Tale og skrive i dansk som andetsprog, basis

At få sin viden frem på dansk

I basisundervisningen skal eleverne arbejde med at tale og skrive om emner, som er relevante for dem. Fagplanudkastet samler de to udtryksformer i ét område. Eleverne skal kunne bruge et enkelt dansk til både hverdag og faglige sammenhænge, med støtte til at gøre sig forståelige. Se side 7.

En elev kan have noget at fortælle om et fagligt emne, selv om de danske ord endnu ikke er på plads. Derfor omfatter indholdet måder at komme videre på, når sproget bliver vanskeligt. Støtten skal hjælpe eleven med at udtrykke et indhold og tilpasse det til situationen.

Hvilken støtte nævner udkastet?

Til mundtligt arbejde nævner udkastet blandt andet ord og faglige begreber fra sprog, eleven allerede kender, og brug af kropssprog i samtaler og fremlæggelser. Erfaringer fra hverdag og tidligere skolegang skal også inddrages. Se side 7.

Ved skrivning nævnes skabeloner, sætningsstartere og fagord. En sætningsstarter er i vores forklaring en begyndelse, som eleven kan bygge videre på. Den kan støtte en forklaring uden at levere hele svaret. Der skal også være hjælp til at vælge teksttype og ordne indholdet, så teksten passer til sit formål.

Det er ikke samme opgave at skrive en besked til en makker og at beskrive, hvordan noget er undersøgt i et fag. Den forskel kan give anledning til at tale om, hvad modtageren har brug for at vide.

Et eksempel: fortæl om en model

En elev har lavet en model af et rum. Eleven skal forklare en makker, hvor forskellige ting er placeret. Først peger eleven og prøver at beskrive placeringen med de ord, eleven kender. Læreren hjælper med danske ord, som er relevante for netop forklaringen.

Derefter skriver eleven en kort tekst til et billede af modellen. Sætningsstarteren “Bordet står …” kan være en støtte, men eleven vælger selv, hvilken placering der skal beskrives. Makkeren læser teksten og viser på billedet, hvad vedkommende har forstået. Hvis det er uklart, kan eleven præcisere sin sætning.

Det er redaktionens tænkte eksempel, ikke en opgave fra ministeriet. Det viser en forbindelse mellem at tale, skrive og tage hensyn til en modtager. En korrekt udfyldt sætningsstarter dokumenterer ikke i sig selv, at eleven kan skrive en sammenhængende tekst uden støtte.

Eksemplet skal tilpasses elevens alder og faglige erfaringer. En elev, som er ny i dansk, behøver ikke være ny i at arbejde med modeller eller forklare et fagligt indhold.

En besked og en beskrivelse af samme model

Vi fortsætter med modellen i et eksempel, vi selv har skrevet. Aya og Mikkel har et bord og en stol ved modellens vindue. De vil flytte stolen hen til døren og lade bordet blive. Det er oplysningerne i vores eksempel; der er ikke et billede, som læseren skal gætte placeringerne ud fra.

Før de flytter stolen, skriver Aya en besked til Mikkel:

Hej Mikkel. Vil du sætte stolen ved døren i vores model? Bordet skal blive ved vinduet. Tak, Aya.

Beskeden skal hjælpe Mikkel med at gøre noget bestemt. Den siger, hvad han skal flytte, og hvad der skal blive stående. Navnene viser, hvem der skriver, og hvem beskeden er til.

Efter flytningen skriver de en tekst til en klassekammerat, der ikke var med:

Møblerne i vores model

Vi har ændret møblernes placering i vores model. Før stod stolen ved vinduet. Vi flyttede stolen hen til døren. Bordet står stadig ved vinduet.

Den anden tekst fortæller, hvad der er sket. Overskriften angiver emnet, den første sætning introducerer ændringen, og resten forklarer placeringerne før og efter. Den sidste sætning fortæller, hvad der ikke blev ændret. I beskeden bliver Mikkel bedt om at flytte stolen; beskrivelsen fortæller en anden læser om flytningen bagefter. Længden alene afgør ikke tekstens formål.

Læreren kan i denne opgave give ordene “stol”, “bord”, “vinduet” og “døren” og begyndelserne “Før stod …” og “Vi flyttede …”. Det skal fremgå, hvis eleven brugte den støtte, fik teksten læst op eller dikterede den til en anden. De færdige tekster ovenfor er vores modeller, ikke elevbesvarelser eller bevis på selvstændig skrivning.

En rettelse, som læseren kan se

Et første udkast til beskrivelsen kunne lyde sådan:

Vi flyttede den. Den står ved døren. Bordet står der.

Hvis læseren ikke har set modellen, er det uklart, hvad “den” henviser til i begyndelsen. “Der” fortæller heller ikke læseren, at bordet står ved vinduet. Vi kan gøre oplysningerne tydelige:

Vi flyttede stolen fra vinduet hen til døren. Bordet står stadig ved vinduet.

