Undersøgelser og kort i geografi i 7.–9. klasse

Fra et spørgsmål til en geografisk forklaring

I fagplanudkastet skal eleverne være med i hele undersøgelsen: finde på spørgsmål, arbejde med data og modeller og udvikle forklaringer. Arbejdet tager udgangspunkt i deres nære erfaringsverden og skal give plads til nysgerrighed. Eleverne bruger både egne undersøgelser og materiale fra andre. Se side 7.

Et geografisk spørgsmål kunne være, hvordan et bestemt område bruges. Eleverne må så beslutte, hvilke oplysninger de har brug for. Et kort kan vise placeringer, observationer kan vise, hvad der foregår på et tidspunkt, og et interview kan fortælle noget om en persons erfaring. Oplysningerne svarer på forskellige dele af spørgsmålet.

Hvilke metoder er med?

Udkastet nævner feltarbejde, observationer, interviews, kortanalyse, modeller og statistikker. Eleverne skal også udvikle egne kort og andre geografiske modeller. Naturforhold, sociale forhold og kultur indgår efter den problemstilling, de undersøger. Se side 8.

Det fælles naturfaglige indhold rummer flere måder at undersøge på. Eleverne kan observere et fænomen, lede efter mønstre, afprøve en hypotese eller udvikle og efterprøve en model. De skal begrunde deres fremgangsmåde og bearbejde arbejdet bagefter. Fagord bruges til at beskrive, hvad de har gjort og fundet, så andre kan forstå og vurdere det.

En model fremhæver udvalgte forhold. På et kort over arealanvendelse kan farver vise boligområder, erhverv og grønne arealer. Det samme kort fortæller ikke nødvendigvis, hvordan beboerne oplever området. Derfor skal eleverne også kunne forklare, hvad modellen udelader.

Eksempel: To kort over det samme område

Her er vores undervisningseksempel, ikke en officiel opgave. Klassen vil undersøge, hvordan et område omkring skolen bruges. Først aftaler eleverne et afgrænset område og en fælles måde at registrere arealer på. Hvad tæller eksempelvis som et grønt areal: kun offentlige parker eller også private haver?

Eleverne registrerer både arealernes anvendelse og det, der foregår under besøget. De fordeler oplysningerne på to kort over det aftalte område:

Kort	Det kan hjælpe med at vise	Det viser ikke i sig selv
Et kort med arealer farvet efter anvendelse	Hvor de registrerede typer af arealer ligger	Hvem der bruger dem, eller hvor ofte
Et kort med observationer på bestemte steder og tidspunkter	Hvad eleverne så under deres besøg	Hvordan området bruges resten af dagen eller året

I vores tænkte besøg registrerer eleverne to personer på et grønt areal klokken 10. Det fortæller, hvad de så på det tidspunkt. Det viser hverken, hvor mange der bruger arealet på en hel dag, eller hvor mange der har glæde af det. Tallet er lavet til eksemplet, ikke indsamlet ved en virkelig skole.

Eleverne kan foreslå en ny undersøgelse, der belyser den usikkerhed. De kan også ændre kortets kategorier, hvis den første inddeling skjuler noget væsentligt, og undersøge, om det reviderede kort besvarer spørgsmålet bedre.

En undersøgelse fra start til slut

Vi fortsætter det opdigtede eksempel med to grønne arealer, A og B. Kort, steder og tal nedenfor er lavet til denne forklaring. De er ikke oplysninger om en virkelig skole eller resultater fra en undersøgelse.

Spørgsmålet er: “Er der flere personer til stede på A end på B på tre udvalgte tidspunkter samme dag?” Klassen opstiller hypotesen, at der er flere på A ved alle tre optællinger. Hvis bare én optælling viser lige mange eller flere på B, passer resultatet ikke med den hypotese. Spørgsmålet handler om tilstedeværelse på bestemte tidspunkter, ikke om hvilket areal der er mest populært.

Aftal, hvad der tælles

I vores plan arbejder to grupper samtidig, én ved hvert areal. De tæller klokken 10, 12 og 14 samme dag. Gruppen tager en øjebliksoptælling fra et aftalt sted: Hvor mange personer er inden for den tegnede grænse, når optællingen begynder? Personer på stien udenfor tæller ikke med. Grupperne noterer også dato, vejr og eventuelle aktiviteter. En gruppe, der tæller i ti minutter, ville ikke følge samme fremgangsmåde som en gruppe, der tæller de tilstedeværende på ét tidspunkt.

Før optællingerne prøver to elever at tælle samtidig på samme areal. Hvis deres tal er forskellige, afklarer de for eksempel, om en person ved kanten er indenfor. I denne øvelse aftales grænser og tidspunkter på forhånd; de flyttes ikke bagefter for at få hypotesen til at passe.

