Leg, krop og bevægelse i børnehaveklassen

Børnenes egne lege har plads

Fagplanudkastet omfatter både lege, som børnene selv sætter i gang, og planlagte lege. Børnene skal have erfaring med leg som aktivitet i sig selv og med at lære gennem leg og bevægelse. Se side 8.

Det giver plads til, at en leg kan udvikle sig undervejs. Børnene kan foreslå en anden rolle, ændre en aftale eller afprøve noget, de netop har fundet på. Området beskriver også respekt for hinandens interesser og bidrag. Legen skal altså ses sammen med, hvordan børnene får mulighed for at deltage.

Teksten fastsætter ikke, hvor mange minutter der skal være fri leg hver dag, eller hvor meget den voksne skal styre i hver aktivitet. Sådanne oplysninger kan ikke læses ud af de to betegnelser alene.

Bevægelse kan se forskellig ud

Indholdet spænder over energiske, spontane lege og lege med tid til at fordybe sig og eksperimentere. Sang- og rytmelege indgår, ligesom fysiske aktiviteter, der arbejder med koordination, grundmotorik og kropsbevidsthed. Se side 8.

Koordination handler i denne forklaring om at få bevægelser til at fungere sammen. Kropsbevidsthed handler om at lægge mærke til kroppen og dens bevægelser. Det er forklaringer af ordene, ikke en test af barnets udvikling.

Området lægger vægt på variation og på alle børns deltagelse. Det opstiller ikke her en fælles præstation, som alle skal udføre på præcis samme måde. Den voksne må tilrettelægge aktiviteterne efter børnene og de konkrete rammer.

Et eksempel: en leg skifter tempo

Forestil dig, at en gruppe leger et besøg på en opdigtet planet. Et barn foreslår, at indbyggerne bevæger sig langsomt. Et andet finder på en lyd, som betyder, at de standser. Gruppen prøver idéerne og ændrer signalet, hvis det er svært at høre.

Den voksne kan spørge, hvordan de vil vise, at legen fortsætter, og hjælpe med at finde måder, alle kan være med på. Børnene kan afprøve forskellige udtryk uden at skulle bevæge sig ens. Måske får et af deres forslag legen til at tage en helt anden retning.

Det er redaktionens eget eksempel. Det illustrerer forbindelsen mellem fantasi, bevægelse og fælles aftaler; fagplanen foreskriver ikke en planetleg. Eksemplet er heller ikke en sikkerhedsanvisning eller et træningsprogram. Skolen skal vælge egnede rammer og aktiviteter.

Hvad skal børnene arbejde hen imod?

Udkastets mål beskriver, at børnene deltager i både selvinitieret og planlagt leg og er med til at tilpasse og eksperimentere med legen. De skal også bruge kropslige og musikalske udtryk i leg og bevægelsesaktiviteter. Se side 8.

I eksemplet kunne man tale om, hvordan et nyt signal ændrede legen, og om det gjorde det lettere at være med. Det er en mulig samtale om aktiviteten, ikke en officiel vurderingsmetode. Ét vellykket signal er ikke dokumentation for, at hele området er dækket.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Leg er allerede central i Fælles Måls formål for børnehaveklassen, både med sin egen værdi og som en del af læring. Se side 3. Tabellen under krop og bevægelse beskriver varieret brug af kroppen og alsidig leg. Musik og drama findes også under kreative og musiske udtryksformer. Se side 5.

Udkastet sætter leg i selve områdenavnet og beskriver børnenes bidrag til at udvikle legen i målene. Den forskel i formulering kan forklares uden at påstå, at leg eller musikalske udtryk er nye i børnehaveklassen.

Fælles Måls tabel rummer også hygiejne, måltider og trafik. Denne afgrænsede sammenligning dokumenterer ikke, at disse emner er fjernet fra undervisningen. Det kræver en gennemgang på tværs af indhold og gældende rammer. PDF’ens side 1 beskriver desuden status og et opdateringsforbehold.