Rettelsen erstatter “den” med “stolen” og “der” med “ved vinduet”. Den tilføjer også stolens tidligere placering. Ordet “stadig” viser i denne tekst, at bordets placering er uændret. Det er en rettelse af indhold og tydelighed; eksemplet viser ikke en stavefejl. Vi opstiller heller ikke en regel om at undgå “den” og “der” i alle tekster. Spørgsmålet er her, om modtageren kan finde den oplysning, der mangler.

Eleven kan sammenligne de to versioner og pege på, hvor den manglende oplysning nu står. Hvis en makker stadig ikke forstår teksten, kan de undersøge den konkrete sætning igen. Det giver noget bestemt at tale om ved revisionen.

Når makkeren ikke forstår

Her er vores tænkte samtale, før stolen flyttes. Aya opdager, at hendes første besked ikke fortæller Mikkel nok. Navnet foran hver replik viser, hvem der taler.

Aya: Sæt den der.

Mikkel: Hvad skal jeg flytte?

Aya: Stolen.

Mikkel: Skal den stå ved vinduet?

Aya: Nej, ved døren. Bordet skal blive ved vinduet.

Mikkel: Så jeg flytter stolen hen til døren og lader bordet stå?

Aya: Ja.

Mikkels første spørgsmål efterlyser genstanden. Det næste afprøver en mulig placering, og Aya retter den. Til sidst gentager Mikkel hele handlingen med egne ord, så Aya kan bekræfte, hvad han vil gøre. De skiftes til at tale og bruger svarene i den næste replik. Samtalen viser en måde at afklare en besked på; eleven skal ikke lære netop disse replikker udenad.

Hvis det danske ord mangler, kan eleven i modelopgaven også pege på stolen eller bruge et ord fra et sprog, eleven kender. Makkeren eller læreren må så undersøge, hvad der menes, frem for blot at antage, at ordet er forstået. Det knytter vores eksempel til udkastets kommunikationsstrategier på side 7. Det kræver ikke, at eleven oversætter foran hele klassen.

Efter samtalen kan eleven pege på det spørgsmål, der hjalp: “Jeg spurgte, hvad jeg skulle flytte.” Det er en konkret forklaring af den valgte strategi. Det lille forløb viser ikke i sig selv, hvordan eleven klarer alle samtaler eller andre situationer uden støtte.

Hvad beskriver målet?

Målet handler om at udtrykke sig om alderssvarende emner, bruge et begyndende fagsprog og anvende enkle strategier som støtte til tale og skrift. Se side 8.

I modelopgaven kan man undersøge, hvad eleven fik formidlet, og hvilken hjælp der gjorde det muligt. Det er en mulig samtale om arbejdet, ikke en officiel vurderingsskala. Udkastet angiver ikke her en fast tekstlængde eller en bestemt liste af ord, som alle skal bruge.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål behandler tale og skrivning som to kompetenceområder. Tabellen rummer allerede mundtlig fremstilling af et skolefagligt emne med visuel støtte, kommunikationsstrategier og skrivning med opmærksomhed på modtager og formål. Den beskriver også arbejde med at opbygge tekster. Se side 5.

Udkastet samler disse udtryksformer og nævner konkret sætningsstartere og skriveskabeloner i indholdsbeskrivelsen. Det er en forskel i formulering og organisering. Den er ikke belæg for, at støtte eller kommunikationsstrategier først nu indgår i undervisningen.

I Fælles Måls taleområde står det allerede, at eleven skal kunne stille og svare på spørgsmål, bruge turtagning og give udtryk for sin brug af kommunikationsstrategier. Under skrivning står der blandt andet helsætninger, tekst med overskrift, indledning og afslutning samt opmærksomhed på afsender, modtager og formål. Se tabellen på side 5.

Vores dialog viser spørgsmål, svar og en afklaring. De to tekster viser forskellige formål, og rettelsen gør oplysningerne mere tydelige for læseren. Eksemplerne kan derfor forklare forbindelser mellem den tidligere tabel og udkastets samlede område. De dokumenterer ikke, at alt i Fælles Mål er videreført uændret, eller at netop disse opgaver skal bruges. Sammenligningen gælder basisdokumentet for 0.–9. klasse, ikke det særskilte Fælles Mål-dokument for 10. klasse.

Fælles Måls tabel indeholder mere detaljerede rækker om blandt andet stavning. Denne guide gennemgår ikke hver af dem og konkluderer derfor ikke, at de er fjernet. Tabellen skelner mellem kompetencemål og vejledende færdigheds- og vidensmål; PDF’ens side 1 forklarer status og opdateringsforbehold.