Dansk som andetsprog

Lytte og læse i dansk som andetsprog, basis

Hvordan arbejder elever med at forstå fagtekster og mundtlige forklaringer på dansk? Med et eksempel, forståelsesstrategier og Fælles Mål-sammenligning.

At forstå, hvad teksten handler om

Fagplanudkastet samler lytning og læsning i ét område. Eleverne skal arbejde med at forstå hovedindholdet i et enkelt dansk, både i hverdagssituationer og i fagene. Emnerne skal være relevante og passe til elevernes alder. Se side 8.

Hovedindholdet er i vores forklaring det, teksten eller oplægget især fortæller. En elev kan have forstået, hvad en forklaring handler om, uden at kende hvert ord. Omvendt viser det ikke nødvendigvis forståelse, at eleven kan gentage et enkelt fagord. Derfor beskriver området også samtaler, hvor eleverne giver udtryk for det, de har forstået.

Støtte før og under læsningen

Udkastet nævner at bruge overskriften til at forvente et indhold, illustrationer til at støtte forståelsen og sammenhængen til at undersøge ukendte ord. Eleverne skal møde relevante ord og vendinger og bruge deres erfaringer fra hverdag og tidligere skolegang. Se side 8.

En forventning er et udgangspunkt, som læsningen kan bekræfte eller ændre. Hvis overskriften handler om en bro, kan eleven forvente noget om, hvordan man kommer over et vandløb. Teksten kan imidlertid handle om broens konstruktion. Man må tilbage til ordene for at finde ud af, hvad der faktisk står.

Illustrationer kan hjælpe, men de erstatter ikke teksten. Det er en redaktionel præcisering af, hvordan en strategi kan bruges uden at gøre et gæt til et svar.

Hvad kan eleven lytte efter?

Ved faglige oplæg og oplæsninger nævner udkastet gentagelser og centrale fagord som støtte til sammenhæng og overblik. Emnet og formålet med oplægget skal også hjælpe eleven med at forstå indholdet. Se side 8.

Læreren kan i vores eksempel gøre lytteopgaven konkret: Hør efter, hvilken forskel oplægget forklarer. Det er noget andet end at bede eleven huske alle ordene. Udkastet fastsætter ikke her et bestemt antal gennemlytninger eller en liste af ord, der skal opfattes hver gang.

Et eksempel: hvilken model beskrives?

Eleven ser to billeder af et rum. På det ene står et bord ved vinduet, på det andet ved døren. En kort tekst har overskriften “Bordets plads”. Før læsningen fortæller eleven, hvad billederne viser, og hvad teksten måske vil handle om.

Læreren læser teksten op: “Bordet står ved vinduet. Ved døren er der en stol.” Eleven finder det billede, der passer, og viser, hvilke oplysninger der hjalp. Derefter læser eleven med støtte og undersøger ordene, som beskriver placeringerne.

Et rigtigt billedvalg efter oplæsningen viser ikke, at eleven selv har læst ordene. Eleven kan have brugt det hørte. Hvis læreren vil undersøge elevens egen læsning, må det ske i en særskilt opgave med tydeligt beskrevne hjælpemidler. At få den samme sætning igen kan også støtte svaret gennem hukommelsen.

Hvis eleven vælger det andet billede, kan læreren spørge, hvad eleven hørte eller læste, og finde det sted, hvor forståelsen skiltes fra teksten. Det er mere oplysende end alene at registrere valget som forkert.

Teksten og opgaven er redaktionens egne. De viser én afgrænset måde at forbinde lytning, læsning og billeder på. Opgaven er ikke en officiel prøve eller et dækkende mål for elevens læsning. Materiale og støtte skal tilpasses den konkrete elev.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har særskilte områder for læsning og lytning. Tabellen omfatter allerede forståelse af hovedindhold, fagligt ordforråd og strategier. Ved lytning nævnes blandt andet spørgsmål og forforståelse; ved læsning indgår både afkodning og læseforståelse. Se side 5.

Udkastet samler de to områder og beskriver konkrete greb som overskrifter, illustrationer og gentagelser i faglige sammenhænge. Strategier til forståelse er derfor ikke et helt nyt indhold. Den ændrede organisering skal læses sammen med det, der allerede står i Fælles Mål.

Denne guide gennemgår ikke alle de tidligere rækker om afkodning og ordlæsning. Den dokumenterer derfor heller ikke, at de er bortfaldet. Fælles Mål-PDF’ens side 1 beskriver dokumentets status og opdateringsforbehold. En vurdering af et bestemt barns behov kræver mere end denne indholdssammenligning.