Dialog og beskeder i engelsk i 4.–6. klasse

En samtale, hvor svaret betyder noget

Engelskudkastet beskriver i 4.–6. klasse spontan mundtlig og skriftlig interaktion om interesser og erfaringer samt forberedt interaktion om alderssvarende temaer. Eleverne arbejder med at udtrykke behov, meninger og følelser og spørge ind til andres. Trinforløbet begynder på side 9, og dialogområdet står på side 10.

Det giver en forskel mellem at læse en færdig dialog op og at skulle reagere på et svar. Begge former kan have en plads i undervisningen, men den spontane del kræver, at eleven lytter og vælger, hvad der er relevant at sige bagefter.

Aftal en aktivitet

To elever skal i en opdigtet situation vælge mellem en boldleg og en tegneaktivitet. Den ene vil helst være ude, den anden har kun ti minutter. “What would you like to do?” kan indlede samtalen. Et svar som “I only have ten minutes” ændrer det, de skal tage hensyn til.

De kan støtte sig til nogle mulige begyndelser og spørgsmål uden at få alle replikker udleveret. Forberedelsen kan handle om ord og vendinger, mens selve aftalen stadig kræver et valg. Situationen er et redaktionelt eksempel, ikke en foreskrevet undervisningsaktivitet.

En mulig fortsættelse i vores opdigtede dialog er: “Let’s draw outside for ten minutes.” Den anden svarer: “Okay. Can we draw animals?” Forslaget tager hensyn til både ønsket om at være ude og den korte tid. Spørgsmålet om dyr aftaler indholdet. Vi har her forudsat, at der er papir, blyanter og et sted at sidde ude; ellers skal eleverne finde en anden løsning. Replikkerne er vores, ikke elevcitater eller en facitdialog.

Forklar ordet på en anden måde

Udkastet nævner omformulering, kropssprog og forklaring af ord samt at bede andre gøre det samme. Hvis eleven mangler “ruler”, kan en beskrivelse som “the thing for drawing straight lines” hjælpe modtageren. En gestus eller tegning kan supplere.

Modtageren kan også bede om en forklaring: “What do you mean?” Her er kommunikationsproblemet noget, deltagerne kan løse sammen. Strategien erstatter ikke arbejdet med ordforråd, men giver en vej videre, mens sproget udvikles.

Se på, hvordan andre taler sammen

Kilden omtaler autentisk engelsksproget interaktion og eksempler fra mundtlige, skriftlige og digitale situationer. Klassen kan undersøge, hvordan en samtale bliver indledt, holdt i gang og afsluttet, og derefter afprøve egnede vendinger selv. Se side 10.

En hilsen til en ven og en forespørgsel til en ukendt modtager kan kræve forskellige valg. Formuleringerne skal forstås i deres sammenhæng; en enkelt replik viser ikke, hvordan alle engelsktalende mennesker hilser.

En skriftlig aftale skal kunne forstås

Efter samtalen om aktiviteten kan den ene skrive en kort besked: “Let’s meet by the classroom at two.” Den anden kan spørge “Which classroom?” hvis stedet er uklart. Det er et eksempel på, at også en kort udveksling kan kræve præcisering.

Udkastet nævner tekstbeskeder og hilsener og beskriver støtte fra eksempler, modeltekster og erfaringer med dansk og andre sprog. Øvelsen kan foregå som beskedkort i klassen; den kræver ikke en personlig konto på en tjeneste.

Målene skelner mellem spontan mundtlig interaktion om nære emner og forberedt mundtlig interaktion om mere komplekse emner. Den skriftlige interaktion beskrives som enkel. Kilden lover ikke, at alle slags samtaler skal kunne føres lige ubesværet.

Sammenligning med Fælles Mål

Efter 7. klasse nævner Fælles Mål allerede enkle spontane samtaler, indlednings- og afslutningsvendinger, omformulering og faste udtryk som kommunikationsstrategier. Se side 6.

Udkastet samler mundtlig og skriftlig udveksling i området interaktion og dialog og beskriver konkrete strategier. Det gør ikke aktiv samtale til et nyt fagligt mål. Sammenligningen omfatter forskellige trin: 4.–6. klasse og mål efter 7. klasse. Dokumentets side 1 forklarer, at kompetenceområder og kompetencemål fortsat er bindende, mens færdigheds- og vidensområder og -mål er vejledende.