Bearbejd tallene og ret kortet

Tidspunkt samme dag	Personer på A	Personer på B	Forskel: A minus B
Kl. 10	2	1	1
Kl. 12	6	3	3
Kl. 14	10	5	5

I det opdigtede datasæt er gennemsnittet på A (2 + 6 + 10) / 3 = 6 personer pr. optælling. På B er det (1 + 3 + 5) / 3 = 3. A har flere tilstedeværende ved alle tre optællinger, så tallene passer med hypotesen for netop disse tidspunkter. Summen 18 på A er ikke 18 forskellige besøgende: Samme person kan være med i flere optællinger. Gennemsnittet er heller ikke en måling af hele dagens gennemsnitlige besøgstal.

På det første arealkort er både A og B blot markeret som grønt areal. Klassen reviderer modellen ved at tilføje stedbogstaver og en tidsserie ved hvert sted. Så kan læseren se forskellen mellem de to steder og mellem tidspunkterne. Kortet nedenfor viser denne anden version. Det er en skitse uden målestok; felternes størrelse kan ikke bruges til at sammenligne areal eller persontæthed.

Spørg om det, optællingen ikke viser

For at undersøge, hvorfor nogen vælger et sted, foreslår vi et kort, frivilligt interview. Eleverne kan begynde med: “Hvad bruger du dette sted til?” og følge op med: “Hvad har betydning for, at du vælger at være her?” De spørger ikke: “Du er vel her, fordi A er bedre end B?” Det sidste spørgsmål lægger en bestemt forklaring i munden på den adspurgte.

I vores interviewplan forklarer eleverne formålet og spørger, om personen har lyst til at svare. De noterer svarene uden navne eller billeder og skelner mellem personens egne ord og deres egen fortolkning. Et afslag er ikke et svar om stedet. Der er ingen indsamlede interviewsvar i dette eksempel, og vi opfinder derfor ikke en forklaring på forskellen mellem A og B.

Hvilken konklusion holder?

Klassen kan skrive: “I vores tre optællinger var der flere personer på A end på B. Vi ved endnu ikke hvorfor.” Den kan ikke skrive: “A er dobbelt så populært som B, fordi det ligger bedst.” Tallene fortæller hverken om folks begrundelser, hele dagens brug eller andre dage. Interviews med dem, der allerede er til stede, fortæller heller ikke, hvorfor andre bliver væk.

Et næste forsøg kunne gentage optællingerne på flere aftalte dage og sammenholde dem med notater om vejr og aktiviteter. Hvis man vil sammenligne personer pr. kvadratmeter, skal arealernes størrelse først måles; den kan ikke aflæses af vores skitse. Klassen kan derefter vurdere, om den reviderede model faktisk besvarer det nye spørgsmål. Her bliver begrænsningen ved den første undersøgelse til en begrundet plan for den næste.

Forløbet er vores forslag til at forbinde observationer, interviews, statistik og kort. Udkastet nævner disse metoder samt hypoteseafprøvning, begrundelse af fremgangsmåden og kritisk vurdering af undersøgelser og modeller. Det kræver ikke netop denne opgave eller disse tre tidspunkter. Læs metodeafsnittet på side 8.

Hvad skal eleverne kunne forklare?

Målene omfatter at indsamle og bearbejde data, sammenligne modeller og formidle undersøgelsesprocessen og resultaterne med fagord. Eleverne skal designe egne undersøgelser og modeller og vurdere styrker og svagheder ved både egne og andres arbejder. Se målene på side 8.

I korteksemplet kan eleven forklare, hvorfor kategorierne blev valgt, hvordan observationerne blev registreret, og hvilken konklusion materialet giver grundlag for. Hvis der mangler oplysninger, kan eleven pege på dem.

Som forælder kan du spørge: “Hvad viser dit kort, som var svært at se før?” og “Hvad skulle du undersøge mere, hvis du ville være sikker?” Spørgsmålene er vores forslag, ikke en officiel bedømmelsesliste.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls detaljerede oversigt indeholder allerede at formulere en afgrænset problemstilling, indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser og drage konklusioner. Under modellering står valg af modeller efter formål og vurdering af deres anvendelighed og begrænsninger. Kommunikation omfatter blandt andet kildekritisk formidling og vurdering af argumenter. Se side 5.

Udkastet samler undersøgelse og modellering i ét indholdsområde og beskriver elevernes deltagelse gennem hele processen. Det nævner også udvikling af egne kort direkte. At vurdere data og modeller er altså videreført i beskrivelserne, ikke opfundet som et nyt krav.

Vi sammenligner her de nævnte arbejdsformer og forventninger. Det er ikke en konklusion om alle geografimål. Fælles Mål-dokumentet skelner mellem bindende kompetencemål og vejledende færdigheds- og vidensmål og har et forbehold om materiale, som ikke er fuldt opdateret. Læs side 1.

Fagplanen og denne forklaring er udkast. Området gælder samlet for 7.–9. klasse; det fastlægger ikke, hvilket kortarbejde der hører til hvert af de tre år. Se trinforløbet på side 6.