Grænser og globalisering i geografi i 7.–9. klasse

En hverdag med forbindelser til andre steder

Fagplanudkastet beskriver, hvordan verden både er opdelt af grænser og forbundet gennem globalisering. Eleverne tager udgangspunkt i deres hverdag og undersøger forbindelser gennem forbrug, mobilitet og kommunikation. De arbejder også med, hvordan handlinger ét sted kan få betydning andre steder. Se side 10.

Et produkt kan give anledning til spørgsmål om, hvor materialer kommer fra, hvor det bliver fremstillet, og hvordan det når frem til køberen. Ved hver forbindelse på kortet noterer eleverne kilden og det, den faktisk oplyser. Resten står som ubesvaret.

Hvad omfatter området?

Indholdet omfatter lokale og globale forsynings- og værdikæder, internationale og overnationale alliancer samt interesseorganisationer. Eleverne arbejder med stater og regioner og med naturgivne grænser som havområder, bjerge og floder. Interessekonflikter om grænser, ressourcer og handel er også nævnt. Se indholdslisten på side 10.

Udkastet forbinder grænser med levevilkår og muligheder for at deltage i fællesskaber. Det beskriver desuden ulige fordeling af ressourcer som noget, der hænger sammen med historiske, politiske og økonomiske forhold. En geografisk forklaring skal derfor kunne rumme mere end landenes placering.

En flod kan eksempelvis være et naturgeografisk forhold, mens en statsgrænse er en politisk inddeling. Hvis de følger hinanden på et kort, forklarer kortet ikke alene, hvordan grænsen blev fastlagt, eller hvad den betyder for mennesker på hver side.

Eksempel: Følg en vare, og markér hullerne

I vores tænkte eksempel undersøger klassen en rygsæk. Det er ikke en beskrivelse af et bestemt mærke eller en officiel opgave. Eleverne begynder med de oplysninger, de faktisk kan finde, og noterer, hvem der har oplyst dem.

Del af undersøgelsen	Et spørgsmål til oplysningerne
Materialer	Ved vi, hvor de kommer fra, eller kun hvad de hedder?
Fremstilling	Hvilken del af fremstillingen beskriver oplysningen?
Transport og salg	Er ruten dokumenteret, eller har vi selv tegnet en mulig rute?
Betaling og fordeling	Har vi oplysninger om fordelingen, eller kun butikkens salgspris?

Eleverne kan tegne de dokumenterede forbindelser på et kort og markere manglende oplysninger. Hvis materialets oprindelse er ukendt, skal kortet vise det hul. Det bør ikke udfyldes med et land, blot fordi det virker sandsynligt.

Forsyningskæden kan hjælpe med at undersøge, hvilke led varen går igennem. Spørgsmål om værdikæden kan rette opmærksomheden mod, hvad de forskellige led bidrager med. Salgsprisen fortæller ikke alene, hvordan indtægter og omkostninger er fordelt mellem dem.

En opdigtet produktoplysning i vores eksempel lyder: “Rygsækken er syet i Portugal.” Eleven kan registrere Portugal som det oplyste sted for syningen og notere, hvem der har givet oplysningen. Stoffets og lynlåsens oprindelse står stadig som ukendt. Det samme gør transportvejen. Sætningen er lavet til eksemplet og beskriver ikke en virkelig rygsæk; den dokumenterer heller ikke selv, at oplysningerne er korrekte.

En kæde, hvor vi kender alle de viste led

For at forklare sammenhængen laver vi her en anden, helt opdigtet rygsæk. Land A og land B er pladsholdere, ikke virkelige lande. Vi antager, at stoffet fremstilles i A, mens tasken sys og sælges i B. Tabellen viser kun de led, vi har valgt til modellen.

Led i vores model	Hvad bidrager leddet med?
Stofproducent i A	Leverer det stof, som tasken skal sys af.
Designer i B	Tegner taskens form og bestemmer mål og placering af lommer.
Transportør mellem A og B	Flytter stoffet til syværkstedet.
Syværksted i B	Skærer stoffet til, syr tasken og kontrollerer arbejdet.
Butik i B	Gør den færdige taske tilgængelig for køberen.

Stoffet følger én vej; tegningen kan sendes til værkstedet uden at følge med stoffet. Modellen viser dermed både en varestrøm og en informationsstrøm. Hvis stofleverancen bliver forsinket, og værkstedet ikke har stof på lager, kan netop denne taske ikke sys som planlagt. En forsinkelse ved grænsen kan på den måde mærkes i butikken længere henne i kæden.

Værdikædespørgsmålet er, hvad hvert led bidrager med til det færdige produkt. I modellen bidrager også design og transport, selv om de ikke syr tasken. Vi har ikke sat beløb på bidragene. Tabellen fortæller derfor hverken, hvem der tjener mest, eller om betalingen er rimelig. Råvarerne til stoffet og butikkens egne leverandører er heller ikke vist; modellen er ikke en fuld kortlægning af en virkelig vare.

