Børnehaveklassen: indhold og ændringer i fagplanen

Fem områder i begyndelsen af skolelivet

Fagplanudkastet beskriver børnehaveklassen gennem fem indholdsområder. De skal tilsammen understøtte børnenes udvikling og deltagelse i skolens fællesskaber. Se side 6.

Det er en samlet beskrivelse af børnehaveklassen, ikke en opdeling i de almindelige skolefag fra 1. klasse.

Område	Hvad handler det om?
Fællesskaber og tilhørsforhold	At deltage i skolen og lære dens fællesskaber, værdier og traditioner at kende.
Leg, krop og bevægelse	Alsidige lege med plads til fantasi og kreativitet.
Kommunikation og sproglig udvikling	Sproglig opmærksomhed og forskellige måder at udtrykke sig på.
Natur og matematisk opmærksomhed	Naturfænomener samt tal, mønstre og former i hverdagen.
Kulturel og æstetisk opmærksomhed	Kulturelle og æstetiske erfaringer og oplevelser.

Tabellen sammenfatter side 6. Den er en indgang til indholdet, ikke en udtømmende liste over mål.

Hvordan hænger områderne sammen?

Udkastet beskriver fællesskaber og tilhørsforhold som et overordnet område. Kommunikation og sproglig udvikling er samtidig en dimension i arbejdet med alle områder. Se side 6.

Figuren på side 7 viser fællesskaber som en ydre ramme. Indenfor overlapper sproglig, natur-/matematisk og kulturel/æstetisk opmærksomhed, med leg, krop og bevægelse i det fælles område i midten.

Vi læser den som en forklaring af sammenhæng, ikke som en fordeling af timer eller en fast rækkefølge for aktiviteterne. Man kan ikke bruge cirklernes størrelse til at beregne, hvor længe børnene skal arbejde med hvert område.

Et eksempel: byg et fælles sted

Forestil dig børn, der sammen bygger et tænkt sted med klodser og tegninger. De fortæller hinanden, hvad delene forestiller, og aftaler, hvordan andre kan være med. Undervejs kan der opstå spørgsmål om antal, placering og former.

Det er redaktionens eget eksempel. Det kan forbinde samtale, fællesskab og undersøgelser af former, men det dækker ikke automatisk alle fem områder eller deres mål. Den voksne må vælge, hvad aktiviteten skal give børnene mulighed for at undersøge, og hvordan de kan deltage.

Læs også om børnehaveklassens formål og legens rolle.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har seks kompetenceområder: sprog, matematisk opmærksomhed, naturfaglige fænomener, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab. Se side 4.

Udkastet har fem områder og samler blandt andet natur og matematisk opmærksomhed i ét områdenavn. Fællesskab og leg har tydelige roller i forklaringen af sammenhængen. Antallet af overskrifter er dog ikke et mål for mængden af indhold. En vurdering af konkrete ændringer kræver sammenligning af de enkelte beskrivelser.

Fælles Mål-PDF’en indeholder også opmærksomhedspunkter for sprog og tal på side 4. Vi udleder ikke, at de er bortfaldet, fordi de ikke står i denne korte oversigt over udkastet. Dokumentets side 1 beskriver status og et opdateringsforbehold. Aktuelle krav kan ikke afgøres af denne indholdstabel alene.

De 28 delområder i Fælles Mål: hvor finder vi indholdet?

Her sammenholder vi alle 28 færdigheds- og vidensområder i Fælles Måls tabel med udkastets beskrivelser. Venstre kolonne forklarer kort de to tilhørende mål om færdigheder og viden. Højre kolonne viser beslægtet indhold i udkastet og nævner også detaljer, der ikke har en tilsvarende formulering dér.

Udgangspunktet er tabellen på Fælles Måls side 5. Den står under “Efter børnehaveklassen” og har én fase. Vi opdeler ikke den fase i skoleår. Sammenligningen er vores læsning af de to dokumenter, ikke ministeriets officielle kortlægning.

“Ikke udtrykkeligt nævnt” betyder kun, at vi ikke finder den konkrete formulering i udkastets indholdsbeskrivelser. Det er ikke dokumentation for, at skolen skal holde op med at arbejde med emnet. Fælles Mål-dokumentets statusforbehold på side 1 gælder også, når man læser tabellen her.

Sprog

Udkastets nærmeste område er kommunikation og sproglig udvikling på side 8–9; det sidste mål fortsætter på side 9.

