Ord og sproglæring i engelsk i 2.–3. klasse

Nye ord skal have en sammenhæng

Engelskudkastet beskriver et grundlæggende ordforråd og begyndende opmærksomhed på sproget i 2.–3. klasse. Eleverne prøver enkle måder at lære ord på, blandt andet ved at gentage, efterligne og bruge billeder, gestik og mimik. Se side 7 og målet på side 8.

Ordforrådet præsenteres i betydningsmæssige grupper omkring relevante temaer. Det kan hjælpe med at se, hvordan ordene bruges sammen. Eksemplerne nedenfor er redaktionelle forslag, ikke en officiel gloseliste.

Fra en genstand til en hel vending

På et bord ligger en bold, en blyant og en bog. En elev beder om en genstand: “I would like a ball.” Barnet kan skifte til “a pencil” eller “a book”, mens resten af sætningen er den samme. En anden finder den og spørger eventuelt igen. Eleven bruger dermed ordet i en situation, hvor det har en funktion.

Udkastet bruger betegnelsen chunks om flerordsfraser. En samlet vending kan give barnet noget at begynde med, mens et enkelt ord skiftes ud. Målet på side 8 forbinder ord, fraser og chunks med enkel kommunikation om eleven selv og hverdagen. Det er ikke en besked om at lære flest mulige vendinger uden sammenhæng.

Læg mærke til forholdet mellem ordene

Kilden nævner synonymer og antonymer, altså ord med lignende og modsat betydning. To tegnede dyr kan eksempelvis beskrives som “big” og “small”. Ordene “big” og “large” kan i en enkel beskrivelse pege på en lignende egenskab, men er ikke udskiftelige i alle engelske vendinger.

Eleverne kan også undersøge, hvad forskellige ord gør. I “The small dog runs” nævner “dog” dyret, “small” beskriver det, og “runs” fortæller, hvad det gør. Det illustrerer kildens arbejde med navneord, tillægsord og udsagnsord og deres funktion. Eksemplet er ikke en fast grammatikprøve.

Kendte ord og nye lyde

Udkastet omfatter engelske ord i hverdagen og transparente ord, som eleverne kan genkende på tværs af sprog. Det kan være en hjælp at opdage et kendt ord på et billede eller i en kort tekst. Genkendelse af stavemåden fortæller dog ikke nødvendigvis, hvordan ordet udtales.

Kilden nævner også engelske forlyde, der staves og lyder ens på dansk og engelsk. “Sun” og “sol” kan bruges til at lytte efter den fælles begyndelseslyd. Resten af ordene er forskellige. Lyt til en model og prøv lyden i et helt ord; pointen er at opdage noget i sproget, ikke at udlede en regel for alle bogstaver. Se side 7.

Et kendt ord: hotel

Det engelske “hotel” oversættes til dansk “hotel” i PASSWORD English–Danish Dictionary hos Cambridge. Opslaget beskriver en bygning, hvor rejsende kan få blandt andet overnatning mod betaling. Her passer både bogstaverne og denne betydning sammen på de to sprog. Det giver et konkret eksempel på et transparent ord.

Prøv opslaget sammen med en voksen: Find opslagsordet, se den danske oversættelse, og undersøg forklaringen. “Noun” angiver, at ordet er et navneord. Opslaget har også en særskilt udtaleangivelse. Vi har kontrolleret den skrevne ordbogstekst, ikke lyttet til en optagelse; ens stavning er ikke dokumentation for ens udtale. Barnet behøver ikke selv kunne læse hele den engelske forklaring.

I vores opdigtede aktivitet tegner den voksne to huse. På kort A står der, at en familie bor der til daglig. På kort B står der, at gæster betaler for at overnatte. Barnet vælger B til ordet “hotel” og forklarer valget med oplysningen om gæsterne. Husenes udseende alene afgør det ikke. Kortene er vores øvemateriale, ikke billeder fra ordbogen.

Et barn, der kender det danske ord, kan bruge den viden til at foreslå en betydning og derefter kontrollere den i opslaget. Kender barnet ikke ordet, kan den voksne begynde med forklaringen og kortene. Bagefter kan barnet vælge et kort og prøve vores hjælpesætning “This is a hotel”. At genkende et ord er ét skridt; at bruge det om en passende situation er et andet. Eksemplet viser ikke, at alle ord med ens bogstaver betyder det samme på tværs af sprog.

Når et gæt hjælper forståelsen

Et billede af et dyr kan hjælpe med at gætte et ukendt ord i en sætning. Barnet kan bagefter lytte til ordet og kontrollere, om gættet passer til resten. Et forkert gæt kan derfor blive anledning til at undersøge mere.

I vores opdigtede eksempel står der “The dog runs” under en tegning af en hund i bevægelse. Barnet gætter, at “runs” betyder “sover”. Den voksne læser sætningen og viser en løbebevægelse. Barnet ændrer sit gæt til “løber” og kan pege på det ord, der fortæller, hvad hunden gør. Her bliver gættet rettet med støtte. En rigtig oversættelse viser ikke i sig selv, at barnet kan bruge ordet i en anden sætning.

Undervisningens støtte er en del af beskrivelsen. Kilden angiver ikke et bestemt antal ord, som alle børn skal kunne på samme dato.

Sammenligning med Fælles Mål

Fælles Måls tabel efter 4. klasse omtaler allerede faste fraser, gentagelse, billedstøtte, transparente ord og ordklasser. Se side 5. De arbejdsformer kan derfor ikke uden videre beskrives som nye.

Udkastet samler sproglæring i et navngivet område for 2.–3. klasse. Fælles Mål-tabellen beskriver derimod mål efter 4. klasse. De to afsnit kan ikke alene vise, om bestemte forventninger er flyttet til et tidligere år. Dokumentets side 1 forklarer, at kompetenceområder og kompetencemål fortsat er bindende, mens færdigheds- og vidensområder og -mål er vejledende.