Ting og håndværkskultur i håndværk og design som valgfag

Hvad kan en ting fortælle om sin brug?

I ting og håndværkskultur skal eleverne udvikle egne designs med inspiration fra, hvordan andre formgiver ting. Udkastet beskriver undersøgelser af funktion, udtryk og kommunikation hos designere, kunsthåndværkere og virksomheder. Eleverne arbejder også med tidligere og nutidige håndværkskulturer og teknikker. Udkast, fysisk side 8.

En ting kan give spor gennem sin form, samlinger og slitage. Men sporene fortæller ikke nødvendigvis, hvem der har lavet den, eller hvorfor den blev brugt. Eleverne må skelne mellem det, de kan iagttage, og det, der kræver en kilde.

En historisk kiste med tre forskellige nøgler

Victoria and Albert Museum i London beskriver en sikringskiste fra 1600-tallet med tre hængelåse og forskellige nøgler. Ifølge museet blev den brugt til at beskytte penge eller dokumenter. Læs museets beskrivelse af kisten.

Museets forklaring er, at nøglerne skulle være hos forskellige medlemmer af fællesskabet. Kisten kunne dermed åbnes i vidners nærvær. Museet nævner skolelærer, præst og kirketjener som mulige nøgleholdere; det er ikke en sikker identifikation af de personer, der havde netop disse nøgler.

Konstruktionen giver et konkret spørgsmål til design: Hvem skal kunne få adgang? Her forbinder museets beskrivelse de tre forskellige låse med fordeling af adgang mellem mennesker. Det er mere end en oplysning om, hvad der kan være i en beholder. Beskrivelsen fastslår ikke et bestemt fremstillingsår eller, hvem der byggede kisten.

Vores nyfortolkning: adgang til klassens modelmaterialer

Dette er vores eget tænkte designforslag, ikke en rekonstruktion af museumskisten eller en afprøvet sikkerhedsløsning.

En gruppe vil lave en papmodel af en fælles materialekasse. Gruppen låner idéen om fordelt adgang, men ændrer formålet: Når kassen åbnes, skal to elever gennemgå en liste over indholdet sammen. Modellen skal vise en åbningsprocedure, ikke beskytte værdier mod tyveri.

Forslag	Aftalt regel i modelopgaven	Hvad skal gruppen overveje?
Én markering på låget	Eleven med kort A må åbne modellen alene.	Let at organisere, men reglen sikrer ikke en fælles gennemgang.
To markeringer på låget	Kort A og B skal være til stede, før modellen åbnes. To forskellige elever har kortene.	Reglen giver anledning til fælles gennemgang, men hvad gør gruppen, hvis én elev er væk?

Kortene er symboler i opgaven. De spærrer ikke fysisk for låget. Eleverne kan gennemspille begge regler og notere, hvem der må åbne, og hvornår de må vente. De har dermed undersøgt en aftale om brug, ikke bygget eller testet en lås.

Som udtryksvalg kan gruppen tegne ét eller to felter på låget og spørge en makker, hvad felterne signalerer, før reglen forklares. Et gæt om “to personer” kan støtte intentionen, men ét svar viser ikke, at alle forstår symbolet. Efter afprøvningen vælger gruppen, om en kort tekst også skal stå på modellen.

I denne nyfortolkning kommer princippet om at fordele adgang fra museumsbeskrivelsen. Papmodellen, kortene, indholdslisten og de to regler er vores tilføjelser. Ingen af dem fortæller, hvordan kisten historisk blev betjent i alle situationer.

Et eksempel: undersøg en beholder, før du designer en ny

Dette er vores eget undervisningsforslag. Det handler ikke om en bestemt historisk genstand.

Læreren vælger to beholdere til sammenligning og stiller kendte oplysninger om dem til rådighed. Eleverne undersøger, hvordan de åbnes, hvordan delene holdes sammen, og hvilket indtryk form og overflade giver. Hvis materialet kun er vist på et billede, skal eleverne også markere, hvad de ikke kan afprøve fysisk.

En gruppe kan for eksempel notere, at en beholder har et låg, der kan tages helt af. Det er en iagttagelse. At låget derfor ofte blev væk hos tidligere brugere, er derimod en antagelse, indtil en kilde eller en undersøgelse underbygger den. En ridse fortæller heller ikke alene, hvor gammel beholderen er.

