Fortællinger og små tekster i engelsk i 2.–3. klasse

Tekster er også noget, man hører og viser

Engelskudkastets område opleve, forstå og skabe tekster omfatter mundtlige, skriftlige og multimodale tekster. I 2.–3. klasse skal eleverne opleve, at de kan forstå og udtrykke noget på engelsk med støtte. De eksperimenterer både alene og sammen med andre. Trinforløbet begynder på side 7, og tekstområdet står på side 8.

En multimodal tekst kombinerer udtryksformer, eksempelvis tale og billeder. En lille tegning med en mundtlig forklaring kan derfor være relevant tekstarbejde, selv om der endnu ikke står mange skrevne ord på papiret.

Lyt til historien og undersøg billedet

Vores eksempel er opdigtet og er ikke en officiel opgave: En hund leder efter sin bold. På det første billede ser den under et bord: “Where is my ball?” På det næste finder den bolden i en kasse: “Here it is!” Den voksne læser replikkerne højt, mens barnet følger billederne og prøver at sige dem med.

Prøv derefter at bytte om på de to billeder. Barnet kan sætte dem i rækkefølge og vise, hvor hunden leder, og hvor den finder bolden. Spørg: “Where is the ball?” Barnet kan pege på kassen eller svare med støtte: “In the box.” Siger barnet “under the table”, kan I vende tilbage til det sidste billede og undersøge forskellen på hundens søgested og boldens placering.

Eksemplet viser, hvordan lytning, billeder og kropslig deltagelse kan støtte forståelsen. Hvis et barn finder bolden på tegningen, viser det ikke automatisk, at barnet har afkodet det skrevne ord. Man kan bagefter vende tilbage til ordet, lytte til det og forbinde det med billedet.

Kilden nævner aktiv deltagelse i højtlæsning, lytteaktiviteter og dramatisering. Den kræver ikke, at alle børn optræder alene foran klassen.

Fra model til en lille tekst

Som fortsættelse af vores opdigtede eksempel kan eleven tegne en kat og skrive “This is my cat” med hjælp fra en model. På næste billede gemmer katten sig i en kasse. Eleven kan fortælle “In the box” og eventuelt tilføje ordene til tegningen. En makker, der kun hører fortællingen, kan vælge det passende billede blandt en kat i en kasse og en kat under et bord.

Her hjælper en skriveramme med at komme i gang. Eleven træffer stadig et valg om indholdet. Udkastet omtaler billeder, skriverammer og hjælpesætninger som støtte både til at forstå andres tekster og til selv at skabe noget.

En fælles tekst kan også give plads til forskellige bidrag: én foreslår et ord, en anden tegner, og gruppen prøver at sige sætningen sammen. Dette er en mulig arbejdsform, ikke en fast fordeling af elevroller.

Flere teksttyper har forskellige formål

Billedbøger, mundtlige fortællinger, sange, instruktioner og beskrivelser nævnes i udkastet. Se side 8. En instruktion som “Draw a circle” beder modtageren gøre noget. En beskrivelse som “It is a circle” fortæller noget om en genstand.

Eleverne kan undersøge forskellen ved at følge en enkel instruktion og bagefter beskrive deres tegning. Det gør formålet mærkbart, selv med et begrænset ordforråd. Sang og gentagelse kan give en anden fælles indgang til at høre og bruge sproget.

Hvad målbeskrivelsen omfatter

Målene på side 8 omfatter forståelse af alderssvarende tekster med støtte og kropslige og kreative udtryk om dem. Eleverne skaber også enkle mundtlige og multimodale tekster om sig selv og kendte emner og bruger enkelt skriftsprog i egne tekster.

Der står ikke en bestemt ordgrænse for en tekst eller et bestemt antal minutter til en præsentation i de citerede mål. Sådanne krav udleder vi heller ikke af eksemplerne her.

Sammenligning med Fælles Mål

Fælles Mål efter 4. klasse nævner allerede fortællinger, sange, rim, billedstøtte, sætningsskabeloner og enkelt skriftsprog. Se side 5. Udkastet samler oplevelse, forståelse og produktion i ét område og fremhæver kombinationer af udtryksformer.

Det er ikke dokumentation for, at kreative eller billedstøttede arbejdsformer er nye. Her sammenligner vi udkastets 2.–3. klasse med Fælles Måls mål efter 4. klasse. Fælles Mål-dokumentets side 1 forklarer, at færdigheds- og vidensmål er vejledende, og at faserne ikke indebærer en forventning om bestemte mål på et bestemt klassetrin.