Tale og skrive i supplerende DSA, 4.–6. klasse

En forklaring, andre kan følge

På mellemtrinnet beskriver fagplanudkastet, at eleverne skal udtrykke sig klart og sammenhængende i et mundtligt og skriftligt fagsprog. Se side 8. De skal arbejde med sproget i forskellige fag og tilpasse det til det faglige emne. Se side 9.

Det kan handle om at få forbindelsen mellem idéer frem, så en makker kan følge forklaringen. Et fagord gør ikke alene en tekst præcis; læseren skal også kunne forstå, hvad ordet henviser til, og hvordan oplysningerne hænger sammen.

Hvilke strategier indgår?

Udkastet nævner kropssprog, synonymer og visuel støtte i det mundtlige arbejde. Eleverne skal have hjælp til at formulere tanker og idéer i sammenhængende præsentationer. Se side 9.

Et andet ord eller en omskrivning kan hjælpe, når eleven mangler et udtryk. Men nært beslægtede ord er ikke altid udskiftelige i et fag. Det er vores præcisering: strategien kan holde forklaringen i gang, mens lærer og elev undersøger, hvilket ord der passer til betydningen.

Skriftligt indgår skriveskabeloner og erfaringer med ord og begreber fra kendte sprog. Der skal være støtte til at vælge teksttype og opbygning efter formålet. Billeder, lyd og bevægelse kan også bruges, når de passer til situationen. Se side 9.

Et eksempel: beskriv en klasseundersøgelse

I dette tænkte eksempel vælger 20 elever hver én af to aktiviteter. Alle svarer, og tallene er opdigtede:

Aktivitet	Antal svar
Tegne	12
Spille brætspil	8

En elev begynder sin forklaring med: “Den har flest.” Makkeren spørger, hvilken aktivitet der menes. Eleven prøver igen: “12 af de 20 elever valgte at tegne. Det er fire flere, end der valgte at spille brætspil.”

Eleven skriver derefter et kort afsnit. En skabelon kan give plads til spørgsmålet, resultatet og en begrænsning ved undersøgelsen. Læreren kan hjælpe med at skelne mellem “flest i vores klasse” og “mest populær blandt børn”. Tabellen giver kun oplysninger om dem, der faktisk blev spurgt.

Det er redaktionens tænkte eksempel, ikke en opgave fra fagplanen. Det viser, hvordan præcision kan kræve både tydelige henvisninger og en afgrænset konklusion. Der er ikke oplyst et virkeligt undersøgelsesresultat, og eksemplet er ikke en officiel vurderingsskala.

Skabelonen skal støtte elevens formulering, ikke skjule, om eleven selv forstår oplysningerne. En samtale om valgene i teksten kan give læreren mere at arbejde videre med end den færdige tekst alene.

Hvad beskriver målet?

Målet angiver et mere præcist fagsprog om relevante faglige emner og brug af strategier som støtte til tale og skrivning. Se side 9.

Sammenlignet med beskrivelsen for 0.–3. klasse er der en tydeligere formulering om præcision. Det er ikke et krav om, at alle elever på mellemtrinnet skal kunne skrive uden støtte. Udkastet nævner netop fortsat støtte og strategier. Det fastsætter ikke her samme tekstlængde eller præsentationstid for alle.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls tabel efter 5. klasse beskriver allerede fagligt ordforråd, tekster rettet mod en modtager, modeltekster og tilrettelæggelse af skriveprocessen. Mundtligt indgår blandt andet faglig fremlæggelse og strategier, der tilpasses situation og fag. Se side 6.

Udkastet samler tale og skrivning i ét område og beskriver støtten med blandt andet synonymer, visuelle udtryk og skriveskabeloner. Det er en anden organisering og ordlyd; arbejdet med faglig formidling og støtte er ikke nyt i sig selv.

Målpunktet efter 5. klasse svarer ikke til hele udkastets 4.–6. klasse. Sammenligningen viser udvalgte forbindelser, men dokumenterer ikke, at alle tidligere mål er flyttet, videreført eller fjernet. Fælles Mål-PDF’ens side 1 forklarer status og opdateringsforbehold.