Dansk som andetsprog

Dansk som andetsprog, supplerende: indhold og trin

Se fagplanudkastets tre trinforløb og områder for supplerende dansk som andetsprog, med et eksempel og sammenligning med Fælles Mål.

Sprogstøtte i skolens fag

Supplerende dansk som andetsprog har sit eget fagplanudkast. Det beskriver undervisning for elever med behov for sprogstøtte i skolens fag. Opmærksomheden retter sig mod det danske sprog, som undervisningen kræver: både hverdagssprog, faglige ord og forståelse af tekster og genrer. Se side 5.

Denne side forklarer indholdet. Den afgør ikke, hvilken støtte en bestemt elev skal have, eller hvordan støtten skal organiseres lokalt. Basisundervisningen er et andet spor med en anden beskrivelse af forløbet.

Elevens erfaringer skal bruges

Formålet knytter dansk som andetsprog tæt til skolens øvrige fag. Eleverne skal udvikle dansk, lære strategier til at tilegne sig sprog og få mulighed for at deltage i faglige og sociale fællesskaber. Undervisningen skal bygge på deres sproglige og faglige ressourcer. Se side 4.

At bruge flere sprog i hverdagen beskrives som en ressource. Samtidig skal der være sammenhæng mellem elevens sprogudvikling og det fagsprog, eleven møder gennem skoletiden. Se side 5.

Formålet rækker videre end den enkelte opgave: sproget skal understøtte deltagelse i skole og samfund og forberedelse til uddannelse og job. Det giver ikke grundlag for at antage, at elever med samme klassetrin har samme sproglige erfaringer.

Tre trinforløb

Udkastet opdeler undervisningen i børnehaveklassen–3. klasse, 4.–6. klasse og 7.–9. klasse. Se side 6. Det er tre samlede forløb, ikke en færdig årsplan for hvert klassetrin.

Den opdeling skal bevares i sammenligninger. Et tidligere mål efter 5. klasse kan ikke uden videre behandles som en beskrivelse af hele det nye mellemtrinsforløb.

Læs områdeguiderne for børnehaveklassen–3. klasse:

For 4.–6. klasse kan du begynde med tale og skrive på mellemtrinnet.

Se også lytte og læse på mellemtrinnet og sprog og sproglæring på mellemtrinnet.

For 7.–9. klasse kan du læse om tale og skrive i udskolingen.

Se også lytte og læse i udskolingen om perspektiver, forståelse og vurdering.

Guiden om sprog og sproglæring i udskolingen forklarer arbejdet med nuancerede sproglige valg.

Hvad arbejder eleverne med?

Der er tre indholdsområder, som skal understøtte hinanden. Se side 6.

Område Kort forklaring
Tale og skrive At bruge dansk mundtligt og skriftligt i fagene og finde strategier til at udtrykke sig.
Lytte og læse At forstå faglige og hverdagslige tekster og ytringer med støtte fra forståelsesstrategier.
Sprog og sproglæring At undersøge dansk og bruge erfaringer med andre sprog og strategier til at lære videre.

Områderne kan indgå i samme opgave. Når eleven læser en tekst, møder eleven ord, som senere kan bruges i en forklaring. Undervejs kan der opstå spørgsmål til, hvordan ordene bruges eller er bygget op. Tabellen sammenfatter strukturen; de konkrete mål skal læses for det relevante trin.

Figuren på side 7 placerer sprog og sproglæring i midten, mellem tale/skrive og lytte/læse. Vi læser den som en illustration af sammenhængen. Cirklernes størrelse giver ikke grundlag for at beregne en timefordeling.

Et eksempel: fra diagram til forklaring

En elev ser et enkelt søjlediagram fra en klasseundersøgelse. Eleven kan aflæse, hvilken søjle der er højest, men har brug for støtte til at formulere sammenligningen på dansk. Læreren arbejder med ord som “flere end” og beder eleven vise, hvilke søjler udsagnet handler om.

Eleven lytter til en makkers forklaring og skriver derefter sin egen korte billedtekst. De kan undersøge, om teksten beskriver det, diagrammet faktisk viser, og hvilke ord der gør sammenligningen tydelig.

Det er redaktionens tænkte eksempel. Det viser en forbindelse mellem faglig forståelse og dansk sprog, men er ikke et officielt mål eller en opgave for et bestemt trin. Støtten må vælges efter elevens konkrete erfaringer, og ét svar kan ikke afgøre elevens samlede sprogstøttebehov.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har fire kompetenceområder: læsning, skrivning, lytning og tale, med mål efter 2., 5., 7. og 9. klasse. Se side 4. Udkastet har tre områder og andre trinforløb. Både områdestruktur og tidspunkterne i progressionen skal derfor med i sammenligningen.

Forbindelsen til andre fag og elevernes samlede sproglige forudsætninger findes allerede i Fælles Måls formål. Det omtaler også bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse. Se side 3. Det ville være forkert at præsentere disse hensyn som helt nye.

De ni områdeguider giver en introduktion til indholdet på hvert trin. Detaljerede emneforklaringer og sammenligninger er fortsat under udarbejdelse. Fælles Mål-PDF’ens side 1 forklarer status og opdateringsforbehold.

Undervisning og evaluering er ikke færdigbeskrevet

Det sidste kapitel er en pladsholder for overordnede principper. Det beskriver afprøvning i dansk, matematik og historie før færdiggørelse på tværs af fagplanerne. Se side 12. Det giver ikke grundlag for at beskrive en ny, færdig evalueringsmetode for supplerende DSA.