygning sammen.

Senere ser klassen på, hvordan aftalen virkede. Kunne begge komme videre med deres idé? Var der nogen, som ikke fik sagt, hvad de gerne ville? Den færdige tegning viser ikke alene, hvordan samarbejdet gik.

Det er redaktionens tænkte eksempel, ikke en aktivitet hentet fra fagplanen. Det viser en anledning til at arbejde med at udtrykke sig, lytte og træffe valg sammen. En enkelt uenighed fortæller ikke, om et barn har nået områdets mål, og eksemplet kan ikke bruges til at vurdere årsagerne til problemer med deltagelse.

Hvad beskriver målet?

Målet handler om, at børnene deltager og bidrager, forstår noget om, hvordan fællesskaber fungerer, og foretager valg, som udvider deres muligheder for at handle. Se side 8.

I tegneeksemplet kunne en mulighed være at foreslå en anden placering og høre den andens svar. Det er vores fortolkning i en konkret situation. Udkastet angiver ikke her et bestemt antal bidrag eller samtaler, som hvert barn skal gennemføre.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har allerede området engagement og fællesskab. Tabellen beskriver blandt andet deltagelse i klassens normer, initiativ, relationer og forståelse af følelser. Kendskab til skolens regler og fysiske rammer findes desuden under krop og bevægelse. Se side 5.

Udkastets område samler fællesskab med tilhørsforhold, hverdagsrutiner og traditioner. Det er en ændret beskrivelse og organisering af indhold, som på flere punkter har forløbere i Fælles Mål. Det ville derfor være misvisende at kalde deltagelse eller relationer helt nye emner.

Sammenligningen er afgrænset til disse beskrivelser. Fælles Mål-PDF’en skelner mellem kompetencemål og vejledende færdigheds- og vidensmål og har et opdateringsforbehold på side 1. Tabellen kan ikke alene afgøre de aktuelle regler.

Et spørgsmål til skolen

Hvis du gerne vil forstå arbejdet i dit barns klasse, kan du spørge: Hvordan hjælper I børnene med at få indflydelse på fælles aktiviteter, også når de har svært ved at komme til orde? Det giver skolen mulighed for at fortælle om hverdagen frem for at vurdere barnet ud fra en generel liste.