Billeder, musik og scenekunst i børnehaveklassen

Hvad betyder æstetisk opmærksomhed?

I børnehaveklassen skal børnene både møde andres kunstneriske udtryk og selv prøve at skabe noget. Fagplanudkastet kalder området kulturel og æstetisk opmærksomhed og nævner blandt andet billedkunst, musik og scenekunst. Se side 9.

Æstetisk kan i denne sammenhæng forklares som arbejdet med, hvordan noget opleves og udtrykkes gennem for eksempel billeder, lyd eller en optræden. Et barn kan undersøge, hvordan en fortælling virker, når den vises med bevægelse frem for at blive fortalt med ord. Det er vores forklaring, ikke en ekstra målsætning fra dokumentet.

Børnene skal selv afprøve udtryk

Udkastet lægger vægt på praktiske erfaringer med forskellige materialer, teknikker og stilarter. Børnene skal arbejde med at skabe og møde andres håndværk og kunstneriske produktioner, både på skolen og udenfor. Se side 9.

Børnene kan afprøve en farve, en lyd eller en bevægelse og undersøge, hvordan det ændrer deres udtryk. Området foreskriver ikke, at alle skal fremstille den samme genstand eller følge en bestemt kunstnerisk stil.

Fælles kulturelle oplevelser er en del af beskrivelsen. Dokumentet angiver ikke her en liste over bestemte værker, forestillinger eller udflugter. En lokal skole kan fortælle, hvilke oplevelser den planlægger, og hvordan børnene skal arbejde med dem.

Et eksempel: vis en regnvejrsdag

En gruppe børn vil vise en tænkt regnvejrsdag. Nogle laver et billede med streger og farver. Andre finder på bevægelser, som kan vise en person, der leder efter læ. Gruppen prøver også at lave lyde til scenen.

Når de viser deres bud for hinanden, kan de spørge, hvad de andre lagde mærke til. Blev det tydeligt, at personen havde travlt? Hvordan ændrede billedet sig, da stregerne blev tættere? Et barn kan vælge at ændre sit udtryk efter samtalen, mens et andet vil beholde det første forsøg.

Eksemplet er redaktionens eget og bruger ikke et bestemt værk eller en sangtekst. Det viser, hvordan børn kan arbejde med forskellige udtryk for samme idé. Det er ikke en opskrift på, hvordan regn skal tegnes eller spilles, og børnenes forskellige bud skal ikke måles mod ét korrekt billede.

Den voksne må vælge materialer og rammer, som passer til gruppen. Eksemplet giver ikke anvisninger på brug af redskaber eller på, hvilke materialer børn kan håndtere uden hjælp.

Se regn hos Hiroshige

Før børnene laver deres egen regnscene, kan de møde et værk, hvor en anden har valgt, hvordan regnen skal se ud. Utagawa Hiroshiges Sudden Shower over Shin Ohashi Bridge and Atake er fra 1857. Tokyo Fuji Art Museum registrerer det som et farvetræsnit på papir. Åbn værket på museets side sammen med barnet. Vi gengiver ikke billedet her.

Se først efter noget, barnet kan pege på: De lange, tynde regnstreger går hen over store dele af billedet. Broen ligger på skrå, og der er mennesker på den. Lad barnet følge en streg med fingeren foran skærmen og finde broens retning. Det er en undersøgelse af det viste billede, ikke en prøve i kunsthistorie.

Spørg derefter, hvordan barnet oplever regnen. Virker den voldsom eller stille? Hvad i billedet får barnet til at tænke det? Her kan børn svare forskelligt. »Jeg ser mange streger« peger på et synligt træk. »Jeg tror, personen vil hjem« er en forestilling om personen. Billedet fortæller ikke, hvor den person er på vej hen, eller præcis hvad personen føler.

Her er vores eget forslag til, hvad den voksne kan sige. Det er hverken et citat fra museet eller en opgave fra fagplanen:

Find en regnstreg i billedet. Lav så dine egne regnstreger på et stykke papir. Prøv først med god plads mellem dem og bagefter med stregerne tættere på hinanden. Hvilken regn vil du bruge til din scene? Vis mig, hvad du ændrede.

Barnet kan beholde begge forsøg og lade en makker fortælle, hvad forskellen gør ved billedet. Bagefter kan gruppen prøve en lyd eller en bevægelse til det udtryk, barnet har valgt. De skal ikke kopiere Hiroshiges bro eller lave et træsnit. Vi bruger mødet med værket til at give børnene noget konkret at reagere på og afprøve på deres egen måde.

Det er ét møde med billedkunst. Det dækker ikke i sig selv musik, scenekunst, håndværk eller variationen i kunstneriske stilarter. Den voksne vælger fortsat materialer og rammer, som passer til børnene.

Hvad beskriver målet?

Målet handler om at møde og anvende forskellige kulturelle og æstetiske udtryksformer ved at eksperimentere selv og sammen med andre. Se side 9.

I regnvejrs-eksemplet kan man tale om barnets valg og forsøg, frem for kun at se på det færdige billede. Det er en mulig redaktionel læsning af målet, ikke en officiel bedømmelsesvejledning. Området opstiller ikke her et bestemt antal produkter eller en færdighedsprøve i tegning eller musik.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har området kreative og musiske udtryksformer. Det omfatter oplevelser af billeder, musik og drama samt forsøg med egne udtryk alene og i fællesskab. Tabellen nævner også redskaber, teknikker og digitale medier. Se side 5.

Både det at opleve og det at skabe har altså forløbere i Fælles Mål. Når barnet fortæller, hvad det oplever i Hiroshiges billede, har aktiviteten forbindelse til tabellens del om oplevelse. Barnets egne stregforsøg knytter sig til delens arbejde med fremstilling. De to dele omfatter også viden om genrer, redskaber og teknikker; vores korte eksempel dækker ikke dem alle.

Udkastet beskriver arbejdet under et nyt områdenavn og omtaler blandt andet håndværk og kunstneriske produktioner i og uden for skolen. At undersøge billedet og afprøve egne udtryk er vores konkrete forslag til den forbindelse. Ingen af kilderne udpeger Hiroshige eller regn som et obligatorisk emne. Eksemplet dokumenterer heller ikke en fuld videreførelse af Fælles Måls særskilte del om digitale medier.

Denne sammenligning forklarer de nævnte beskrivelser. Den afgør ikke, om alt indhold i Fælles Måls tabel videreføres andre steder eller får ændret status. PDF’ens side 1 rummer et opdateringsforbehold og en forklaring af målenes status.