Eleverne kan samle oplysningerne i tre felter:

Felt	Hvad hører hjemme her?
Det kan vi se eller afprøve	Eksempelvis form, åbning og en synlig samling.
Det oplyser kilden	Eksempelvis datering, fremstillingssted eller dokumenteret brug.
Det ved vi endnu ikke	Spørgsmål om ophav eller brug, som materialet ikke besvarer.

Felterne hjælper gruppen med at vælge, hvad den vil undersøge videre. De er vores forslag til arbejdsformen, ikke et ministerielt registreringsskema.

Lån et princip, og undersøg, hvad der ændrer sig

Eleven skal nu udvikle en beholder til et bestemt sæt småting i klasselokalet. En af de undersøgte konstruktioner giver inspiration til, hvordan åbningen kan fungere. Eleven laver en enkel model efter lærerens instruktion og afprøver, om småtingene er nemme at komme til.

Hvis modellen ændres, kan eleven forklare forbindelsen til inspirationen: Hvilket princip blev brugt, og hvad blev anderledes på grund af den nye funktion? En form, der fungerede til den første beholder, passer ikke nødvendigvis til en anden størrelse eller brug.

Udkastet beskriver håndværksmæssige afprøvninger og efterligninger som en del af arbejdet. Det betyder ikke, at en efterligning i sig selv viser forståelse for en hel håndværkskultur. Fysisk side 8. I eksemplet bør eleven kunne pege på en undersøgt konstruktion og forklare, hvordan den blev anvendt i elevens eget forsøg.

Udtryk kan kommunikere noget andet end funktion

To beholdere kan rumme de samme ting og stadig virke forskellige. En elev kan ønske et diskret udtryk, mens en anden vil gøre indholdet synligt. Klassen kan undersøge, hvordan valgene bliver opfattet, og om de passer til intentionen.

En makker kan beskrive sin første forventning til brugen, før beholderens formål forklares. Hvis makkerens gæt er anderledes, giver det et spørgsmål til designet. Det beviser ikke, at alle brugere vil reagere på samme måde. Udkastet nævner netop formgivning med udtryk, funktion og kommunikation og begrundelser med fagsprog. Fysisk side 8.

Fortid og fremtid kræver forskellige spørgsmål

Området omfatter både tidligere håndværkskulturer og fremtidsorienterede designprojekter. Eleverne kan derfor undersøge dokumenterede løsninger fra en anden tid og forestille sig, hvordan en ting kunne ændres til en ny situation. Det fremgår af fysisk side 8.

I et fremtidsforslag må eleven gerne opstille en tænkt situation, men den skal være tydeligt markeret. En model, der forestiller en beholder med en ny funktion, dokumenterer ikke automatisk, at funktionen kan bygges eller vil blive efterspurgt. Omvendt skal en historisk forklaring bygges på kilder, ikke på, hvad der ville være en god fortælling om genstanden.

Beholderopgaven forklarer en undersøgelsesmetode. Kisten ovenfor giver ét dokumenteret historisk eksempel; den dækker ikke forskellige håndværkskulturer, teknikker eller virksomheder. De kræver flere kilder og eksempler.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget beskriver allerede idéudvikling med inspiration fra hverdagsliv, kulturer og tidsperioder. Materialernes æstetiske udtryk og produkter med afsæt i disse sammenhænge indgår også. Fælles Mål, fysisk side 5.

Udkastet giver ting og håndværkskultur sit eget områdenavn og beskriver forbindelsen mellem undersøgelser, afprøvninger og egne designs. Det fremhæver både andre formgiveres arbejde og elevernes intentioner. Kulturinspiration bliver dermed samlet og udfoldet anderledes; den er ikke en ny tilføjelse alene, fordi områdenavnet er nyt.

Den tidligere oversigt er mærket efter 7./8./9. klassetrin, mens udkastet på fysisk side 6 beskriver forløbet i enten 7.–8. eller 8.–9. klasse. Se også statusforbeholdet på fysisk side 1 i Fælles Mål, før de detaljerede beskrivelser bruges i planlægningen.

Spørg, hvor inspirationen kom fra

Bed eleven vise den ting eller kilde, som gav en idé, og forklare én ændring i sit eget design. Spørg også, om der er noget om inspirationen, klassen ikke ved endnu. Det gør både det praktiske arbejde og kildegrundlaget synligt.