Samarbejde om en flod: Advarsler langs Rhinen

En grænse på kortet løser ikke i sig selv et fælles problem. Den Internationale Kommission til Beskyttelse af Rhinen, ICPR, beskriver en varslingsplan for pludselig vandforurening i Rhinen og tilknyttede vandløb. Planen skal advare og informere myndigheder og drikkevandsværker i landene langs Rhinen. Eftersøgninger kan også hjælpe med at finde forureneren. Læs ICPR’s beskrivelse af varslingsplanen.

Her består samarbejdet i, at oplysninger om en hændelse kan nå andre berørte steder. Det er noget andet end blot at tegne hvert lands område på et kort. Planens eksistens beviser dog ikke, at enhver forurening bliver opdaget i tide eller håndteret uden skade. Til det kræves oplysninger om den konkrete hændelse.

Fælles oplysninger og fælles regler er forskellige ting

EU giver et eksempel på samarbejde, der også kan omfatte bindende fælles regler. En EU-forordning gælder direkte i medlemslandene, når den træder i kraft, uden først at skulle omsættes til national lov. EU kan kun lovgive på de områder, medlemslandene har givet det kompetence til gennem traktaterne. Europa-Kommissionen forklarer grundlaget og lovtyperne.

Det viser en side af overnationalt samarbejde: Der kan træffes beslutninger, som er mere end en opfordring til de enkelte lande. Men ikke alt fra EU er bindende. Kommissionen understreger eksempelvis, at anbefalinger ikke skaber en retlig pligt. Se afsnittet om anbefalinger.

Når eleven sammenligner samarbejder, er et konkret spørgsmål derfor: “Deler de oplysninger, anbefaler de en handling, eller vedtager de en bindende regel?” Spørgsmålet er vores læsegreb. Eksemplerne ovenfor er ikke en fuld beskrivelse af hverken ICPR’s eller EU’s beføjelser.

Interesser og uenighed

En ændring i handel eller adgang til en ressource kan berøre flere aktører forskelligt. I et undervisningseksempel kan eleverne undersøge, hvad en producent, en køber eller en lokal beboer ønsker, og hvilke oplysninger der støtter beskrivelsen af deres interesser.

Man skal ikke på forhånd antage, at alle personer i et land mener det samme. Udkastets mål nævner netop både lande, regioner og forskellige aktører, når eleverne skal finde sammenhænge mellem ulighed, interessemodsætninger og konflikter. Se side 10.

En forklaring kan pege på flere forhold, uden at de alle er lige godt dokumenteret. Eleverne må kunne skelne mellem en aktørs egen begrundelse, en oplysning fra en anden kilde og deres egen tolkning.

Hvad skal eleverne bruge kort og data til?

Målene beskriver undersøgelser af globaliseringens betydning for elevernes hverdag gennem forbrug, mobilitet, handel og informationsstrømme. Eleverne skal støtte sig til egne og andres analyser med analoge og digitale kort og data. Det samme gælder arbejdet med ulighed og konflikter. Se målene på side 10.

I rygsækeksemplet kan eleven forklare, hvilke forbindelser kortet viser, og hvilke kilder de bygger på. En note ved hvert led kan skelne mellem “oplyst af sælgeren”, “bekræftet af en anden kilde” og “ved vi ikke endnu”. Noterne er vores forslag til arbejdet, ikke en officiel dokumentationsformular.

Som forælder kan du spørge: “Hvilken forbindelse overraskede dig, og hvordan fandt du ud af den?” Det er vores forslag til samtalen, ikke en officiel opgave. Området gælder samlet for 7.–9. klasse. Se trinforløbet på side 6.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har allerede et område med navnet globalisering. Den detaljerede oversigt omfatter blandt andet en forbrugsvares vej fra ressource til butik, landes ressourceudnyttelse og handelsmønstre samt modeller af produktion og forbrug. Under perspektivering står lokale levevilkårs afhængighed af globalisering og konflikter om kulturforskelle, grænser og ressourcer. Se side 5.

Udkastets navn grænser og globalisering samler opdeling og forbindelser i samme område. Det nævner forsynings- og værdikæder, alliancer og interesseorganisationer direkte og formulerer mål med udgangspunkt i elevernes hverdag og analyser af forskellige aktører.

Det er ikke belæg for at kalde varekæder eller grænsekonflikter nye emner. De har tydelige forbindelser til Fælles Mål. Sammenligningen her viser udvalgte formuleringer og placeringer; den konkluderer ikke, at samtlige tidligere delmål er videreført uændret.

Fælles Mål-dokumentets statusforbehold på side 1 forklarer ændrede regler og skellet mellem bindende kompetencemål og vejledende færdigheds- og vidensmål. Den nye fagplan er et udkast.