Natur, tal og mønstre i børnehaveklassen

Tal og natur i børnenes hverdag

Hvor mange er der? Hvilke former kan vi finde? Hvad er anderledes udenfor, når årstiden skifter? I fagplanudkastet hører den slags undersøgelser til natur og matematisk opmærksomhed.

Området forbinder praktisk arbejde med tal og figurer med undersøgelser af naturfænomener. Børnene skal sanse og observere i hverdag og leg, både inde og ude. Se side 9. Beskrivelsen er bredere end regneopgaver på papir, men den betyder ikke, at alle aktiviteter skal handle om natur og matematik på én gang.

Antal, rækkefølge og figurer

Udkastet omfatter etcifrede tal og enkelte flercifrede tal. De bruges til at beskrive antal, rækkefølger og størrelser. Børnene skal også beskrive og fremstille enkle figurer og mønstre. Se side 9.

Et antal fortæller, hvor mange der er. En rækkefølge kan fortælle, hvem der kommer først eller sidst. I en konkret aktivitet kan det samme tal derfor bruges forskelligt. Det er vores forklaring af begreberne; udkastet angiver ikke her en bestemt øvelsesrække eller et højeste tal, alle børn skal kunne regne med.

Målet beskriver brug af konkrete materialer, billeder og talsymboler som støtte. Barnet kan dermed vise noget ved at pege på eller ordne genstande, mens klassen taler om, hvordan det også kan beskrives med tal.

Tre ting eller den tredje ting?

Her er vores egne små eksempler med legetøjsdyr og tegnede figurer. De viser forskellige måder at bruge tal og former på, ikke opgaver alle børn skal bestå.

Læg fire legetøjsdyr på en række: kat, hund, hest og ko. Aftal, at rækken begynder ved katten. Barnet kan pege på hvert dyr, mens I tæller: én, to, tre, fire. Fire er antallet af dyr. Hesten står på tredje plads, selv om der er fire dyr i alt.

Spørgsmål	Svar i denne række
Hvor mange dyr er der før koen?	Tre: kat, hund og hest. Her beskriver tre et antal.
Hvilket dyr er det tredje fra katten?	Hesten. Her beskriver tredje en plads i rækken.
Hvilket dyr er det tredje, hvis vi begynder ved koen?	Hunden. Tælleretningen er ændret, men der er stadig fire dyr.

Barnet kan flytte hesten forrest. Så har hesten fået en anden plads, mens det samlede antal er uændret. Derfor må spørgsmålet gøre klart, om vi leder efter en bestemt plads eller vil tælle en gruppe.

Hvilken del af mønstret gentager sig?

Tegn en række efter denne regel: cirkel, cirkel, trekant, og derefter samme gruppe igen. Vores eksempel begynder sådan:

Gruppe	Pladser	Figurer fra venstre
Første	1, 2, 3	Cirkel, cirkel, trekant
Anden	4, 5, 6	Cirkel, cirkel, trekant
Næste	7, 8, 9	?, ?, ?

Med den aftalte regel skal de næste tre være cirkel, cirkel og trekant. Barnet kan sætte en bue under hver gruppe på tre og vise, hvor gentagelsen begynder forfra. At tælle seks figurer fortæller ikke i sig selv, hvilken regel rækken følger.

Byt trekanten på plads 6 ud med en cirkel. Nu passer den anden gruppe ikke til den aftalte regel. Barnet kan vise forskellen ved at sammenligne plads 3 og 6. Det er også muligt at opfinde en anden regel, men så må I fortælle hinanden, hvad den er. En kort række uden en oplyst regel kan fortsættes på flere måder.

En trekant kan ligge på flere måder

På tegningen har A og B begge tre rette sider og tre hjørner. B vender anderledes end A. C har fire sider og fire hjørner. Det er vores tegnede eksempel; bogstaverne er kun navne, så I kan pege på den samme figur.

Barnet kan tegne tre prikker, som ikke ligger på samme rette linje, og forbinde dem to og to med rette streger. Så bliver der en lukket trekant. En streg mellem to prikker er ikke nok til at lukke figuren. Vend tegningen, og se efter: Er der kommet flere sider eller hjørner? Nej, de tre er der stadig.

Størrelse er endnu et spørgsmål. Tegn en forstørret udgave af A ved siden af, hvor alle sider er dobbelt så lange. Den fylder mere på papiret, men får ikke flere hjørner af den grund. I kan beskrive både formen og en forskel i størrelse uden at blande de to sammen.

