Ord og sproglige mønstre i engelsk i 4.–6. klasse

Undersøg sproget i en konkret tekst

I 4.–6. klasse udvider eleverne ifølge engelskudkastet deres ordforråd og forståelse af sprogets opbygning. Skriftsproget fylder mere, mens mundtlig og visuel støtte fortsat indgår. Arbejdet tager afsæt i tekster, situationer og elevernes erfaringer og interesser. Se side 9.

Et nyt ord bliver mere brugbart, når eleven både kan forstå og anvende det. Målene omfatter udtale, skrivning og kommunikation med kendt og nyt ordforråd samt eksperimenter med stavning og bøjning. Det er ikke et krav om fejlfri produktion fra første forsøg.

Saml ord, der hænger sammen

Udkastet nævner ordgrupper baseret på form og betydning samt over- og underbegreber. I en tekst om dyr kan “animal” samle ord som “dog”, “cat” og “rabbit”. Eleven kan derefter vælge mere præcise ord, hvis modtageren skal vide, hvilket dyr der er tale om.

Kilden omtaler både alderssvarende og selvvalgt ordforråd med støtte. En elev, der vil beskrive en kanin, kan derfor have brug for et bestemt ord, som ikke står først på en fælles liste. En billedordbog eller en kort gloseliste kan hjælpe. Det er vores eksempel på et begrundet ordvalg, ikke en officiel emneliste.

To apostroffer med forskellige opgaver

Kilden nævner genitiv og sammentrækninger som eksempler på sproglige mønstre. Sammenlign disse redaktionelle sætninger:

• “Mia’s bag is blue.”
• “She’s carrying a blue bag.”

I den første sætning viser “Mia’s”, hvis taske det er. I den anden er “She’s” en sammentrækning af “She is”. Apostroffen indgår i begge udtryk, men gør ikke samme arbejde. I andre sammenhænge kan “’s” også stå for “has”; forklaringen skal derfor passe til hele sætningen.

Eleven kan sammenligne med dansk og andre kendte sprog. Det er en undersøgelse af ligheder og forskelle, ikke en regel om, at engelske mønstre altid kan oversættes direkte.

Små ændringer ændrer beskeden

“The dog runs” og “The dogs run” fortæller ikke helt det samme. Ændringerne viser, om beskeden handler om ét dyr eller flere. Et andet eksempel er “We played yesterday”, hvor både ordvalget og bøjningen hjælper læseren med tidspunktet.

Eksemplerne illustrerer udkastets forbindelse mellem sætningsopbygning, grundlæggende bøjninger og kommunikation. Kilden nævner også forståelig udtale og hyppige stavemåder, der er særlige for engelsk. Se side 9. Den opstiller ikke en bestemt accent som mål i dette afsnit.

Brug hjælpen til at træffe et valg

Ordbøger, gloselister, enkle digitale ressourcer og andre hjælpemidler indgår i beskrivelsen. Hvis en ordbog viser flere muligheder, kan eleven undersøge et brugseksempel og prøve ordet i sin egen sætning. Det er mere oplysende end at tage det første forslag uden at læse videre.

En makker kan bagefter fortælle, hvad sætningen betyder. Hvis beskeden bliver forstået anderledes end tænkt, er der noget konkret at revidere. Dette er et redaktionelt forslag; det fastlægger ikke skolens valg af redskaber eller prøvevilkår.

I vores opdigtede eksempel vil en elev fortælle, at Mia har en taske, men skriver “Mia’s a bag”. Makkeren læser det som “Mia is a bag”. Eleven prøver i stedet “Mia has a bag” og får sagt det tilsigtede. Hvis beskeden handler om taskens farve, passer “Mia’s bag is blue”. Den samme begyndelse kan altså indgå i forskellige konstruktioner. Eksemplet er vores egen formulering, ikke et elevcitat; det viser én rettelse, ikke at alle apostroffejl er løst.

Sammenligning med Fælles Mål

Fælles Måls tabel efter 7. klasse omfatter allerede synonymer og overbegreber, ordstilling, grundlæggende bøjninger og valg af hjælpemidler. Se side 6.

Udkastet nævner blandt andet genitiv og sammentrækninger eksplicit i 4.–6.-afsnittet. Det gør eksemplerne tydelige, men beviser ikke, at de aldrig tidligere blev undervist. Fælles Mål beskriver mål efter 7. klasse, mens udkastet beskriver arbejdet i 4.–6. klasse. De to afsnit kan ikke alene vise, om bestemte forventninger er flyttet til et tidligere år. Se statusforbeholdet på side 1.