Tale og skrive i supplerende DSA, 0.–3. klasse

At fortælle om noget fra undervisningen

I børnehaveklassen–3. klasse tager området tale og skrive afsæt i elevernes konkrete oplevelser og nære hverdag. De skal øve sig i at udtrykke sig sammenhængende på dansk og bruge et enkelt fagsprog i tale og skrift. Se side 7.

Forløbet dækker flere klassetrin samlet. Det betyder ikke, at et barn i børnehaveklassen og en elev i 3. klasse skal møde samme skriveopgave eller have samme støtte. Denne guide forklarer områdets indhold, ikke en fælles årsplan for alle fire klassetrin.

Når ordene ikke kommer med det samme

Udkastet nævner at spørge om hjælp og bruge kropssprog som strategier i det mundtlige arbejde. Eleverne skal øve sig i at samtale og fortælle og have støtte til at bruge faglige ord i præsentationer. Se side 7.

En elev kan for eksempel pege på den del af en tegning, der mangler et dansk ord, og bede om hjælp. Det er en måde at holde forklaringen i gang på. Det er vores eksempel på en strategi, ikke et krav om, at eleven altid skal vise eller forklare sig på en bestemt måde.

Billeder og skrift kan støtte hinanden

Eleverne skal eksperimentere med enkle tekster og få hjælp til at ordne indholdet efter formålet. Udkastet omtaler også leg med billeder, lyd og bevægelse. Ved skrivning nævnes tegninger, sætningsstartere samt ord og vendinger fra sprog, eleverne allerede kender. Se side 7.

De forskellige udtryk kan hjælpe eleven med at få et indhold frem. En tegning kan vise en rækkefølge, mens ord kan præcisere, hvad der sker. Støtten erstatter ikke elevens valg af, hvad vedkommende vil fortælle.

Et eksempel: hvad gjorde vi først?

Klassen har bygget en lille model af et hus af klodser. En elev vil fortælle om arbejdet ved hjælp af to tegninger: først den nederste del og derefter huset med tag. Eleven peger og fortæller. Læreren hjælper med ord, der kan knytte de to dele sammen.

Eleven prøver at skrive til tegningerne med begyndelserne “Først …” og “Derefter …”. En makker ser på tegningerne og spørger, hvor døren blev lavet. Eleven kan tilføje en tegning eller præcisere forklaringen.

Det er redaktionens tænkte eksempel. Det viser, hvordan tegning, tale og skrift kan støtte en forklaring af en rækkefølge. Der er ikke ét bestemt antal tegninger eller sætninger, som dokumenterer, at eleven har nået målet. Opgaven må tilpasses elevens erfaringer og muligheder for at skrive.

Læreren kan også spørge, om eleven kender et udtryk for rækkefølge på et andet sprog. Det er en mulighed for at bruge elevens erfaringer, ikke en antagelse om, at alle sprog ordner teksten på samme måde.

Hvad beskriver målet?

Målet handler om at udtrykke sig om emner, der optager eleverne, bruge et begyndende fagsprog og anvende enkle strategier som støtte til tale og skrivning. Se side 7.

I hus-eksemplet kan man tale om, hvad makkeren forstod, og hvilken hjælp eleven brugte. Det er en mulig samtale om aktiviteten, ikke en officiel vurderingsmetode eller en individuel afgørelse om sprogstøtte.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls tabel efter 2. klasse beskriver allerede mundtlig præsentation af et skolefagligt emne med visuel støtte, kommunikationsstrategier og tekster med opmærksomhed på modtager og formål. Den har tale og skrivning som to særskilte kompetenceområder. Se side 5.

Udkastet samler de to områder og nævner blandt andet sætningsstartere og leg med flere udtryksformer direkte. Det er en forskel i beskrivelse og organisering, ikke dokumentation for, at støtte først nu indgår i undervisningen.

Det tidligere målpunkt efter 2. klasse er ikke det samme som hele udkastets forløb fra børnehaveklassen til 3. klasse. Vi udleder derfor ikke en fremrykning eller udsættelse af et bestemt mål af denne sammenligning. Fælles Mål-PDF’ens side 1 forklarer desuden status og opdateringsforbehold.