Boldbasis og boldspil i idræt i 1.–3. klasse

At blive fortrolig med bolden og hinanden

I 1.–3. klasse beskriver udkastet leg og spil med bolde både alene og sammen med andre. Arbejdet begynder med enkle boldfærdigheder og udvikler sig mod sammenspil i boldlege og småspil. Eleverne skal også kunne sætte ord på deres oplevelser. Se side 7.

Det omfatter at drible, aflevere, modtage, slå til og kaste. Med- og modspil indgår sammen med enkle regler og taktikker og eksempler fra forskellige boldspilsfamilier. Beskrivelsen fortsætter fra side 7 til side 8.

At øve en aflevering og at vælge, hvem man vil aflevere til, er forskellige dele af arbejdet. Den første handler om udførelsen. Den anden handler også om at orientere sig i spillet og få øje på medspilleren.

Eksempel: En aflevering, der er til at modtage

Her er vores tænkte undervisningseksempel. Læreren vælger bold, plads og rammer, der passer til børnene.

To elever prøver at få en aflevering til at lykkes sammen. Hvis bolden gentagne gange passerer modtageren, kan de undersøge, om de er klar samtidig, eller om afleveringen skal ændres. “Jeg var ikke klar endnu” peger på noget andet end “bolden kom for langt til siden”.

De kan aftale at spørge “Er du klar?” og vente på et svar før næste aflevering. Bagefter kan de skelne mellem to spørgsmål: Fik modtageren tid til at blive klar? Og kom bolden hen, hvor den kunne modtages? Et fælles signal kan løse den første udfordring uden nødvendigvis at løse den anden. Det er et forslag til at forbinde kropslig erfaring med ord, ikke en officiel teknisk opskrift.

En vellykket aflevering afhænger i eksemplet af samarbejdet. Hvis den ene elev alene tæller sine gode kast, kan gruppen overse, om den anden faktisk har mulighed for at modtage bolden.

Regler og taktikker er ikke det samme

En regel bestemmer, hvad man må i spillet. En taktik er et valg om, hvordan man spiller inden for reglerne. Hvis klassen aftaler en bestemt måde at sætte bolden i gang på, er det en regel. Hvis en elev vælger at gøre sig fri for at kunne modtage en aflevering, er det et valg i spillet.

Udkastet beskriver, at eleverne skal være med til at skabe og justere lege, så fællesskabet kan deltage aktivt. De skal begrunde deres regelændringer. Se side 7.

Klassen kan derfor undersøge én ændring ad gangen: Hvad vil vi gerne opnå? Hvilken regel foreslår vi at ændre? Hvad skete der, da vi prøvede? Det er vores spørgsmål til afprøvningen. De lover ikke, at en bestemt regel giver mere deltagelse i alle grupper.

I spil med modstandere kan eleverne undersøge, hvordan de får bolden til en medspiller, selv om andre forsøger at forhindre det. At spille imod hinanden behøver ikke betyde, at det eneste samtaleemne bagefter er resultatet. Børnene kan også forklare et valg, der gjorde sammenspillet lettere eller sværere.

Hvad kan eleven vise?

Målet beskriver eksperimenter med boldtilvænning og sammenspil samt afprøvning af forskellige teknikker og taktikker med og mod hinanden. Se side 8.

I vores eksempel kan eleven vise, hvad gruppen ændrede, og fortælle om forskellen mellem forsøgene. En forklaring kan være kort og knyttet til det, der netop skete. Guiden opstiller ikke et bestemt antal vellykkede afleveringer som krav.

Eksemplet dækker kun en lille del af området. Driblinger, slag, forskellige spilleformer og mødet med andre boldspil kræver yderligere aktiviteter og materiale. Udkastets beskrivelse gælder tre skoleår samlet.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 2. klasse omfatter allerede modtagelse og aflevering af bolde, grundlæggende teknikker og spil med få regler. Samarbejde, regler, aftaler og enkle fagord står også i oversigten. De nævnte færdigheds- og vidensmål er vejledende ifølge forbeholdet på siden. Se side 5.

Udkastet fremhæver elevernes medvirken til at justere lege og deres begrundelser for ændringer. Boldfærdigheder og sammenspil er derfor ikke nye emner i sig selv, men arbejdsbeskrivelsen gør nogle handlinger mere tydelige.

Tidspunkterne er forskellige: Fælles Måls side gælder efter 2. klasse, mens udkastet beskriver 1.–3. klasse samlet. Vi bruger sammenligningen til at vise faglige forbindelser, ikke til at flytte tidligere krav et skoleår eller kortlægge hele 3. klasses indhold. PDF’ens generelle statusforbehold står på side 1.

Et spørgsmål til barnet

Spørg, om klassen ændrede noget i et spil, og hvad ændringen skulle hjælpe på. Barnet kan fortælle om en aflevering eller en aftale uden at skulle huske stillingen. Hvis deltagelsen er svær, kan læreren forklare, hvilke rammer klassen arbejder med.