At lægge mærke til forandringer

Naturindholdet omfatter planter, dyreliv og vejr samt forandringer gennem årstiderne. Børnene skal arbejde med fund og iagttagelser og med fænomener som forskelle mellem varmt og koldt, let og tungt eller hurtigt og langsomt. Se side 9.

At observere betyder her at lægge mærke til noget og beskrive det. En forklaring på, hvorfor noget sker, er et andet skridt. Det er en nyttig forskel, når børnene taler om deres fund: Hvad så vi faktisk, og hvad tror vi er forklaringen?

Et eksempel: samme sted på to tidspunkter

Klassen ser på billeder af det samme træ taget på to forskellige tidspunkter. Børnene fortæller, hvad de kan se på billederne, og hvilke forskelle de bemærker. De kan pege på grene med og uden blade og stille spørgsmål til vejret, da billederne blev taget.

Den voksne har også billeder af seks blade. Børnene lægger dem i grupper efter en egenskab, de selv vælger, for eksempel form. De tæller, hvor mange der er i hver gruppe. Derefter vælger de en anden måde at sortere på og undersøger, om der stadig er seks i alt.

I et tænkt sæt har fire blade en afrundet form, og to har en spids form. Tre af billederne viser grønne blade, og tre viser gule. Det er konstruerede billedeksempler, ikke en registrering af fund i naturen.

• Sortering efter form giver grupper med fire og to billeder.
• Sortering efter farve giver grupper med tre og tre billeder.

Børnene kan tælle alle billederne igen efter hver sortering. Ingen er taget væk eller lagt til, så der er stadig seks. Den voksne kan bede dem vise, at hvert billede er med præcis én gang. At de samme seks billeder kan ordnes på to måder, siger ikke noget om, hvordan alle blade skal inddeles.

Det er redaktionens eget eksempel. Det giver anledning til at skelne mellem et samlet antal og en inddeling i grupper. Billeder fra to tidspunkter dokumenterer ikke alene, at en forskel skyldes årstiden, og de seks blade er ikke et fast niveaukrav. Eksemplet dækker heller ikke alle områdets mål.

Følg en gren gennem efteråret

Udkastets mål handler om at undersøge årstidernes forandring ved at indsamle, observere og beskrive fund. Se side 9. En billedserie kan støtte den undersøgelse, hvis det er tydeligt, hvad hvert billede viser.

I vores forslag vælger klassen én genkendelig gren på et træ og fotograferer den fra samme sted på flere datoer gennem efteråret. På hvert billede peger barnet på den del af grenen, I følger. Den voksne skriver datoen og barnets beskrivelse ved billedet. Nedenfor er en tom huskeliste, ikke resultater fra en gennemført undersøgelse.

Skriv ved hvert billede	Hvad hjælper det jer med?
Dato og hvilken gren I følger	At lægge billederne i tidsrækkefølge og kontrollere, at det er samme gren.
Hvad barnet kan se på grenen	At sammenligne synlige blade og farver uden at gætte på det, billedet skjuler.
Hvad I bemærkede om vejret på stedet	At holde dagens vejriagttagelse adskilt fra det, der kan ses på billedet.
Hvad I vil undersøge næste gang	At give plads til spørgsmål, som billederne endnu ikke besvarer.

Hvis barnet mener, at der er færre blade på det senere billede, kan I sammenligne den samme del af grenen. Er den dækket af noget eller uden for billedet, kan I ikke afgøre forskellen dér. Selv en tydelig ændring på denne gren fortæller ikke, at alle træer ændrede sig på samme dato. Billedserien beskriver det, I fulgte; den forklarer ikke alene, hvorfor en ændring skete.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har to særskilte kompetenceområder: matematisk opmærksomhed og naturfaglige fænomener. Tabellen omfatter allerede tal og antal, figurer og mønstre samt årstider, dyr og planter. Den beskriver også egne naturiagttagelser. Se side 5.

Udkastet samler indholdet i ét område. Hvor Fælles Måls tabel omtaler læsning og ordning af etcifrede naturlige tal, nævner udkastets indholdsbeskrivelse også enkelte flercifrede tal. Det er en konkret forskel i ordlyden. Den kan ikke alene omsættes til en påstand om et bestemt nyt regneniveau eller et ekstra pensum for alle børn.

Fælles Mål har desuden et opmærksomhedspunkt om at genkende og ordne talsymboler og bruge dem til at bestemme antal. Se side 4. Det skal behandles særskilt fra ændringen i områdenavn. PDF’ens side 1 beskriver status og et opdateringsforbehold; sammenligningen her afgør ikke aktuelle bindende krav.