Fælles Mål: delområde og indhold	Sammenholdt med udkastet
Samtale: skifte mellem at lytte og udtrykke sig; kende talesprogets funktioner.	Dialog, turtagning, spørgsmål og begrundelser beskrives konkret. Målet omfatter også at tilpasse sproget til forskellige samtaler.
Fortælling: gengive teksters indhold; kende fortællestruktur i fakta og fiktion.	Fortælling, litteratur og højtlæsning indgår. Fortællestruktur i fakta og fiktion står ikke som en tilsvarende særskilt formulering.
Sproglig bevidsthed: afprøve rim, bogstavlyde og ord- og sætningsdannelse; kende forbindelser og enkle regler.	Udkastet nævner ord, stavelser, enkeltlyde, bogstavernes form, navn og lyd samt forsøg med ord og enkle sætninger. Rim er ikke udtrykkeligt nævnt her.
Skrivning: forsøge at skrive små tekster; kende det alfabetiske princip, skriveretning og sætningsopbygning.	Egen skrift og skrift som kommunikation indgår, ligesom forbindelsen mellem lyde og bogstaver. Skriveretning og sætningsopbygning har ikke samme særskilte formulering.
Læsning: forsøge at læse små tekster i forskellige medier; kende læseretning og enkle læsestrategier.	Begyndende læsefællesskaber og forsøg med at læse ord og enkle sætninger beskrives. Læseretning og læsestrategier er ikke udtrykkeligt navngivet på samme måde.
It og digitale medier: afprøve digitale medier i sprogarbejdet; kende ikoner og værktøjer.	Skrift og symboler, som børnene møder i og uden for skolen, indgår. Digitale medier, ikoner og værktøjer har ingen tilsvarende udtrykkelig beskrivelse i dette område.

Se en lille højtlæsningshistorie og en øvelse med ord og stavelser.

Matematisk opmærksomhed

I udkastet står indholdet sammen med natur i området natur og matematisk opmærksomhed på side 9.

Fælles Mål: delområde og indhold	Sammenholdt med udkastet
Tal: læse og ordne etcifrede naturlige tal; kende talsymbolerne og deres ordning.	Udkastet nævner etcifrede og enkelte flercifrede tal til antal, rækkefølger og størrelser. De enkelte flercifrede tal er en forskel i ordlyden, ikke et fast højeste tal eller et regnepensum.
Antal: bestemme antal i hverdagssituationer; kende metoder til det.	Antal indgår i brugen af tal. Målet beskriver støtte fra konkrete og visuelle materialer og talsymboler, men opstiller ikke en bestemt tællemetode.
Figurer og mønstre: gengive og beskrive enkle figurer og mønstre, også digitalt; kende enkle geometriske figurer og mønstre.	Børnene skal beskrive og fremstille enkle figurer og mønstre. Digitale medier er ikke udtrykkeligt nævnt i denne beskrivelse.
Sprog og tankegang: forklare placering og størrelse med enkle matematiske begreber.	Størrelser nævnes i talarbejdet, og målet forbinder tal, mønstre og figurer med beskrivelser af leg og hverdag. Placering og matematiske begreber har ikke samme særskilte formulering.

Se eksemplet med seks billeder, der sorteres på to måder.

Naturfaglige fænomener

Også disse delområder kan sammenholdes med natur og matematisk opmærksomhed på side 9.

Fælles Mål: delområde og indhold	Sammenholdt med udkastet
Årets gang: forbinde vejrfænomener med årstiderne; kende årets rytme i Danmark.	Årstidernes forandring og betydning for planter, vejr og dyreliv indgår i målet. Danmark er ikke særskilt nævnt i formuleringen.
Dyr og planter: genkende dyr og planter i nærområdet; kende deres inddeling i grupper.	Børnene skal undersøge planter og dyreliv og observere og indsamle fund. Genkendelse af bestemte lokale arter og inddeling i grupper er ikke formuleret som særskilte krav her.
Bæredygtighed: tilpasse adfærd og leg af hensyn til naturen; kende hensigtsmæssig adfærd i naturen.	Der er ikke en tilsvarende udtrykkelig formulering om naturhensyn i områdets indhold eller mål. Naturundersøgelser alene er ikke det samme som denne beskrivelse af adfærd.
Naturnysgerrig: undersøge naturen ud fra egne iagttagelser, også med digitale værktøjer; kende undersøgelsesmåder.	Sansning, observation, undersøgelser og indsamling af fund beskrives. Digitale værktøjer er ikke udtrykkeligt nævnt.

I naturguiden skelner vi mellem det, børnene kan se på billeder, og en forklaring på, hvorfor noget har ændret sig.

Kreative og musiske udtryksformer

Det beslægtede område i udkastet er kulturel og æstetisk opmærksomhed på side 9.

Fælles Mål: delområde og indhold	Sammenholdt med udkastet
Oplevelse: fortælle om oplevelser af billeder, musik og drama; kende grundtræk ved kunstneriske genrer.	Børnene skal møde forskellige håndværk og stilarter, herunder billedkunst, musik og scenekunst. At fortælle om oplevelser og kende genrers kendetegn har ikke samme særskilte formulering.
Fremstilling: eksperimentere med egne billeder, musik og drama alene og sammen; kende redskaber og teknikker.	Egne produkter, skabende processer og forsøg med materialer, udtryk og teknikker indgår. Målet omfatter eksperimenter alene og sammen med andre.
Kommunikation: bruge digitale medier til at bearbejde oplevelser og kreative udtryk; have viden om digitale medier.	Arbejdet med udtryksformer er beskrevet bredt. Digital bearbejdning er ikke udtrykkeligt nævnt som i Fælles Måls tabel.

