Sprog og præcision i engelsk i 7.–9. klasse

Vælg ord, der siger det, du mener

Engelskudkastet beskriver i 7.–9. klasse et mere nuanceret og personligt ordforråd og en større forståelse af sprogets opbygning. Eleverne undersøger autentiske eksempler og sammenligner med dansk og andre sprog. Se side 11 og fortsættelsen på side 12.

Målene forbinder ord, fraser og udtryk med den situation, de skal bruges i. Præcision er derfor både et spørgsmål om sproglig form og om at gøre en bestemt mening forståelig for modtageren.

Hvad betyder “good” i din tekst?

Forestil jer en elev, der skriver “The new timetable is good.” En modtager kan stadig være i tvivl om, hvad vurderingen bygger på. “The new timetable gives us a longer lunch break” peger på en bestemt ændring, som eleven kan begrunde sin vurdering med.

Eksemplet er opdigtet. Det viser, at et mere præcist udsagn ikke nødvendigvis kræver et sjældent ord. Det kan kræve, at eleven ved, hvad der skal siges. Hvis pausen faktisk ikke er længere, hjælper den præcise formulering ikke; oplysningen skal også holde.

Vi kan afprøve sætningen med to opdigtede tider: Før var pausen 12.00–12.20, nu er den 12.00–12.30. Den er altså blevet ti minutter længere. “The new timetable gives us ten more minutes for lunch” passer til vores oplysninger. Det gør “Everyone likes the new timetable” ikke: Vi har ikke spurgt nogen om deres mening. Tiderne og sætningerne er vores eksempel, ikke oplysninger fra en skole.

Fagsprog og slang passer ikke alle steder

Udkastet nævner mindre hyppige ord, fagsprog og slang. En elev kan møde særlige ord i en interesse eller et fagligt emne og undersøge, hvad de betyder i den konkrete sammenhæng. En forklaring til en udenforstående kan kræve, at ordet bliver forklaret.

Slang kan give mening mellem personer, der deler et udtryk, men være uklart for andre. Spørgsmålet er derfor, hvem teksten er til, og hvilket forhold afsenderen har til modtageren. Kilden opstiller ikke en liste over slang, alle elever skal bruge.

Skab sammenhæng mellem sætningerne

Varieret sætningsopbygning og sprog, der binder en tekst sammen, indgår i beskrivelsen. Sammenlign “It rained. We played outside” med “Although it rained, we played outside.” Den sidste formulering gør forholdet mellem oplysningerne tydeligere: den ene kunne give en forventning, som den anden bryder.

Dette er et redaktionelt eksempel på form og funktion. Det betyder ikke, at længere sætninger altid er bedre. En kort sætning kan være præcis, hvis forbindelsen allerede er klar.

Stavning og enkel tegnsætning nævnes også. Eleven kan læse en passage igennem med ét konkret spørgsmål, eksempelvis hvor en sætning slutter, og derefter undersøge et andet sprogligt valg. Det er en mulig arbejdsmåde, ikke en officiel korrekturliste.

Brug redskaber med et spørgsmål

Kilden omfatter digitale ressourcer, sprogteknologier og andre hjælpemidler, blandt andet til selvstændig tilegnelse af ordforråd. Se side 12. Et redskab kan hjælpe med at finde eksempler på et ord, men eleven skal vælge den betydning, der passer.

En personlig ordliste kan eksempelvis indeholde en kort brugssætning og en note om situationen. Hvis et værktøj foreslår en omskrivning, kan eleven sammenligne, hvad der blev ændret i betydning og tone. Et mere formelt forslag er ikke automatisk et mere passende forslag.

Sammenligning med Fælles Mål

Efter 9. klasse nævner Fælles Mål allerede mindre hyppige ord, nuanceret ordforråd, funktionel grammatik og stavning med hjælpemidler. Tilpasning til formål og modtager indgår også. Se side 7.

Udkastet fremhæver personligt og selvvalgt ordforråd samt fagsprog og slang i det citerede afsnit. Det gør bestemte valg synlige, men sproglig præcision er ikke et nyt mål. Målformuleringen taler om en vis grad af præcision, ikke fejlfrihed. Læs Fælles Mål-dokumentets statusforbehold på side 1.