Forældre · Engelsk · 2.–3. klasse
Samtaler og beskeder i engelsk i 2.–3. klasse
Se, hvordan børn kan øve enkel engelsk dialog med støtte, billeder og hjælpesætninger. Med konkrete eksempler og sammenligning med Fælles Mål.
En samtale kræver både tale og lytning
I engelskudkastets område interaktion og dialog skal eleverne i 2.–3. klasse få erfaring og mod til at kommunikere mundtligt og skriftligt. De fortæller om sig selv og lærer noget om samtalepartneren. Enkle strategier, også uden ord, skal hjælpe kommunikationen til at lykkes. Trinforløbet begynder på side 7, og dialogområdet står på side 8.
Det er derfor relevant at lægge mærke til, hvad eleven gør med et svar. En dialog er mere end to personer, der på skift siger noget indøvet uden at lytte til hinanden.
Find ud af, hvad den anden vælger
Forestil jer to elever med billeder af en kat, en hund og en fisk. Den ene vælger et billede uden at vise det. Med hjælp fra “Is it a …?” prøver den anden at finde valget. Svaret “Yes” eller “No” afgør det næste spørgsmål.
Det er vores eksempel på en forberedt samtale om noget kendt. Billederne og sætningens begyndelse gør opgaven overskuelig, mens svaret stadig har betydning. Man kan bruge en opdigtet persons valg, hvis man ikke vil fortælle om sig selv.
Hvis det skjulte billede er fisken, kan samtalen begynde sådan:
- “Is it a cat?”
- “No.”
- “Is it a fish?”
- “Yes.”
Det første svar udelukker katten, men fortæller endnu ikke, om valget er hunden eller fisken. Det næste spørgsmål bruger svaret til at komme videre. Replikkerne er skrevet til guiden og er ikke en optagelse af elever.
Kilden nævner stilladsering gennem eksempler og hjælpesætninger. Det betyder her, at eleven har konkret støtte til at deltage. Udkastet beskriver ikke en forventning om, at begynderen altid skal improvisere uden hjælp.
Når ordet mangler
En elev kan pege på billedet, mime en handling eller vise, at et svar ikke blev forstået. Den voksne eller samtalepartneren kan give en model, som eleven prøver at bruge. Strategien hjælper med at komme videre og giver samtidig anledning til at høre det manglende ord.
Hvis den anden allerede har svaret “No”, kan eleven vise, at svaret er forstået, ved at spørge til et andet billede. Den elev, der valgte det skjulte billede, beholder sit valg. På den måde bliver lyttende deltagelse synlig uden et langt mundtligt svar. Det er et redaktionelt eksempel, ikke et fast bedømmelseskriterium.
Hilsner, spørgsmål og høflige ønsker
Udkastet omtaler faste fraser til at stille og besvare spørgsmål, hilse og bede om noget. Se side 8. En kort leg med udlån af tegneredskaber kan for eksempel give en grund til at sige “Can I have a pencil, please?” og reagere på svaret.
Vendingen er nyttig, fordi den gør et ønske forståeligt. Det er ikke nødvendigt at gøre samtalen længere alene for at få flere engelske ord med.
En besked kan også have et billede
Kilden omfatter afkodning og produktion af korte skriftlige beskeder med ord og billeder. Et kort med “Bring a book” og en tegning af en bog kan eksempelvis læses og besvares ved, at modtageren vælger den relevante genstand.
Ligger der både en bog og en blyant på bordet, passer bogen til beskeden. Modtageren kan vise den og sige “A book?”, hvorefter afsenderen bekræfter med “Yes”. Det er vores opdigtede udveksling. Hvis eleven alene følger tegningen, ved vi endnu ikke, om ordene er læst. Den voksne kan spørge, hvilket ord på kortet der betyder bog, uden at gøre øvelsen til en prøve.
Billedet støtter betydningen, mens eleven også undersøger ordene. Eksemplet foregår på papir. Udkastets skriftlige udvekslinger er ikke i sig selv et krav om en konto på en digital tjeneste. Målbeskrivelsen lægger vægt på støttede, primært mundtlige dialoger og på at skiftes til at ytre sig og lytte.
Sammenligning med Fælles Mål
Fælles Mål efter 4. klasse indeholder allerede støttede samtaler, spørgsmål med faste fraser, kropssprog og hjælp til kommunikation. Korte skriftlige tekster indgår også. Se side 5.
Udkastets område samler mundtlig og enkel skriftlig interaktion omkring kommunikationen med andre. Sammenligningen er mellem forskellige trin: 2.–3. klasse og mål efter 4. klasse. Den viser ikke alene, at bestemte færdigheder skal mestres tidligere. Læs statusforbeholdet på side 1.