Tale og skrive i supplerende DSA, 7.–9. klasse

At udtrykke faglige nuancer

I 7.–9. klasse beskriver fagplanudkastet arbejdet med et nuanceret mundtligt og skriftligt fagsprog. Eleverne skal kunne justere deres sprog til aktuelle og komplekse emner i fagene og bevidst bruge strategier, når de møder sproglige udfordringer. Se side 10.

Nuancer kan i en forklaring handle om at vise en begrænsning, præcisere et begreb eller skelne mellem flere mulige svar. Det er vores forklaring af ordet, ikke et krav om, at en tekst skal gøres længere eller fyldes med svære udtryk.

Hvilken støtte beskrives?

Udkastet nævner omformulering, uddybning og visuel støtte i samtaler og præsentationer. Eleverne skal have hjælp til at bruge et fagspecifikt sprog og forklare faglige sammenhænge. Se side 10.

At omformulere kan være at forklare samme pointe med andre ord, når en modtager er i tvivl. At uddybe kan være at tilføje et eksempel eller en begrundelse. De to greb gør ikke helt det samme, og eleven kan have brug for at overveje, hvilken hjælp modtageren efterspørger.

Ved skrivning nævnes fortsat støtte til teksttype og struktur samt skriveskabeloner og viden om sprog. Eleverne skal også arbejde bevidst med billeder, lyd og andre udtryksformer og reflektere over deres muligheder og begrænsninger. Se side 10.

Et eksempel: et forslag med forbehold

En elev skriver et tænkt forslag til at ændre indretningen af klassens arbejdsområde. Første formulering er: “Alle arbejder bedre ved gruppeborde.” Læreren spørger, hvad eleven bygger udsagnet på, og hvilke arbejdsformer det handler om.

Eleven ændrer teksten til et afgrænset forslag: “Gruppeborde kan gøre det lettere at tale sammen i gruppearbejde. Vi bør også undersøge, hvor eleverne kan arbejde alene.” Det er stadig et forslag, ikke dokumentation for en bestemt indretningseffekt. En skitse kan vise placeringen, men kan ikke i sig selv bevise, hvordan eleverne vil arbejde.

I en mundtlig præsentation kan en makker spørge, hvad “arbejde alene” betyder i forslaget. Eleven må nu uddybe i stedet for blot at gentage formuleringen. De kan bagefter se på, om den skriftlige tekst også har brug for den præcisering.

Eksemplet er redaktionens eget. Det er ikke en virkelig undersøgelse, en anbefaling om klasseindretning eller en officiel opgave. Det viser, hvordan sproglig bearbejdning kan gøre en påstand mere afgrænset og et forslag lettere at diskutere.

Hvad beskriver målet?

Målet omfatter et nuanceret fagsprog om aktuelle emner i forskellige kommunikationssituationer og et bevidst valg af strategier til tale og skrift. Se side 10.

Det betyder ikke, at støtte skal være væk i udskolingen. Udkastet nævner den stadig. Det fastsætter heller ikke her en fælles tekstlængde, en bestemt præsentationsform eller en karaktergrænse. Sådanne krav kan ikke udledes af dette områdes mål alene.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls tabel efter 7. klasse omfatter allerede fagspecifikt ordforråd, forklarende og argumenterende tekster og formidling til en modtager. Se side 7. Efter 9. klasse beskrives blandt andet nuanceret sprog, sproglige valg, argumentation og valg eller vurdering af strategier. Se side 8.

Udkastet samler tale og skrivning og omtaler blandt andet udtryksformernes muligheder og begrænsninger direkte. Det er en anden organisering, men nuancering og bevidst sprogbrug er ikke helt nyt indhold.

De tidligere målpunkter efter 7. og 9. klasse skal holdes adskilt i sammenligningen med det samlede 7.–9.-forløb. Guiden afgør ikke, at bestemte krav er fremrykket eller fjernet. Fælles Mål-PDF’ens side 1 forklarer status og opdateringsforbehold.