Fag

Engelsk: sprog, dialog og kultur

Se, hvordan engelsk er bygget op i fagplanudkastet, hvilke trin det beskriver, og hvordan sprog, tekster og kultur hænger sammen.

Sprog i brug

Udkastet har fire områder: sprog og sproglæring, interaktion og dialog, opleve, forstå og skabe tekster samt kultur og interkulturel forståelse. Det beskriver både mundtlig samtale, skriftlig kommunikation og arbejdet med tekster. Se side 6.

Kilden kalder det beskrevne indhold i områderne fagets kernestof. De fire navne peger på forskellige sider af arbejdet:

  • Sprog og sproglæring handler om ord, mønstre og strategier til at lære engelsk og blive opmærksom på, hvordan sproget virker.
  • Interaktion og dialog handler især om at ytre sig og lytte i samtaler, men også om skriftlig udveksling her og nu og om at få kommunikationen til at lykkes.
  • Opleve, forstå og skabe tekster omfatter sammenhængende mundtlige, skriftlige og multimodale tekster. Eleverne bruger strategier både til at forstå andres tekster og til selv at udtrykke noget.
  • Kultur og interkulturel forståelse forbinder kultur, levevilkår og samfundsforhold i den engelsksprogede verden med elevernes egne fællesskaber. Det giver stof til at deltage i og undersøge kulturmøder.

Områderne er ikke fire isolerede fag. Udkastet beskriver et integreret arbejde, hvor vægtningen kan være forskellig i konkrete undervisningsforløb.

Tre trinforløb

Indholdet er organiseret for 2.–3., 4.–6. og 7.–9. klasse. Brug det relevante trin, når du læser planen; et trinforløb er ikke en årsplan for den enkelte klasse. Se inddelingen på side 6.

Begynd med engelsk i 2.–3. klasse for eksempler på den første sprogbrug. Engelskfagets formål og karakter forklarer forbindelsen mellem sprog, tekster og kulturmøder.

Et spørgsmål til undervisningen

For mellemtrinnet er der en oversigt over engelsk i 4.–6. klasse med guider til ordforråd, sproglige mønstre og dialog.

Hvornår skal eleverne bruge sproget til at få noget til at lykkes sammen? En kort samtale om at aftale en aktivitet kan give anledning til at spørge, lytte og finde andre ord, når man mangler et udtryk. Det er vores eksempel, ikke en aktivitet krævet i udkastet.

Hvis samtalen tager afsæt i en konkret fortælling om børns fritid, kommer tekster og kultur også i spil. Eleverne kan først undersøge fortællingen, derefter tale om valgene og til sidst skrive en kort besked. Ord og sproglige mønstre arbejdes ind i det, eleverne prøver at forstå og kommunikere.

Eksemplet viser forbindelsen mellem områderne. Det betyder ikke, at enhver aktivitet skal rumme alle fire, eller at en fortælling om én familie beskriver et helt land.

Sådan kan figur 1 læses

I figur 1 på side 7 står sprog og sproglæring i den inderste cirkel. Omkring den ligger interaktion og dialog samt opleve, forstå og skabe tekster. Kultur og interkulturel forståelse danner den yderste ramme.

Teksten på side 6 forklarer, at arbejdet med sproget indgår i både forståelse og egen produktion, mundtligt og skriftligt. Kultur giver den tematiske og kontekstuelle ramme for valget af indhold. Figuren kan derfor bruges til at spørge, hvad eleverne skal kommunikere om, og hvilket sprog de får brug for.

Cirkelstørrelserne angiver ikke, hvor mange timer hvert område skal have. Figuren opstiller heller ikke en rækkefølge, hvor kultur først kommer efter, at sproget er lært.

Hvad står der om undervisning og evaluering?

Det særskilte afsnit er endnu ikke udfyldt med principper i dette engelskudkast. Side 14 beskriver, at der i de endelige fagplaner skal indsættes få overordnede principper, som skal støtte lokale pædagogiske og didaktiske overvejelser.

Samme side forklarer, at afsnittet afprøves i dansk, matematik og historie, før det færdiggøres i alle fagplaner. Det er en oplysning om arbejdet med dokumenterne, ikke færdig undervisnings- eller evalueringsvejledning for engelsk. Vi overfører derfor ikke principper fra de tre fag og kalder dem engelske krav.

De konkrete eksempler i vores guider er redaktionelle forslag til at forstå det øvrige indhold. De fastlægger ikke prøveformer, karakterkriterier eller skolens valg af hjælpemidler.

For fagteamet er der nu en guide til undervisning og evaluering i engelsk. Den bruger et forløb med forskellige oplysninger på rollekort til at vise, hvad læreren kan lytte efter, og hvordan en observation kan føre til en ny opgave.

Læs med kildehenvisningen

For udskolingen er der en oversigt over engelsk i 7.–9. klasse med konkrete guider til sproglig præcision og dialog.

Vil du se selve opgaverne, kan du begynde med gættesamtalen med kat, hund og fisk i 2.–3. klasse. For mellemtrinnet viser lærerguidens rollekort, hvordan to elever finder en fælles mødetid. I udskolingen undersøger guiden om tekster og kilder, om en opdigtet nyhedsoverskrift om en busrute har belæg i teksten. Alle tre er vores eksempler, ikke ministeriets opgaver.

Der er guider til alle fire områder i hvert trinforløb. De bygger på udkastet og sammenligner afgrænsede dele med Fælles Mål; de er ikke en færdig, fagligt godkendt kortlægning. Find de indsamlede dokumenter i dokumentoversigten.