Læsning og tekstproduktion i engelsk i 4.–6. klasse

Hvad skal du bruge teksten til?

Engelskudkastet beskriver i 4.–6. klasse møder med sammenhængende mundtlige, skriftlige og multimodale tekster. Eleverne får både noget at lære sprog af og et indhold at undersøge. De arbejder også med selv at skabe sammenhængende tekster. Trinforløbet begynder på side 9. Tekstområdets indhold står på side 10, og målene fortsætter på side 11.

Der er forskel på at forstå, hvad en tekst overordnet handler om, og at finde en bestemt oplysning. Udkastet nævner begge læse- og lytteformål. Støtten kan tilpasses opgaven, frem for at alle tekster altid læses på samme måde.

En invitation kan læses med flere spørgsmål

Forestil jer en kort, opdigtet invitation: “Join our drawing club on Thursday. We meet in Room 2 at 3 p.m. Bring a pencil.”

Først kan eleven forklare hovedindholdet: nogen inviterer til en tegneklub. Derefter kan eleven finde detaljerne: torsdag, lokale 2, klokken 15 og en blyant. Svaret “a pencil” passer på spørgsmålet “What should I bring?”, men fortæller ikke, hvad invitationen samlet handler om. Bed eleven vise den sætning, svaret kommer fra.

Sluttidspunktet står der ikke. Hvis eleven svarer “It ends at four”, kan I lede efter belægget sammen. I vores eksempel er det præcise svar “It doesn’t say”. Eleven kan bagefter skrive spørgsmålet “What time does it end?” til den opdigtede afsender. At opdage en manglende oplysning er noget andet end at have overset et ord.

Klassen kan også undersøge afsender og modtager. Hvem taler “our” på vegne af? Er invitationen skrevet til nogen, der allerede kender bygningen? Det illustrerer kildens arbejde med enkle afsender- og modtagerforhold, tekstformål og sprogbrug. Eksemplet er ikke en officiel opgave.

Brug lyd, en makker eller en scene

Billedstøttet fiktion, film og faktatekster for børn nævnes i udkastet; flere af teksterne skal være autentiske. Makkerlæsning, lydstøtte og rollespil er blandt de beskrevne arbejdsformer. Se side 10.

To elever kan eksempelvis lytte til invitationen og sammen finde de nødvendige oplysninger. De kan bagefter spille en kort scene, hvor en deltager spørger om noget, teksten ikke forklarer. Et kreativt produkt eller en bevægelsesaktivitet kan også vise en forståelse af indholdet, sådan som målbeskrivelsen på side 11 lægger op til.

Et rollespil er ikke en erstatning for at undersøge teksten. Spørg, hvilke oplysninger der kom fra den, og hvilke eleverne selv tilføjede.

Skriv med en modtager i tankerne

I en ny, opdigtet situation inviterer eleven til at tegne udendørs. Første version lyder: “Join us on Friday. Bring a pencil.” Makkeren ved stadig ikke, hvor eller hvornår gruppen mødes. Eleven vælger selv de manglende oplysninger og reviderer til: “Join our outdoor drawing club on Friday. Meet at the school gate at 3 p.m. Bring a pencil and a notebook.” De nye oplysninger er vores tilføjelser til eksemplet; de kan ikke udledes af den første invitation.

Lad makkeren forklare, hvor vedkommende nu ville gå hen, og hvad der skal med i tasken. Hvis svaret passer til elevens hensigt, har revisionen gjort beskeden mere anvendelig for den valgte modtager. Dette er et forslag til respons, ikke en officiel bedømmelsesskala.

Udkastet omfatter individuel og fælles tekstproduktion, sætningsforbindere og tekst- og sætningsstartere. “First”, “then” og “because” kan eksempelvis forbinde ideer på forskellige måder: rækkefølge og begrundelse er ikke det samme. En makker kan læse teksten og fortælle, hvad vedkommende ville gøre som modtager.

Sprogteknologi som supplerende støtte

Skriverammer, ordbøger, ordlister og modeltekster indgår sammen med begyndende brug af sprogteknologier. Kilden beskriver teknologien som supplerende støtte. Se side 10–11.

Et oplæsningsværktøj kan eksempelvis hjælpe eleven med at lytte til sin egen sætning og overveje, om noget mangler. Det er vores illustration, ikke et krav om et bestemt produkt. Et forslag fra et værktøj fortæller heller ikke alene, om teksten udtrykker det, eleven vil sige. Skolens konkrete rammer for værktøjer og prøver skal afklares særskilt.

Sammenligning med Fælles Mål

Fælles Mål efter 7. klasse omfatter allerede hovedindhold, specifikke oplysninger, forskellige teksttyper, sætningsforbindere og hjælpemidler. Se side 6.

Udkastet samler oplevelse, forståelse og produktion i ét område og nævner sprogteknologi eksplicit. Det dokumenterer ikke, at støttet læsning eller digital hjælp først bliver indført nu. Sammenligningen gælder forskellige trin, 4.–6. klasse og mål efter 7. klasse. Læs statusforbeholdet på side 1.