Dansk som andetsprog, basis: fagplanens indhold

Dansk til at deltage i skolen

Dansk som andetsprog, basis, har sit eget fagplanudkast. Det beskriver undervisning for elever, hvis behov for sprogstøtte ved skolestart betyder, at de ikke kan deltage i den almindelige undervisning. Se side 5.

Denne side forklarer udkastets indhold. Den afgør ikke, hvilket tilbud en bestemt elev skal have. Basis og supplerende dansk som andetsprog er særskilte spor, og basisfaget skal heller ikke forveksles med det almindelige danskfag.

Sprog læres også gennem fagene

Formålet er at udvikle dansk, så eleven kan deltage i skolens undervisning og fællesskaber. Udkastet knytter derfor faget tæt til de øvrige fag. Det omfatter både sprog til hverdagssituationer og det ordforråd og de tekster, eleven møder i undervisningen. Se side 4–5.

Undervisningen tager afsæt i elevens sproglige og faglige erfaringer. Flere sprog beskrives som en ressource, der kan bruges i arbejdet med dansk. Formålet omfatter også nysgerrighed efter sprog og strategier til at lære det samt deltagelse i samfundet og forberedelse til videre uddannelse og job. Se side 4.

I praksis kan en elev kende et fagligt begreb på et andet sprog og have brug for at lære det danske ord og bruge det i en forklaring. Det er vores eksempel på forskellen mellem faglig viden og dansk ordforråd. Man kan ikke vurdere elevens samlede faglige kunnen ud fra ét manglende dansk ord.

Tre indholdsområder

Udkastet beskriver tre områder, som skal bruges i sammenhæng. Se side 6.

Område	Hvad handler det om?
Tale og skrive	At bruge dansk mundtligt og skriftligt og finde måder at gøre sig forståelig på i undervisningen.
Lytte og læse	At forstå hverdagens og fagenes sprog med støtte fra strategier til at forstå indhold.
Sprog og sproglæring	At undersøge dansk og bruge blandt andet erfaringer med andre sprog til at lære videre.

Tabellen er en kort forklaring af strukturen. Den erstatter ikke beskrivelserne af indhold og mål for hvert område.

Udkastet bruger to navne for det tredje område: oversigten på side 6 og figuren på side 7 siger “Sprog og sproglæring”, mens den detaljerede overskrift på side 8 siger “Sprog og sprogbrug”. Vi gør opmærksom på forskellen, så du kan finde indholdet i kilden. Det er ikke to ekstra områder.

Figuren på side 7 placerer sprog og sproglæring i midten, mellem tale/skrive og lytte/læse. Vi læser den som en illustration af sammenhængen, ikke som en timefordeling.

Læs områdeguiden om tale og skrive, med et eksempel på at forklare en model.

Se også lytte og læse om forståelsesstrategier og et eksempel med tekst og billeder.

Læs om sprog og sproglæring for eksempler på at undersøge danske ord og bruge erfaringer fra andre sprog.

Et eksempel: forklar en sortering

En elev arbejder med figurer og skal forklare, hvordan de er sorteret. Eleven kan allerede se forskel på figurerne, men mangler nogle danske ord. Læreren viser og siger ordene, og eleven prøver at bruge dem, mens figurerne flyttes.

En makker stiller et spørgsmål. Eleven lytter og forsøger at præcisere forklaringen. Bagefter kan eleven skrive en kort billedtekst med støtte og sammenligne et af ordene med et sprog, eleven kender.

Det er redaktionens tænkte eksempel. Det forbinder brug af sprog, forståelse og opmærksomhed på sproget i samme aktivitet. Det er ikke en foreskrevet undervisningsmetode eller en test af, om eleven kan afslutte basisundervisningen.

Ét forløb frem for faste trinopdelinger

På side 6 beskriver udkastet ét trinforløb fra børnehaveklassen til 9. klassetrin og anfører højst to års undervisning i faget. Det er dokumentets beskrivelse af rammen, ikke en individuel afgørelse eller en fuldstændig gennemgang af regler og undtagelser. Læs formuleringen i kilden.

Vi opdeler derfor ikke dette udkast i almindelige indskolings-, mellemtrins- og udskolingsmål. Elevens alder og klassetrin er relevante for den undervisning, sproget skal bruges i; de giver ikke i sig selv samme udgangspunkt i dansk.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har fire kompetenceområder for basisundervisningen: læsning, skrivning, lytning og tale. Se side 4. Udkastet samler tale med skrivning og lytning med læsning og har et særskilt område om sprog og sproglæring.

Sproglæring er dog ikke nyt i formålet. Fælles Mål beskriver allerede sproglig bevidsthed, brug af elevens samlede sproglige forudsætninger og forbindelsen til skolens øvrige fag. Se side 3.

Forskellen i antal områder dokumenterer en anden organisering, ikke i sig selv mere eller mindre indhold. De tre områdeguider giver en introduktion; detaljerede emneforklaringer og sammenligninger er fortsat under udarbejdelse. Fælles Mål-PDF’ens side 1 forklarer dokumentets status og opdateringsforbehold.

Undervisning og evaluering er ikke færdigbeskrevet

Udkastets sidste kapitel er en pladsholder for overordnede principper. Det forklarer, at afsnittet afprøves i dansk, matematik og historie før færdiggørelse på tværs af fagplanerne. Se side 9. Kapitlet giver derfor ikke grundlag for at beskrive en ny, færdig evalueringsmetode for basisfaget.