Tale, skrive og skabe i fransk som valgfag

Brug fransk til at få et svar

I valgfaget arbejder eleverne med korte samtaler og præsentationer på fransk. De skal gøre sig erfaringer med at udtrykke sig forståeligt i enkle vendinger. Udkastet lægger særlig vægt på mundtligt sprog i situationer, hvor samtalen har et formål. Fagplanudkast, fysisk side 8.

Eleverne skal blandt andet hilse, stille spørgsmål, reagere på andres udsagn og udtrykke egne meninger. De kan bruge gestik, ordkort og modeltekster som støtte. Målet beskriver aktiv deltagelse i korte samtaler, hvor eleverne bruger ord, faste vendinger og billeder til at spørge og svare. Fysisk side 9.

En samtaleøvelse kan derfor give eleven noget at finde ud af, som ikke er kendt på forhånd. Det gør den andens svar relevant for næste replik. Det er vores forslag til undervisningen, ikke en opgaveform fastlagt i udkastet.

Skriften støtter det mundtlige

Udkastet beskriver skriftlig fransk primært som støtte til mundtligt sprog. Det kan i en opgave være stikord eller en kort model, eleven støtter sig til. Samtidig omfatter området stadig skabelse af korte mundtlige og skriftlige tekster i forskellige udtryksformer. Skrivning er altså ikke fjernet. Fysisk side 8 og fysisk side 9.

Området nævner også kritisk brug af sprogteknologier til sprogproduktion. En færdig tekst fra et værktøj viser ikke alene, om eleven selv kan bruge dens ord i en samtale. Læreren kan derfor spørge ind til formuleringerne og lade eleven afprøve dem. Guiden anbefaler ikke en bestemt tjeneste eller deling af elevoplysninger.

Et eksempel: find den manglende farve

Dette er vores egen dialog til illustration, ikke en officiel prøve. Eleverne arbejder med farvekort til en fælles tegning. Den ene mangler en farve og ved ikke, hvilke kort makkeren har.

— Tu as du bleu ? — Non. J’ai du rouge. — Tu as du vert ? — Oui. — Merci.

Den første elev spørger efter blå. Makkeren har ikke blå, men fortæller, at der er rød. Eleven spørger derefter efter grøn og får et ja. Den danske forklaring er en hjælp til at forstå eksemplet; eleverne skal arbejde med de franske vendinger i undervisningen.

Før samtalen kan de lytte til spørgsmålene og have farveordene på kort. Undervejs må de vise et kort, hvis ordet bliver uklart. Læreren kan ændre kortene mellem runderne, så svaret ikke altid er det samme. Hvis eleven fortsætter med en indøvet replik uanset svaret, kan læreren stoppe op og lade eleverne undersøge, hvad makkeren faktisk sagde.

Efter samtalen kan eleverne skrive de vendinger, de havde brug for, ved siden af farverne. De kan bruge noten i en ny runde og prøve at gøre støtten mindre omfattende, hvis det passer til dem. En vellykket udveksling med kort er ikke automatisk bevis for, at eleven kan føre samme samtale uden støtte.

Opgaven giver en konkret grund til at spørge, men den dækker ikke alle områdets mål. Andre forløb kan arbejde med korte præsentationer eller egne meninger. Eksemplet er heller ikke en udtaletest eller en fast liste over vendinger, alle elever skal kunne.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget beskriver korte dialoger med støtte i et forlæg, samtaler om nære emner og senere en kort meningsudveksling om et forberedt emne. Præsentationer, kommunikationsstrategier og tilpasning til afsender og modtager indgår også. Støttet samtale er derfor ikke ny alene på grund af den ændrede områdeoverskrift. Fælles Mål for valgfaget, fysisk side 5.

Udkastet samler tale, skrivning og skaben og fremhæver mundtlig deltagelse. Skriften beskrives primært som støtte, mens det tidligere materiale har et særskilt kompetenceområde for skriftlig kommunikation. Det er en konkret forskel i dokumenternes organisering og vægtning. Det giver ikke grundlag for at konkludere, at skriftlig produktion ikke længere indgår. Udkast, fysisk side 8 og Fælles Mål, fysisk side 4.

Sammenligningen er mellem valgfagets tidligere mål efter 9. klasse og udkastets forløb for 7.–9. klasse. Den er ikke en forventning om samme kunnen i alle tre år. Se desuden statusforbeholdet i Fælles Mål på fysisk side 1.

Spørg til samspillet

Spørg læreren, hvordan eleven reagerer, når svaret er anderledes end forventet. Kan eleven spørge igen, bruge en anden vending eller bede om hjælp? Det kan sige mere om samtalearbejdet end en fejlfri oplæsning af en færdig dialog. Guiden er ikke en samlet bedømmelse af elevens fransk.