Se hvordan en tænkt regnvejrsdag kan vises med billede, lyd og bevægelse.

Krop og bevægelse

Leg, krop og bevægelse står på udkastets side 8. Skolens rammer og rutiner omtales under fællesskaber på side 7.

Fælles Mål: delområde og indhold	Sammenholdt med udkastet
Fysisk aktivitet: bruge kroppen varieret; kende motorik og kroppens opbygning.	Varierede bevægelsesaktiviteter, koordination, grundmotorik og kropsbevidsthed indgår. Kroppens opbygning er ikke udtrykkeligt nævnt på samme måde.
Bevægelse og leg: lege alsidigt; kende legeformer, også digitale lege.	Både selvinitieret og planlagt leg beskrives, og børnene skal bidrage til at tilpasse og eksperimentere med legen. Digitale lege er ikke udtrykkeligt nævnt.
Krop og hygiejne: mestre basal personlig hygiejne; kende bakterier og hygiejneregler.	Der er ingen tilsvarende udtrykkelig beskrivelse af personlig hygiejne, bakterier eller hygiejneregler i udkastets indholdsområder.
Det sunde valg: sammensætte et sundt måltid; kende kostråd.	Måltidssammensætning og kostråd har ingen tilsvarende udtrykkelig beskrivelse i udkastets indholdsområder.
Rundt på min skole: færdes sikkert på skolens område; kende skolens regler og fysiske rammer.	Fællesskabsområdet introducerer skolens rammer, rutiner og struktur. Den konkrete formulering om sikker færden på skolens område står ikke her.
Trafik og færdsel: begå sig i trafikken; kende enkle trafikregler.	Trafik og trafikregler har ingen tilsvarende udtrykkelig beskrivelse i udkastets indholdsområder.

De manglende direkte formuleringer i de sidste rækker er ikke et råd om at undlade hygiejne, mad eller trafiksikkerhed. Tabellen sammenligner indholdstekster; den afgør ikke skolens øvrige opgaver eller gældende rammer. Se også en leg, som børnene ændrer undervejs.

Engagement og fællesskab

Her er det nærmeste område fællesskaber og tilhørsforhold på side 7, med målet på side 8.

Fælles Mål: delområde og indhold	Sammenholdt med udkastet
Deltagelse: opbygge og følge klassens normer; kende skolenormer, også for digital adfærd.	Deltagelse i fællesskaber, skolens rammer og tilbagevendende rutiner indgår. Digital adfærd er ikke udtrykkeligt nævnt.
Engagement: tage initiativ og fastholde valg; kende muligheder for indflydelse i sociale og faglige fællesskaber.	Børnene skal bidrage til fællesskaber og træffe valg, der udvikler deres handlemuligheder. At fastholde valg står ikke som den samme særskilte formulering.
Samvær og samarbejde: opbygge og vedligeholde positive relationer; kende spilleregler for samvær.	Klassen arbejder med sociale dynamikker, samspil og relationer. Respekt for hinanden og forståelse af, hvordan fællesskaber fungerer, er beskrevet.
Følelser: handle hensigtsmæssigt på egne og andres følelser; kende følelser og deres udtryk.	Udkastet beskriver, at børnene udtrykker og afstemmer oplevelser og følelser over for hinanden. Det er beslægtet indhold med en anden formulering.
Selvopfattelse: vurdere egne styrker og svagheder; vide, at personer er forskellige.	Respekt for hinanden og arbejde med relationer indgår. Vurdering af egne styrker og svagheder er ikke udtrykkeligt formuleret som i Fælles Mål.

Se eksemplet med børn, der er uenige om en fælles tegning. Det viser en mulig samtale om valg og samarbejde, ikke en prøve af barnets sociale udvikling.

Hvad er endnu ikke færdigt?

Udkastets kapitel om undervisning og evaluering er en pladsholder. Se side 10. Det giver ikke grundlag for at beskrive nye færdige vurderingskrav.

Læs om de fem områder:

• Fællesskaber og tilhørsforhold om deltagelse, relationer og skolens hverdag.
• Leg, krop og bevægelse om børnenes egne lege, planlagte aktiviteter og bevægelse.
• Kommunikation og sproglig udvikling om samtaler, bogstaver og begyndende læsning.
• Natur og matematisk opmærksomhed om tal, mønstre og undersøgelser af naturen.
• Kulturel og æstetisk opmærksomhed om billeder, musik og scenekunst.

Guiderne giver en introduktion til hvert område. Detaljerede emneforklaringer og sammenligninger er fortsat under udarbejdelse.